Den sibiriske tiger — vil den overleve?

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I RUSLAND

En klar vinterdag i det østlige Rusland løber en kæmpestor kat hen over den glitrende sne, jaget af en helikopter. Da en skarpskytte læner sig ud af helikopteren med en riffel i hånden, springer tigeren op i et træ og brøler udfordrende. Manden skyder. Helikopteren lander, og dens besætning nærmer sig forsigtigt det ramte dyr.

ER MÆNDENE krybskytter? Nej, de er forskere der bruger bedøvende pile. De er kommet for at studere et af verdens mest truede dyr, den sjældne sibiriske tiger. *

Et prægtigt dyr

Engang strejfede sibiriske tigre omkring i Korea, Nordkina, Mongoliet og så langt mod vest som ved Bajkalsøen i Rusland. Men i løbet af de sidste hundrede år er der blevet færre og færre af dem. Deres sidste tilflugtssted er en afsidesliggende bjergkæde nord for Vladivostok i Rusland ved Det Japanske Hav.

Tigre genkender hinanden på lugten, og det er også på den måde hantigre finder frem til huntigre i parringstiden. Tigerunger fødes blinde i kuld på to-tre stykker. I modsætning til kattekillinger lærer sibiriske tigre aldrig at spinde; de knurrer blidt i stedet. I de første fem-seks måneder får de modermælk, og derefter begynder de at æde kød. I begyndelsen kommer de med deres mor på jagt, men de er ikke klar til at jage på egen hånd før de er halvandet år gamle. Tigerungerne kan blive hos deres mor i op til to år før de forlader hende og finder deres eget territorium.

I naturen kan nogle sibiriske tigre blive meget store. Hanner kan veje omkring 270 kilo og blive over tre meter lange, hvis man regner halen med. Tigrene er godt rustede til kolde  vintre med masser af sne. Deres krop er dækket af tyk pels, og de store poter er polstret med pels der virker som en snesko.

Sibiriske tigres pels er orange med mørke striber. Striberne er forskellige fra tiger til tiger, så man kan skelne tigrene fra hinanden på samme måde som man kan skelne mennesker fra hinanden ved hjælp af fingeraftryk. På grund af sine aftegninger og farver er en tiger der står stille i en skov, nærmest umulig at få øje på. Men hvis en tiger kommer ud i et åbent område om vinteren, er den let at se i det snedækkede landskab. Det har tigerens eneste dødsfjende, mennesket, bemærket.

Udryddelsestruet

For at overleve må den sibiriske tiger dræbe store dyr, blandt andet hjorte og vildsvin. Men der er efterhånden langt mellem disse dyr i Østsibiriens natur. I et skovområde på 1000 kvadratkilometer er der måske kun nok byttedyr til fire-fem tigre. Hvis de sibiriske tigre skal overleve i naturen, skal de derfor have tilstrækkeligt store territorier.

I mange år var Sibiriens vidtstrakte og utilgængelige skove et ideelt levested for disse store tigre. Mennesket, der udgør den eneste alvorlige trussel mod deres eksistens, satte sjældent sine ben her. I de senere år har udenlandske tømmerfirmaer imidlertid ryddet en stor del af skovene.

Efterhånden som træerne forsvinder, forsvinder også hjortene, vildsvinene – og den sibiriske tiger. For at standse tilbagegangen har de russiske myndigheder oprettet store vildtreservater, som for eksempel Sikhote Alin-naturreservatet. Men når tigrene vover sig uden for reservaternes grænser, er de et nemt bytte for krybskytter der handler med eksotiske souvenirs. Tigrenes tænder, kløer, knogler og pels — også pelse fra små unger — kan indbringe store summer.

Redningsforsøg

Der gøres en stor indsats for at redde den sibiriske tiger, og de lokale indbyggere fører an. Det har betydet at antallet af sibiriske tigre er steget lidt. En optælling i 2005 viste at der findes mellem 430 og 540 tigre i Sibirien.

Sibiriske tigre der holdes i fangenskab, er lette at få til at yngle og klarer sig relativt godt. Der findes over 500 sibiriske tigre i zoologiske haver rundt omkring i verden. Hvorfor ikke slippe nogle af dem løs og derved supplere antallet af tigre i naturen? Det tøver forskerne med at gøre. „Der er ikke meget idé i at sætte et dyr ud i naturen medmindre man kan garantere dets fremtidige sikkerhed,“ siger en forsker.

Alt levende, også de store katte, vidner om Guds visdom og magt, og han viser dem opmærksomhed og omsorg. (Salme 104:10, 11, 21, 22) Mange der med ærefrygt betragter skaberværket, har tillid til at der vil komme en tid hvor den sibiriske tiger ikke længere vil være udryddelsestruet.

[Fodnote]

[Ramme/​illustration på side 16, 17]

DEN STØRSTE KAT

En liger, der er afkom af en hanløve og en huntiger, kan blive større end en sibirisk tiger. Ligere kan blive over 3 meter lange og kan veje over 500 kilo. De avles i zoologiske haver og forekommer sjældent, om nogen sinde, i naturen.

[Illustration på side 16]

Øverst: © photodisc/​age fotostock; Nederst: Hobbs, med tilladelse fra Sierra Safari Zoo, Reno, NV