Landet med de varme bade

FOR mere end 2000 år siden grundlagde kelterne en bosættelse i nærheden af flere mineralske kilder og kaldte den Ak-Ink, der betyder „rige vande“. I dag er Ak-Ink kendt som Budapest, Ungarns hovedstad, der er en af de ældste byer i Europa. De første bosættere badede en gang imellem i de forfriskende varme kilder, som kunne lindre ømhed og smerte.

I det første århundrede efter vor tidsregning blev denne del af Europa underlagt romersk styre. Romerne udvidede bosættelsen og byggede her en militærlejr, som de kaldte Aquincum. Man mener at navnet enten stammer fra det keltiske ord for vand eller fra det latinske udtryk aqua quinque, der betyder „fem vande“. Romerne anlagde akvædukter, kloaksystemer og badeanlæg, både private og offentlige. Badene i Budapest har derfor en lang historie bag sig.

Først hundreder af år efter det romerske riges undergang fik de varme, eller termiske, bade en ny opblomstring. I det 15. århundrede blev de termiske bade i nærheden af Ungarns hovedstad prist i høje toner af datidens forfattere, og det øgede byens berømmelse. Kong Matthias Corvinus, der regerede over Ungarn fra 1458 til 1490, byggede efter sigende en overdækket passage fra sit slot til sin foretrukne mineralske kilde, Rácz-badet. På den måde kunne han altid komme til badet uanset vejret.

I løbet af det 16. og 17. århundrede besatte tyrkerne det meste af Ungarn, deriblandt hovedstaden. De byggede dampbade og varmtvandsbassiner, som begge anvendes ved islamiske ceremonielle afvaskninger og er en integreret del af tyrkernes sociale liv. Disse storslåede badeanlæg bestod af kuppeloverdækkede bassiner der var omkranset af trapper. Omkring bassinerne, hvori vandet gik den badende til skulderen, var der badekar og hvilepladser som på skift blev anvendt af henholdsvis mænd og kvinder. Nogle af disse bade benyttes stadig i dag.

 I 1673 blev badeanlæggene i det område der nu er kendt som Budapest, omtalt i en rejsebog som nogle af de smukkeste i Europa på grund af „deres mange varme kilder med helbredende egenskaber såvel som bygningernes størrelse og skønhed“. I det 19. århundrede blev spakulturen yderligere beriget da man indførte brugen af det finske dampbad, bedre kendt som saunaen. Med tiden blev der føjet saunaer, damprum og bassiner med koldt vand til badeanlæggene i Budapest.

De geologiske forhold i området

Hver dag strømmer der omkring 70 millioner liter vand ud fra de 123 varme kilder og 400 bittervandskilder i Budapest. Hvor kommer alt dette vand fra? Svaret har at gøre med de geologiske forhold i området.

Donaufloden løber gennem Budapest og skiller bakkerne ved Buda, vest for floden, fra de flade, lavtliggende sletter ved Pest, øst for floden. På et tidspunkt i den fjerne fortid var dette område dækket af et hav der efterlod aflejringer af kalksten og dolomit. Disse bjergarter blev senere lagvis dækket af ler, mergelsten, sand og kul.

Gennem sprækker i jordens overflade trænger nedbør dybt ned i undergrunden, hvor varme mineralholdige sten opvarmer vandet. Derefter strømmer det dampende vand, som er under stort tryk, op til overfladen, enten gennem sprækker eller brønde.

Disse geologiske forhold gør sig ikke kun gældende i Budapest, men i hele Ungarn. Derfor er der mange steder i landet mineralholdigt vand og smukke badeanlæg, hvor vandet ifølge nogle har en helbredende virkning. *

I mange dele af verden har man længe sat pris på varme kilder. Et fund af sådanne kilder i Se’irs bjergland, mellem Det Døde Hav og Aqababugten, blev omtalt helt tilbage på de bibelske patriarkers tid. — 1 Mosebog 36:24.

Vi har endnu meget at lære om den komplekse planet vi lever på. Hvordan grundlagde Gud jorden og skabte alle de forunderlige ting på den? Når troende mennesker tænker over sådanne spørgsmål, føler de stor ærefrygt for Skaberens uudgrundelige visdom. — Job 38:4-6; Romerne 1:20.

[Fodnote]

[Illustration på side 24, 25]

Et termisk bad i Hotel Gellért

[Illustration på side 24]

Rudas-badene, bygget af tyrkerne

[Illustration på side 25]

Széchenyi-badene i vinterperioden

[Kildeangivelse på side 24]

Alle fotos: Med tilladelse af Budapests turistkontor