Flyvekontroltjenesten — hvordan den sørger for din sikkerhed

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I FILIPPINERNE

NÅR du har været ude at flyve, har du da nogen sinde tænkt over hvordan piloten finder vej? Har du mon følt dig lidt urolig ved tanken om at snesevis, ja måske hundredvis, af andre fly i samme øjeblik flyver omkring på kryds og tværs? Hvordan undgår fly egentlig at støde sammen?

Det er forståeligt at flypassagerer spekulerer over sådanne spørgsmål. Dog er det ifølge statistikken temmelig sikkert at flyve med et kommercielt luftfartsselskab, faktisk mere sikkert end at køre på motorcykel eller i bil. * Noget der i væsentlig grad bidrager til sikkerheden i luften, er flyvekontroltjenesten.

Sikker dirigering af flyet

Kaptajnen, eller luftfartøjschefen, har hovedansvaret for flyet i luften. Men det sker ofte at han ikke kan se andre fly som befinder sig i nærheden, og slet ikke er klar over at de er der. Det er grunden til at de fleste lande har en flyvekontroltjeneste. Fra jorden holder de ansatte i flyvekontroltjenesten øje med alle faser af den form for flyvning der falder ind under reglerne for instrumentflyvning.

Samuel, som har været flyveleder i Californien i 13 år, siger: „Specialister i flyvekontrol spiller en vigtig rolle i forbindelse med trafiksikkerheden i luften. Deres vigtigste opgave er at opretholde adskillelse mellem flyene.“ Melba, en tilsynsførende flyveleder, forklarer: „Der skal først og fremmest tages hensyn til sikkerheden, men derudover har vi også til opgave at sørge for at flytrafikken glider hurtigt og gnidningsløst.“ Ud over at forebygge sammenstød skal flyvelederne altså også hjælpe med at holde lufttrafikken i gang.

Mens piloten passer sin opgave i cockpittet, er der med andre ord mange øjne og ører som fra jorden følger flyets bevægelser. Gennem radio taler piloten ikke alene regelmæssigt med flyveledere i både afgangs- og ankomstlufthavne, men også med flyveledere der befinder sig forskellige steder mellem disse to lufthavne.

I en tid med meget hurtige fly er det utrolig vigtigt at holde øje med det som piloten ikke selv kan se. Forestil dig at to rutefly er tæt på et frontalt sammenstød. På det tidspunkt piloterne får øje på det modgående fly, er der muligvis kun få sekunder til at afværge et sammenstød! Det er flyvekontroltjenestens opgave at forhindre en sådan situation i at opstå. Længe  før piloterne er inden for synsvidde af hinanden, har de fået instrukser der sikrer at de holder god afstand til hinanden.

Overvågning af flyet

Radiofyr afgiver navigationssignaler til flyet for at lede det på rette vej. Pilotens instrumenter opfanger disse signaler og fortæller ham nøjagtigt hvor han befinder sig. Eftersom radiofyrene er placeret på faste steder, bevæger flyene sig fra det ene radiofyr til det næste indtil de når deres destination. Disse navigationshjælpemidler har i virkeligheden skabt nogle fastlagte luftveje.

Flyveledere følger de fly der befinder sig på luftvejene. Inden afgang har piloten pligt til at indlevere en flyveplan for sin rute. Flyvelederen har en såkaldt strip, eller papirstrimmel, med informationer om flyet. Salvador Rafael, der er chefflyveleder, forklarer hvorfor det er nyttigt: „Luftvejene har nogle skæringspunkter. Når en pilot flyver over disse punkter, skal han meddele det til flyvelederen, som markerer det på sin strip.“ På den måde kan flyvelederen danne sig et billede af flyets rute.

For at skaffe sig disse oplysninger benytter flyvelederen sig også af et andet redskab — radioen. Da han ved hvor flyet befinder sig, kan han give piloten de vigtige oplysninger der hjælper ham til at holde sig på sikker afstand af andre fly. Både flyveledere og piloter har sædvanligvis flere typer radio og forskellige frekvenser at vælge imellem. Hvis én svigter, kan de bruge en anden.

Hvad gør man under international flyvning hvor folk taler forskellige sprog? For at undgå farlige misforståelser har ICAO (FN’s organisation for varetagelse af flyvesikkerheden inden for civil luftfart) fastsat engelsk som kommunikationssprog for luftfart. Eftersom visse ord, bogstaver og numre let kan forveksles når man kommunikerer via radio, lærer flyvelederne desuden nogle standardvendinger og udtalemåder som de bruger når de giver instrukser til piloterne. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning bliver piloten anmodet om at gentage nogle af flyvelederens instrukser.

Noget andet som flyvelederne benytter sig af, er radar. Radiobølger der tilbagekastes af flyene, opfanges af en radarantenne. På en skærm ses flyene derefter som objekter, eller symboler, på flyvelederens radarskærm. Flyene er normalt udstyret med en transponder der afsender et identifikationssignal til radaren. Når dette signal kombineres med nogle computerinformationer, fremkommer der detaljer om det pågældende fly, såsom flynummer, hastighed, højde og flytype, på en radarskærm.

Hvis en flyveleder ser at det er nødvendigt at manøvrere et fly for at undgå sammenstød, har han flere muligheder. Han kan bede piloten om at (1) ændre kurs. Han kan også få ham til at (2) ændre hastighed, hvilket kan være aktuelt hvis et fly er ved at overhale et andet fly. En tredje mulighed, der ofte anvendes for at holde afstand mellem flyene, er at bede piloten om at (3) ændre højde.

Som en ekstra sikkerhed kan mange radarsystemer advare flyvelederen om faretruende situationer. For eksempel vil både synlige og hørlige alarmer sætte i gang hvis det ser ud til at to fly er ved at komme for tæt på hinanden. Der bliver også slået alarm hvis et fly ser ud til at komme for tæt på jorden.

Målet — din sikkerhed

Planer som har til hensigt at forbedre flyvekontroltjenesten, er allerede blevet iværksat. Navigationssystemer der  styres fra jorden, kræver som regel at flyene følger specifikke ruter og flyver i en bestemt højde. Det giver en dårligere udnyttelse af luftrummet, og ruterne bliver længere. I fremtiden vil luftfarten i endnu højere grad være afhængig af satellitsystemer, som for eksempel GPS. Det vil medføre langt større fleksibilitet i dirigeringen af fly og bedre kontrol med flyvning over oceanerne.

Som det fremgår af denne korte beskrivelse af flyvekontroltjenesten, er piloten altså ikke ene om at vide hvor dit fly befinder sig på et givet tidspunkt. Mens flyet er i luften, bliver det nøje overvåget af mange andre på jorden. Hele dette kontrolsystem er udviklet med henblik på at minimere antallet af ulykker og maksimere sikkerheden. Det er derfor ikke så mærkeligt at der sker forholdsvis få ulykker med kommercielle fly.

Hvis du en dag er passager i et fly, har du altså ingen grund til at være ængstelig. Næste gang du stiger op i et fly, kan du minde dig selv om at flyvekontroltjenestens øjne og ører tager sig af din sikkerhed. Læn dig derfor trygt tilbage, slap af og nyd rejsen!

[Fodnote]

[Diagram på side 14, 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

OVERVÅGNING AF ET FLY

GPS

Flyvekontroltjeneste

Radiofyr

Radio

Radarantenne

[Illustration på side 15]

Kontroltårn

[Illustration på side 15]

Flyveledere

[Illustration på side 15]

Flyvekontrolcenter

[Kildeangivelser på side 15]

Kontroltårn og flyveledere: NASA Ames Research Center; control center: U. S. Federal Aviation Administration