Hvorfor mange mener det er håbløst

I hele verden ses foruroligende tendenser som skaber frygt for fremtiden. I et voksende antal byer holder man øje med befolkningen ved hjælp af overvågningskameraer. Frygten for terrorister har ført til at mange travle lufthavne efterhånden ligner militærlejre. På internettet strejfer flere og flere tyve og pædofile omkring for at fange godtroende mennesker som deres bytte. Rent miljømæssigt er forurening, skovrydning, arternes uddøen og den globale opvarmning en trussel mod alt fremtidigt liv på Jorden.

FOR bare en eller to generationer siden var denne udvikling utænkelig, men i dag er den årsag til bekymring i hele verden. Mange spekulerer forståeligt nok på hvad der er ved at ske med verden, og på hvordan fremtiden vil blive for dem selv og deres børn. Vil der komme en tid hvor man bliver for bange til at stige på en bus, et tog eller et fly? Vil de stigende priser og den grove udnyttelse af Jordens ressourcer bevirke at fremtidige generationer ikke vil få råd til ordentlig lægehjælp, til sund mad og tilstrækkeligt med brændstof?

„Fremtiden ser meget, meget skræmmende ud,“ siger en canadisk sundhedsminister i forbindelse med de voksende sundhedsudgifter. Og med hensyn til mad og brændstof lyder alarmklokkerne også. Hvorfor? Fordi mange lande investerer store summer i udviklingen af biobrændsel — for eksempel ethanol, der udvindes af planter — for at blive mindre afhængige af fossilt brændstof. For første gang i historien konkurrerer menneskemaver altså med bilernes brændstoftanke om afgrøderne fra frugtbare landområder. Virkningerne af dette ses allerede nu i form af stigende fødevarepriser.

Alt imens vokser forskellen mellem rig og fattig, og det bidrager til sociale spændinger. „I dette første årti af det 21. århundrede er velfærden for nogle steget enormt mens andre oplever ekstreme afsavn,“ rapporterer Verdenssundhedsorganisationen (WHO). „Den forventede levealder i nogle af verdens fattigste lande er dalet så meget at den nu er under halvdelen af hvad den er i verdens rigeste lande.“ Årsagerne hertil er først og fremmest sygdom samt social og økonomisk kaos i lande med politisk uro.

Foruden alt dette truer global opvarmning med at forårsage øget ørkenspredning og mere ekstreme vejrforhold, noget der forståeligt nok gør mange velinformerede mennesker urolige for dagen i morgen. Bulletin of the Atomic Scientists, som stiller det såkaldte dommedagsur, giver udtryk for mørke fremtidsudsigter, „eftersom forskere til stadighed observerer en række negative virkninger [af den globale opvarmning] på Jordens komplekse økosystemer“.

Er fremtidsudsigterne virkelig så dystre? Ligger håbet om en bedre fremtid helt i hænderne på ledere inden for forretning, politik, religion og videnskab? ’Hvor skulle det ellers ligge?’ vil nogle måske spørge. ’Vi har jo selv rodet os ind i alt dette, derfor må vi selv rode os ud af det.’ Andre mener ikke at mennesker har tilstrækkelige evner til at finde en udvej, men at vi nødvendigvis må se hen til Gud for at få en tryg og sikker fremtid. Hvis det er sandt, har vi da nogen garanti for at Gud interesserer sig for os og vil redde os fra at ødelægge os selv? Det vil vi se nærmere på i de følgende artikler.

[Tekstcitat på side 3]

Ligger håbet om en bedre fremtid helt i hænderne på ledere inden for forretning, politik, religion og videnskab?