Kan mennesker garantere en lykkelig fremtid?

Forestil dig at du lige er flyttet ind i et nyt murstenshus som fremstår både smukt og solidt. Det er det du altid har ønsket dig, og fremtiden tegner lys. Men i løbet af få år viser det sig at huset har nogle alvorlige konstruktionsfejl og til din store sorg må rives ned. Du er dog ikke den eneste det er sket for. Der har været lignende problemer med andre huse i området. Nærmere undersøgelser viser at problemet skyldes manglende byggekompetence og defekte mursten.

LIGESOM dette hus er verden fyldt med problemer. Trods utallige sociale og politiske eksperimenter og næsten mirakuløse videnskabelige og teknologiske fremskridt er det som om samfundets grundstruktur er ved at gå i opløsning. I mange lande hører lovløshed og anarki allerede til dagens orden. Kan den fortvivlede situation måske tvinge menneskene til at finde en løsning på problemerne så de omsider skaber et godt styre? Læg mærke til hvad forskellige eksperter har sagt i forbindelse med hvordan menneskeheden har klaret sig.

„Vi har forsøgt alt“

I deres forsøg på at forbedre verden har store tænkere, lige fra den græske filosof Platon til den tyske politiske filosof og socialist Karl Marx, fremført mange forskellige politiske ideologier. Med hvilket resultat? I en artikel i bladet New Statesman står der: „Vi har hverken afskaffet fattigdommen eller skabt verdensfred. Det ser tværtimod ud til at vi har gjort lige det modsatte. Og det er ikke fordi vi ikke har prøvet. Vi har forsøgt alt lige fra kommunisme til det frie marked og fra Folkeforbundet til afskrækkelse ved hjælp af kernevåben. Vi har kæmpet alt for mange krige der har haft til formål at ’gøre ende på al krig’, til at tro at vi faktisk ved hvordan man standser krig; og dele af vores storbyer ser ud som om de befinder sig i en permanent krigstilstand.“ Artiklen fortsætter: „Vi indledte det [20.] århundrede med en entusiastisk tro på at forskerne ville redde os, men er endt med ikke at tro på noget som helst af det de siger.“

I 2001 skrev Eric Hobsbawn, der er professor emeritus i økonomisk og social historie ved Londons universitet, at menneskehedens politiske systemer „står over for en tidsalder hvor konsekvenserne af menneskenes behandling af naturen og planeten har nået enorme geologiske dimensioner“. For at løse eller dæmme op for disse problemer „kræves der en indsats  som, næsten med sikkerhed, ikke vil finde støtte hvis der bliver stemt om det, eller hvis man skal dømme ud fra forbrugernes ønsker. Det tegner hverken godt for demokratiet eller planeten på langt sigt.“

I erkendelse af at menneskeheden står over for en katastrofe, har den verdensberømte astrofysiker og forfatter Stephen Hawking stillet dette spørgsmål: „Hvordan kan menneskeheden overleve de næste 100 år i en verden der politisk, socialt og miljømæssigt er i kaos?“

Hvorfor er det gået så dårligt?

Det er kun i Bibelen at vi kan finde en tilfredsstillende forklaring på hvorfor det er gået så gruelig galt med menneskers styre. For eksempel giver den en ærlig redegørelse for den tilstand vi mennesker befinder os i. Vi vil nu se på fire fundamentale sandheder:

Vi er alle ufuldkomne. „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Romerne 3:23) Ligesom defekte mursten kan svække en bygning og forårsage dens sammenbrud, kommer menneskers ufuldkommenhed til udtryk på måder der svækker samfundet. Denne ufuldkommenhed viser sig i tendensen til korruption, uærlighed, begærlighed og magtmisbrug. Det er ikke noget nyt. For omkring 3000 år siden skrev en bibelskribent følgende kloge ord: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ — Prædikeren 8:9.

Både regeringsmagter og retsinstanser erkender at mennesker er ufuldkomne og har svagheder. Det forsøger de at dæmme op for ved at indføre en lang række love. Samtidig er de fuldt ud klar over at man umuligt kan indføre love der påbyder folk at være næstekærlige eller at være lovlydige af hjertet.

Døden indhenter os. „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse. Hans ånd [eller livskraft] går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“ (Salme 146:3, 4) Kong Salomon i det gamle Israel blev betragtet som en af de viseste mænd på sin tid, og han indså hvor meningsløst alt hans slid kunne vise sig at være. Han skrev: „Jeg hadede al den møje som jeg havde haft under solen, alt hvad jeg skulle efterlade til det menneske der ville komme efter mig. Og hvem ved om det bliver en vismand eller en tåbe? Men han får myndighed over frugten af al den møje som jeg har haft . . . Også dette er tomhed.“ — Prædikeren 2:18, 19.

Vi magter ikke selv at styre. „Menneskets vej [står ikke] til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Bibelen viser at menneskene, om de så havde været fuldkomne, ifølge Guds oprindelige hensigt hverken har ret eller evne til at styre. Hvordan kan det for eksempel være at de fleste ikke bryder sig om at andre mennesker  fortæller dem hvad de skal gøre, eller opstiller moralske og etiske normer for dem? Svaret er ganske enkelt: Vi er skabt til at søge efter vejledning i livet hos en langt højere autoritet end os selv, nemlig hos Gud. — Esajas 33:22; Apostelgerninger 4:19; 5:29.

Menneskeheden påvirkes af en usynlig hersker. „Hele verden ligger i den ondes [Satan Djævelens] magt.“ (1 Johannes 5:19) Hvis den øverste ledelse i et firma er korrupt — og samtid urørlig — hvad kan de ansatte da gøre for at rette op på tingene? Meget lidt, eller intet. Det samme er tilfældet med de problemer som i sidste ende skyldes denne verdens herskere — usynlige onde åndeskabninger der beherskes af Satan. I Bibelen beskrives disse herskere som „regeringerne“, „myndighederne“, „verdensherskerne i dette mørke“, og som „ondskabens åndemagter i det himmelske“. — Efeserne 6:12.

Bibelen afdækker imidlertid ikke kun menneskehedens fejl og viser os hvem verdens usynlige herskere er. Den indeholder også gode nyheder, idet den viser os en løsning på alle vores problemer; den giver os et sikkert grundlag for håb.

Skaberen kommer os til undsætning!

Hvis vi var overladt til os selv, ville vi aldrig finde en løsning på disse problemer. End ikke det mest intelligente, magtfulde eller velhavende menneske i verden kan ændre noget ved en eneste af de fire kendsgerninger der er nævnt i denne artikel. * Men som det forklares i den følgende artikel, har Skaberen hverken glemt os eller overladt os til os selv. Som jordens retmæssige suveræne hersker vil han nemlig fjerne alle de hindringer der står i vejen for vores lykke. (1 Johannes 4:8) Og han vil oven i købet gøre det meget snart. Hvordan ved vi det?

Som det blev forklaret i forrige måneds udgave at dette blad, viser verdensbegivenhederne og forholdene i samfundet omkring os at vi befinder os langt fremme i „de sidste dage“ for den nuværende verden. (2 Timoteus 3:1; Mattæus 24:3-7) Enden for denne verden vil ikke komme ved en atomkrig, et sammenstød med en asteroide eller på en anden måde der helt vilkårligt udrydder både gode og onde mennesker. Den vil derimod komme som et resultat af Guds indgriben og vil helt præcist ramme onde mennesker, deriblandt dem der insisterer på at holde fast ved menneskers styre. (Salme 37:10; 2 Peter 3:7) Gud vil samtidig sætte en stopper for al den smerte sådanne modstandere af ham har forårsaget. * — 2 Thessaloniker 1:6-9.

Derefter vil Skaberen løse alle de problemer der skyldes dårlige styreformer, ved at overdrage fuld myndighed over jorden til et styre der kaldes „Guds rige“. (Lukas 4:43) Vi vil nu se på hvordan dette verdensomspændende herredømme stiller fremtiden i et helt nyt lys.

[Fodnoter]

[Ramme/​illustration på side 5]

MENNESKESAMFUNDETS DEFEKTE „MURSTEN“

▪ Vi er alle ufuldkomne.

▪ Døden indhenter os.

▪ Vi magter ikke selv at styre.

▪ Menneskeheden påvirkes af en usynlig hersker.

[Ramme på side 6]

MENNESKENE VIL IKKE ØDELÆGGE JORDEN!

Af Bibelen fremgår det klart at det er Skaberens hensigt at Jorden skal være et trygt og fredeligt hjem for gudfrygtige mennesker. Tænk over følgende skriftsteder:

„Han har grundlagt jorden på dens fundamenter; den skal aldrig i evighed rokkes.“ — Salme 104:5.

„Du har grundfæstet jorden, så den bliver stående.“ — Salme 119:90.

„En generation går bort, og en generation kommer; men jorden består evindelig.“ — Prædikeren 1:4.

„Jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ — Esajas 11:9.

„[Jehova], der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos.“ — Esajas 45:18.