Middelhavsområdets flydende guld

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SPANIEN

„Fra at være grøn blev jeg sort, så pressede de mig forsigtigt og omdannede mig endeligt til fint guld.“ — En traditionel spansk gåde.

NÅR en oliven modnes på træet, skifter den farve fra grøn til skinnende sort. Men i dens mørke indre ligger „guld“ og venter på at blive udvundet. Når de modne oliven presses, afgiver de en gylden væske som i tusinder af år har været en fast del af bordets glæder hos familier i Middelhavsområderne. Dette flydende guld — olivenolie — er et skattet produkt fra oliventræerne, der dækker bjergskråninger fra Portugal til Syrien.

Olien fra de hårdføre oliventræer er en fryd for ganen og bidrager til et godt helbred. For folk i Middelhavsområdet har olie altid været ensbetydende med olivenolie. Det spanske ord for olie, aceite, stammer faktisk fra det arabiske ord azzáyt, der ordret betyder „saft fra oliven“. Og det er netop hvad olivenolie er — ren frugtsaft fra pressede oliven. Eftersom olien fra oliven ikke behøver at få tilført tilsætningsstoffer eller gennemgå kemiske processer,  bibeholder den sine naturlige egenskaber, sin smag og sin aroma.

Stadig en uovertruffen gylden væske

Ifølge historikeren Erla Zwingle har olivenolie været „skattet gennem tiderne og brugt som mad, brændsel, salve og sakramente“, og hun tilføjer at „det flydende guld fra oliven stadig er uovertruffent i sammenligning med andre olier“. Den enkle proces der bruges til at udvinde olivenolie, er stort set forblevet uforandret i tusinder af år. Først slår høstfolk på træernes grene med stokke så olivenerne falder ned på jorden hvor de bliver samlet. Dernæst knuses de hele oliven, med sten, i en presse, hvorefter pulpen fjernes. Til sidst separeres olien og vandet i kar, og olien er spiseklar. *

I modsætning til guld findes der næsten lige så mange varianter af olivenolie som der gør af vin. Verden over høster man oliven af omkring en milliard oliventræer, * og eksperter har klassificeret over 680 forskellige typer oliven. Ud over den store varietet har jordbunden, vejret, høsttiden (som kan variere fra november til februar), samt presningsmetoden også indflydelse på oliens smag, farve og duft. Uafhængigt af hinanden bedømmer hold af professionelle olivenoliesmagere forskellige olier og definerer dem som søde, bitre, frugtagtige eller harmoniske. Olivenoliesmagerne sørger for at kvaliteten af det endelige produkt holder sig uforandret.

Klimaet i Middelhavsområdet er meget velegnet til dyrkning af oliven, derfor produceres omkring 95 procent af verdens olivenolie i dette område. Man kan finde olivenlunde på bjergskråningerne i Grækenland, Italien, Marokko, Portugal, Spanien, Syrien, Tunesien og Tyrkiet. Ja, det rige udbytte fra oliventræerne kan passende betegnes som „Middelhavsområdets flydende guld“.

En vigtig del af den sunde middelhavskost

I middelhavskosten har man i århundreder brugt olivenolie for at give mange traditionelle retter deres karakteristiske smag. Olien kan bruges til stegning, marinering eller krydring af retterne. „Et madprodukt der har været anvendt i over 4000 år, må være godt,“ siger chefkokken José García Marín, mens han beskriver hvor vigtig olivenolien er i spansk madlavning. Han tilføjer: „Og takket være omhyggelige produktionsmetoder er kvaliteten af denne ’nektar’ blevet forbedret i de senere år.“

Forskerne har længe bemærket at folk der følger Middelhavsområdets traditionelle kostvaner, opnår mange helbredsmæssige  fordele. * For nylig afholdt ernæringseksperter en international konference om de sundhedsmæssige fordele ved jomfruolie. Eksperterne konkluderede at middelhavskosten, som indbefatter jomfruolie, kan medføre et sundere og længere liv. En kost der i vid udstrækning indbefatter jomfruolie, kan bidrage til at mindske risikoen for hjertesygdomme og kræft. „I alle lande hvor befolkningen spiser en typisk middelhavskost, . . . og hvor fedtindtagelsen først og fremmest stammer fra jomfruolie, . . . er antallet af kræfttilfælde lavere end i nordeuropæiske lande,“ udtalte eksperterne.

Der kan være flere grunde til at olivenolie er sundt. En grund kan være at den har et højt indhold af oliesyre (op til 80 procent), og det har en gunstig virkning på kredsløbet. Da olivenolie desuden ikke gennemgår kemiske processer eller tilsættes konserveringsmidler, bevares vitaminerne, de enkeltumættede fedtsyrer og andre naturlige bestanddele fra den modne frugt.

 I olivenoliens mindre bestanddele er der antioxidanter, som for eksempel E-vitamin og polyfenoler (aromatiske stoffer), som gør at olien virker beskyttende og blødgørende på huden. Derfor benyttes olivenolie ofte i kosmetik, creme, shampoo og sæbe. Oldtidens grækere og romere brugte ofte olivenolie tilsat urter for at rense og blødgøre huden. Senere, i det sjette århundrede, begyndte nogle dygtige franskmænd at fremstille sæbe af olivenolie iblandet aske fra tørrede havplanter.

Olivenolie på Bibelens tid

På Bibelens tid blev olivenolie i vid udstrækning brugt som næringsmiddel, skønhedsmiddel, brændstof, lægemiddel og andet. Bibelen nævner olivenolie over 250 gange, enten som ren olie eller som hovedingrediens i parfumerede olier.

Af Bibelen fremgår det at olivenolien indtog en vigtig plads i almindelige jødiske familiers liv. For dem var det et hovednæringsmiddel, og rigelige mængder olivenolie var tegn på velstand. (Joel 2:24) Både mænd og kvinder plejede huden med olivenolie. Inden Rut skulle møde Boaz, ’indgned hun sig med olie’. (Rut 3:3) Og efter at David havde fastet i syv dage, ’rejste han sig fra jorden og vaskede sig og gned sig ind i olie; derpå skiftede han kappe og gik ind i Jehovas hus’. — 2 Samuel 12:20.

Oldtidens lamper krævede også at man havde et forråd af olivenolie som brændstof. (Mattæus 25:1-12) Til belysning i teltboligen i ørkenen brugte man „ren olie af stødte oliven“. (3 Mosebog 24:2) På kong Salomons tid var olivenolie blevet en vigtig international handelsvare. (1 Kongebog 5:10, 11) Profeter salvede konger med olie. (1 Samuel 10:1) Gæstfrie værter indgned en gæsts hoved med olie. (Lukas 7:44-46) Den barmhjertige samaritaner i Jesu billedtale behandlede sårene på en tilskadekommen mand med olie og vin. — Lukas 10:33, 34.

Da olie i vid udstrækning blev brugt medicinsk, sammenlignes den i Bibelen med lindrende vejledning og trøst. Den kristne discipel Jakob skrev: „Er nogen iblandt jer syg? Lad ham tilkalde menighedens ældste, og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn. Og troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op.“ — Jakob 5:14, 15.

Oliventræets rigdom er ikke flygtig. Gennem mange århundreder kan skiftende ejere af et enkelt træ hvert år udvinde tre til fire liter olie. Ja, dette flydende guld kan gavne helbredet, blødgøre huden og forbedre maden.

[Fodnoter]

[Ramme på side 19]

Værd at vide om olivenolie

▪ Olien bevarer sine gode egenskaber i op til 18 måneder.

▪ Lys nedbryder bestanddelene i olien, derfor bør den opbevares på et mørkt og køligt sted.

▪ Olien mister sine antioxidanter hvis den bruges til stegning mere end én gang.

▪ Ernæringseksperter anbefaler at man, for at drage fuld nytte af oliens gavnlige virkninger, benytter den gennem hele livet.

▪ Oliens gavnlige virkninger på helbredet forstærkes hvis den bruges som grundingrediens i en middelhavskost der i vid udstrækning indbefatter fisk, grøntsager, bælgfrugter og frugt.

[Illustration på side 16, 17]

Traditionel fremstilling af olivenolie

Arbejdere høster ved at slå på træets grene

Møllesten knuser hele oliven

Denne maskine skiller olien fra pulpen

Olivenolien løber ud

[Kildeangivelse]

Møllesten og maskine: Museo del Olivar y el Aceite de Baena

[Illustration på side 18]

Øverst: Århundred- gammel olivenlund

[Illustration på side 18]

Højre: Olielampe fra oldtiden

[Kildeangivelse]

Lampe: Museo del Olivar y el Aceite de Baena

[Illustration på side 18]

Længst til højre: Billede af Jesu lignelse om de ti jomfruer med olielamper