Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Facetøjne

Facetøjne

Står der en designer bag?

Facetøjne

▪ „Perfekt opbygget lag på lag.“ Sådan beskriver professor Luke Lee fra University of California, USA, facetøjnene hos mange insekter.

Tænk over dette: Facetøjnene hos visse insekter, som for eksempel honningbien og guldsmeden, består af mange optiske enheder der hver især peger i forskellige retninger. Sammenlagt giver de billeder som de individuelle linser danner, et bredt mosaikbillede der på en helt unik måde sætter insektet i stand til at registrere bevægelser.

Forskere undersøger hvordan de kan efterligne insekternes facetøjne så der kan fremstilles hurtige detektorer og ultraflade multirettede kameraer. Disse vil kunne anvendes til mange formål, blandt andet inden for lægebehandling, for eksempel i forbindelse med maveundersøgelser. Dette påtænkte redskab beskrives som „en ganske lille mekanisme“ der skal sluges af patienten. Når først apparatet er nede i maven, skal det indsamle oplysninger gennem dets sammensatte øje og videregive dem trådløst.

Et hold der beskæftiger sig med biomimetik, har allerede udviklet et kunstigt facetøje med over 8500 linser som ikke fylder mere end et knappenålshoved. Denne teknologiske opfindelse blegner dog i sammenligning med facetøjne i insektverdenen. Guldsmeden har for eksempel omkring 30.000 optiske enheder i hvert øje!

Hvad mener du? ’Er dette optiske under, insekters facetøjne, opstået ved en tilfældighed? Eller står der en designer bag?’

[Illustration på side 26]

Et forstørret udsnit af en honningbis facetøje

[Kildeangivelser på side 26]

Baggrund: © Stephen Dalton/​Photo Researchers, Inc.; nærbillede: © Raul Gonzalez Perez/​Photo Researchers, Inc.