Er velgørenhed løsningen?

NYHEDER om naturkatastrofer, fattigdom, hungersnød, sygdom og overhængende miljøtrusler fylder meget i medierne, men der er også en mere positiv udvikling i gang — en der har at gøre med gavmildhed. Vi hører nogle gange om velhavende personer der donerer hundredvis af millioner, ja milliarder, af kroner til godgørende formål. Det sker ofte at berømtheder benytter sig af deres stjernestatus til at rette søgelyset mod alvorlige problemer. Selv mange med en almindelig indkomst, støtter en lang række sager økonomisk. Men i hvor stor udstrækning gavner velgørenhed, og hvor meget gavner det især på langt sigt?

Oplever vi ’en gavmildhedens æra’?

Denne udvikling med hensyn til at donere pengebeløb har tilsyneladende fået vind i sejlene i nogle lande. „I begyndelsen af det 21. århundrede er der et større antal [velgørende] fonde som råder over større formuer i et større antal lande end nogen sinde før,“ oplyser bogen Global Civil Society 2004/5. I takt med at flere bliver rige, forventes tendensen til at give bidrag at fortsætte. Ikke blot vil nogle have mere at give af, men efterhånden som de rige dør, venter man at de vil have testamenteret flere og flere af deres midler til velgørende organisationer. Med god grund siger det britiske tidsskrift The Economist at vi måske er vidne til begyndelsen på „en gylden æra for velgørenheden“.

Noget der har medvirket til denne udvikling, er at regeringerne har forsømt at tage fat på at løse presserende globale problemer. En repræsentant for FN’s hiv/aidsprogram i Afrika nævner at den „manglende politiske ledelse“  er en af grundene til at et voksende antal berømtheder engagerer sig i globale sundhedsproblemer. Hvad enten problemet gælder fattigdom, sundhedsvæsen, miljø, uddannelse eller social uretfærdighed, så er der især blandt de rige en „voksende utålmodighed med den mangelfulde indsats for at løse eller afhjælpe disse problemer på regeringsplan såvel som på internationalt plan,“ siger Joel Fleishman i sin bog The Foundation: A Great American Secret — How Private Wealth Is Changing the World. Nogle kapitalstærke velgørere, eller filantroper, forsøger i deres iver at anvende de samme metoder der gav dem succes i forretningsverdenen.

Velgørenhedens magt

I begyndelsen af det 20. århundrede var der også en såkaldt gylden æra for velgørenheden. Finansgiganter som Andrew Carnegie og John D. Rockefeller, senior, besluttede at bruge deres formuer på at hjælpe de nødlidende. Disse filantroper lagde mærke til at nok gav de traditionelle velgørende institutioner mad til forsultne mennesker eller tog sig af syge børn, men de tog ikke fat om problemets rod. Det stod klart for de private velgørere at de bidrag der blev givet, måtte være mere målrettede. Derfor oprettede de institutioner og fonde som skulle medvirke til sociale forandringer og finansiere forskning der tog sigte på at fjerne årsagerne til problemerne. Siden da er der bogstavelig talt blevet oprettet titusinder af sådanne organisationer i hele verden, hvoraf 50 råder over værdier på mere end 5 milliarder kroner.

Det kan ikke benægtes at disse organisationer har udrettet meget godt. De mange skoler, biblioteker, hospitaler og museer der er blevet opført, og de mange parker der er blevet anlagt, taler deres tydelige sprog. Ligeledes har man gennem programmer som skal øge høstudbyttet og fødevareproduktionen, skaffet mere føde til veje i fattige lande. Finansiering af lægevidenskabelig forskning har medført forbedringer af sundhedsplejen og i nogle områder fuldstændig udryddelse af bestemte sygdomme, som for eksempel gul feber.

I dag hvor man kæmper mod globale problemer med større iver og flere ressourcer end nogen sinde før, synes mange at fremtidsudsigterne virker lyse. En tidligere amerikansk præsident sagde henvendt til en gruppe filantroper i 2006: „Man kan ikke overvurdere den virkning som privat gavmildhed vil få på almenvellet.“

Mange er dog mere forsigtige i deres vurdering. Laurie Garrett, som er ekspert inden for global sundhedspleje, har skrevet: „Med alle disse penge på bordet skulle man tro at løsningen på mange af de globale sundhedsproblemer i det mindste var inden for rækkevidde. Men det er ikke tilfældet.“ Hvorfor? Som årsag anfører hun et bekosteligt bureaukrati, korruption, manglende koordinering af hjælpen og at donorer øremærker hvilke sundhedsproblemer, som for eksempel aids, deres midler skal bruges til.

Da hjælpen ikke koordineres, og pengene „ofte bruges på sygdomme som der er særlig fokus på, i stedet for at blive anvendt på offentlig sundhedspleje“, mener Laurie Garrett at „der ikke blot er stor fare for at den nuværende gavmildhedens æra ikke vil indfri forventningerne, men også for at den vil forværre forholdene“.

Hvorfor der skal mere til end penge

Virkningen af velgørenhed vil, uanset dens formål, altid være begrænset. Hvorfor? Blandt andet fordi hverken penge eller en god uddannelse kan fjerne problemer som grådighed, had, fordomme, nationalisme, stammestolthed og forkerte religiøse læresætninger. Selvom disse ting bidrager til den elendighed vi er vidne til, er de ikke de grundlæggende årsager til menneskenes lidelser. Bibelen peger på nogle faktorer som stikker langt dybere.

En af dem er menneskets ufuldkommenhed, der skyldes at vi er født som syndere. (Romerne 3:23; 5:12) På grund af denne ufuldkomne tilstand er vi tilbøjelige til at tænke og opføre os forkert. „Menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af,“ står der i Første Mosebog 8:21. Millioner har givet efter for denne forkerte  tilbøjelighed og kastet sig ud i kønslig umoralitet og stofmisbrug. Og det har bidraget til udbredelsen af forskellige sygdomme, deriblandt aids. — Romerne 1:26, 27.

En anden grundlæggende årsag til lidelserne i dag er vores manglende evne til at styre vores egne anliggender. „Det står ikke til en mand . . . at styre sine skridt,“ læser vi i Jeremias 10:23. Den „manglende politiske ledelse“ som blev omtalt tidligere, er en af årsagerne til at mange velgørende organisationer går uden om landenes regeringer. Bibelen forklarer at det var meningen at menneskene skulle betragte Skaberen som deres hersker, og ikke mennesker. — Esajas 33:22.

Desuden giver Bibelen løfte om at Skaberen, Jehova Gud, vil tage sig af alle de problemer som menneskeheden er ramt af. Ja, han har allerede taget nogle vigtige skridt til at gøre det.

Den største filantrop

Ordet filantrop kommer af et græsk ord der betyder „menneskekærlig“. Ingen elsker menneskene mere end Skaberen gør. I Johannes 3:16 står der: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Ja, Jehova gav noget af langt større værdi end penge for at udfri mennesker fra syndens og dødens jerngreb. Han gav sin dyrebare søn som „en løsesum i bytte for mange“. (Mattæus 20:28) Apostelen Peter skrev om Jesus: „Han bar selv vore synder i sit legeme på pælen, for at vi skulle være døde og borte fra synderne og leve for retfærdigheden. Og ’ved hans sår blev I helbredt’.“ — 1 Peter 2:24.

Jehova har også taget skridt til at rette op på problemet med menneskers utilstrækkelige styre. Han har derfor oprettet en verdensregering, kaldet Guds rige. Dette rige, som udøver sit herredømme fra himmelen, vil fjerne alle de onde og indføre fred og harmoni på planeten Jorden. — Salme 37:10, 11; Daniel 2:44; 7:13, 14.

Ved at fjerne de egentlige årsager til menneskers lidelser vil Gud udrette noget som ingen mennesker evner, hverken som enkeltpersoner eller kollektivt. I stedet for at danne velgørende organisationer foretrækker Jehovas Vidner derfor, ligesom Jesus Kristus, at vie deres tid og deres midler til arbejdet med at forkynde „den gode nyhed om Guds rige“. — Mattæus 24:14; Lukas 4:43.

[Ramme/​llustration på side 21]

„Gud elsker en glad giver“

Denne udtalelse, som findes i Bibelen i Andet Korintherbrev 9:7, er et princip som Jehovas Vidner lader sig lede af. Når de giver af deres tid, kræfter og økonomiske midler for at hjælpe andre, er det fordi de søger at følge tilskyndelsen til ’ikke at elske med ord, heller ikke med tungen, men i gerning og sandhed’. — 1 Johannes 3:18.

Hvis der opstår et behov, for eksempel i forbindelse med en naturkatastrofe, betragter Jehovas Vidner det som en forret at hjælpe dem der er ofre for katastrofen. Da orkanerne Katrina, Rita og Wilma ramte det sydlige USA, strømmede tusinder af Jehovas Vidner til de berørte områder for at give en hånd med i nødhjælpsarbejdet og genopbygningen. Under tilsyn af lokale nødhjælpskomiteér reparerede og restaurerede frivillige hjælpere over 5600 af deres trosfællers hjem samt 90 rigssale — ja, praktisk taget alt hvad der var beskadiget.

Jehovas Vidner betaler ikke tiende eller foretager pengeindsamlinger. Deres arbejde støttes udelukkende af frivillige bidrag. — Mattæus 6:3, 4; 2 Korinther 8:12.

[Illustrationer på side 19]

Penge kan ikke fjerne de egentlige årsager til menneskers lidelser og sygdomme

[Kildeangivelse]

© Chris de Bode/​Panos Pictures