Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Mysteriet om aberne på klippen

Mysteriet om aberne på klippen

Mysteriet om aberne på klippen

DE FLESTE forbinder nok aber med tropiske lande. Kun få abearter vover sig ind i lande med tempereret klima, men der er dog en eller to undtagelser.

I de høje Atlasbjerge i Nordafrika, hvor der almindeligvis falder sne om vinteren, strejfer små grupper berberaber omkring i ceder- og egeskove. Cirka 300 kilometer længere mod nord lever en isoleret flok af disse aber på Gibraltarklippen, ved Europas sydspids.

Hvordan forklarer naturforskere dette mysterium? Nogle mener at aberne i en fjern fortid slog sig ned i andre områder af Europa, og at aberne på Gibraltar er den sidste overlevende gruppe. Andre mener at det var arabiske og britiske tilflyttere der bragte aberne dertil. Legenden siger at aberne krydsede det smalle stræde der skiller Europa fra Afrika, gennem en underjordisk tunnel som for længst er forsvundet. Hvor de end stammer fra, er de nu de eneste fritlevende aber i Europa.

Berberaberne lever i de fyrretræsskove som dækker den øverste del af Gibraltarklippen. Selvom der kun er omkring hundrede aber på klippen, er de ifølge den internationale forening til beskyttelse af primater „halvøens mest berømte indbyggere“. *

Hvert år besøger omkring syv millioner turister Gibraltar, så de drillesyge aber bliver forsynet med rigelig føde. Ganske vist æder de vilde planter, men de er også dygtige til at tigge — og til tider stjæle — mad fra besøgende. Derudover giver de lokale myndigheder aberne frugt og grøntsager.

Ud over at æde bruger aberne omkring 20 procent af deres tid på at soignere hinanden. Både hanner og hunner tager sig af ungerne og leger med dem. Aberne lever i fast sammentømrede grupper, hvor stress til tider fører til at de kommer op at toppes. De ældre aber jager de yngre væk med trusler og skrig, og de har også for vane at klapre med tænderne, noget der lader til at berolige dem.

Hvordan berberaberne er havnet på Gibraltar, forbliver et mysterium, men disse selskabelige dyr giver kalkklippen der vogter adgangen til Middelhavet, en særlig charme. Stedet ville ikke være det samme uden dem.

[Fodnote]

^ par. 5 Japanske makaker, som er beslægtede med berberaberne, er også et trækplaster for turister, som kommer til de varme kilder i Japan hvor makakerne samles om vinteren.