En storslået havbugt

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I MEXICO

MELLEM fastlandet Mexico og halvøen Baja California ligger den turkisblå Californiske Havbugt (vist herunder), oprindelig kaldet Cortéshavet. En stor del af dette område, som består af en gold kystlinje og forrevne øer, er af UNESCO sat på verdensarvlisten. Hvad gør området så specielt?

Den mere end 1000 kilometer lange og 150 kilometer brede bugt, og naturen omkring den, er ikke alene meget smuk men har også et rigt dyreliv. I Den Californiske Havbugt findes der en af de største forskelle mellem høj- og lavvande på kloden, op til ni meter i den nordlige del. Den store mængde sollys og opstigningen af næringsrigt vand fra dybere dele af havet giver høj planktonproduktion og usædvanlig biodiversitet. Disse faktorer og det klare vand i det meste af bugten fik den kendte undervandsforsker Jacques-Yves Cousteau til at kalde havbugten „verdens akvarium“.

Eftersom der i Den Californiske Havbugt findes mere end 890 fiskearter, hvoraf cirka 90 arter ikke findes andre steder, er den et naturligt laboratorium for studiet af livet i havet. Sørgeligt nok er mange af arterne i tilbagegang, deriblandt det sjældent sete golfmarsvin, kaldet vaquita, der på spansk betyder „lille ko“.

Golfmarsvinet kan blive op til 1,5 meter og er det mindste i marsvinefamilien. Farven på den varierer fra svag grå til gyldenbrun, og den har sorte aftegninger omkring øjnene. Dette lille sky dyr som man ikke ved meget om, findes kun i det lave grumsede vand i havbugten nær Coloradoflodens munding. Faktisk blev golfmarsvinet først opdaget i 1958 hvor man fandt tre  marsvinekranier på en strand ved Baja California.

Der findes blot nogle få hundrede golfmarsvin, og derfor er bestanden truet af total udryddelse. Hertil kommer at der drukner i snesevis hvert år i lokale fiskeres net. For at sikre dette sjældne pattedyrs beståen er der oprettet et naturreservat i Mexico som omfatter en del af golfmarsvinets levested. Blandt de dyr der også lever i eller kommer ind i havbugten på deres vandringer, er hvaler, djævlerokker, læderskildpadder, californiske søløver, sværdfisk og store stimer af tun.

Dybt nede i den sydlige del af havbugten har biologer fundet eksotiske livsformer som kun meget få mennesker har set. Grunden er at disse organismer lever i Guaymasbassinet, som er næsten 2000 meter dybt. I dette dybhav giver hydrotermiske væld næring til frugtbare samfund af skabninger som ikke får deres energi fra sollyset, men fra svovlbrinte. Her findes blandt andet grupper af bløde vældorm uden mund og tarm. Med den ene ende fast forankret i havbunden svajer de som siv med deres højrøde duske i både det kolde havvand og det udstrømmende varme vand. Hver af disse vældorm lever i symbiose med bakterierne i den. Ormens røde duske er i virkeligheden gæller.

Selvom havbugtens biodiversitet er truet, ser fremtiden lovende ud på langt sigt. Hvorfor? Fordi Skaberen har omsorg for sit skaberværk. Han har så stor omsorg for hele jorden at han snart vil gribe ind og beskytte den mod at lide mere skade, og derefter vil han genoprette den i overensstemmelse med sin oprindelige hensigt. (1 Mosebog 1:26-28; Åbenbaringen 11:18) Hvor smuk Den Californiske Havbugt vil blive til den tid, kan man slet ikke forestille sig. Ordet „storslået“ vil næppe yde bugten fuld retfærdighed.

[Illustration på side 25]

Finhval

[Illustration på side 25]

Vældorm

[Kildeangivelser på side 24]

Satellitbillede: NASA/​The Visible Earth (http://​visibleearth.nasa.gov/); rev: © Dirscherl Reinhard/​age fotostock

[Kildeangivelser på side 25]

Strand: Mexico Tourism Board; hval: © Mark Jones/​age fotostock; vældorm: © Woods Hole Oceanographic Institution