Musik — Guds gave til mennesket

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I SPANIEN

MUSIK har magt. Den kan berolige os, bevæge os og gøre os i godt humør. Ved hjælp af musik kan vi give udtryk for både glæde og sorg. I stort set alle kulturer — tidligere såvel som nuværende — er musik et sprog der taler til både sind og hjerte. Ja, musik er i sandhed en gave fra Gud. — 1 Mosebog 4:21.

Lige fra vi blev født, har vi sikkert lyttet til musik i en eller anden form. Måske sang vores mor vuggeviser for os for at få os til at falde i søvn. I teenageårene fik vi måske smag for musik der talte til følelserne. Og som voksne nyder mange af os at lytte til afslappende musik når vi kører i bil, eller når vi kommer hjem efter en travl dag.

Sangtekster indeholder af og til forskellige oplysninger om et lands kultur eller historie. Fortidens israelitter fejrede mindet om flere forskellige begivenheder med sang. (2 Mosebog 15:1-21; Dommerne 5:1-31) Profeten Moses skrev en sang med et historisk indhold og inderlige formaninger til folket. (5 Mosebog 32:1-43) Der er ingen tvivl om at sådanne sange var en god hjælp for hukommelsen.

Du kan selv synge og spille!

’Men jeg er ikke spor musikalsk,’ siger du måske. Tænk alligevel lidt over din stemmes kapacitet. Takket være den alsidighed der kendetegner dette indbyggede instrument, kan vi næsten alle sammen være med til at skabe musik, med eller uden andre instrumenter. I virkeligheden behøver du blot at lukke munden op og begynde at synge. Og lad være med at spekulere på om du mon kunne vinde en talentkonkurrence eller en eller anden pris; det er lige meget. Øvelse gør mester.

„Stemmen har direkte forbindelse med sædet for vores dybeste følelser, og det er det instrument hvormed vi bedst kan give udtryk for dem,“ står der i den spanske udgave af tidsskriftet Psychologies. „Det er spændende [at synge],“ siger sopranen Ainhoa Arteta. „Efter min mening bør enhver som har lyst til at synge, kunne gøre det frit og spontant.“

Men eftersom musik kan have en stærk indflydelse på vores hjerte, må vi vælge den med omhu. Smukke melodier kan for eksempel camouflere grimme tekster som retfærdiggør eller ligefrem forherliger had, kønslig umoralitet eller vold, emner som ingen principfaste mennesker finder underholdende. (Efeserne 4:17-19; 5:3, 4) Guds ord siger: „Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes, for derfra udspringer livet.“ (Ordsprogene 4:23) Vores valg af musik er altså ikke noget der kun spiller en mindre rolle. *

God musik kan være gavnlig for helbredet

I bogen Principles and Practice of Stress Management siges der: „En af grundene til at musik findes i så godt som alle kulturer, er musikkens sundhedsfremmende og helbredsbevarende virkning.“ Ifølge tidsskriftet Psychologies får sang hele kroppen til at vibrere og give genlyd. Blide vibrationer får vævene til at slappe af og udvide sig, og det kan virke smertelindrende.

I overensstemmelse med disse teorier opfordrer nogle terapeuter patienter der lider af stress, til at lytte til beroligende musik som også kan gøre en i bedre humør. På nogle sygehuse spiller man endda musik på intensivafdelingerne. Behagelig musik har ofte en god effekt både på kirurgiske patienter og på for tidligt fødte børn. Ifølge Principles and Practice  of Stress Management er der undersøgelser der tyder på at afslappende musik „i betydelig grad kan reducere patienternes udskillelse af stresshormoner under kirurgiske indgreb“.

Musik kan dæmpe gravide kvinders angst ved at hjælpe dem til at slappe mere af under veerne og selve fødselen. Også tandlæger gør nogle gange brug af musik for at skabe en mere afslappet atmosfære til gavn for nervøse og anspændte patienter. Men musik og sang kan også være til gavn for os rent åndeligt.

’Med min sang vil jeg prise Gud’

Vidste du at omkring en tiendedel af Bibelens indhold er sange? De mest fremtrædende eksempler er Salmerne, Højsangen og Klagesangene. Langt de fleste af de cirka 300 steder Bibelen berører dette emne, er det forståeligt nok i forbindelse med tilbedelsen af Jehova Gud. David, der var konge af Israel og samtidig en talentfuld musiker og komponist, skrev: „Jehova er min styrke . . . , og med min sang vil jeg prise ham.“ — Salme 28:7.

David indsatte 4000 mand af Levis stamme til at tjene som musikere og sangere i Jerusalem. Af dem var 288 „oplært til at synge for Jehova, alle sammen professionelle sangere“. (1 Krønikebog 23:4, 5; 25:7) Formentlig har disse sangere øvet sig ihærdigt for at holde deres færdigheder ved lige. Musik udgjorde en så vigtig del af tilbedelsen af Gud at sangerne blev fritaget for at udføre andre pligter ved templet så de kunne koncentrere sig om deres opgave. — 1 Krønikebog 9:33.

Aftenen før Jesus døde, sang han og apostlene lovsange til Gud, sandsynligvis Salme 113 til 118. Disse salmer blev kaldt hallelsalmerne, og på Jesu tid blev de sunget under fejringen af påsken. (Mattæus 26:26-30) Betegnelsen „hallelsalmer“ stammer fra den gentagne brug af udtrykket „halleluja!“ som betyder „I skal lovsynge Jah!“. „Jah“ er en forkortet, poetisk form af Jehova, navnet på den højeste Gud. — Salme 83:18.

Sang blev også en del af de kristnes tilbedelse. I bogen The History of Music står der: „Sang var noget helt almindeligt for de første kristne både i forbindelse med deres private gudsdyrkelse og når de var forsamlet for at tilbede. For jøder som konverterede til kristendommen, var dette en fortsættelse af traditionen fra synagogerne . . . Ud over de hebraiske salmer . . . føjede man i den nye tro hele tiden flere lovsange til.“ Også i dag er det en glæde for Jehovas kristne vidner at prise ham i sang både privat og ved deres møder.

Musik gør det muligt for os at give udtryk for stort set alle menneskelige følelser, og den kan have en meget stærk indflydelse på vores hjerte, sind og krop. Vi bør derfor vise dyb værdsættelse af denne ’fuldkomne foræring ovenfra’. (Jakob 1:17) Lad os bruge musikkens gave både hyppigt og klogt.

[Fodnote]