En teenager i familien — Betydningen af visdom

„Vi prøver virkelig at vejlede vores søn og datter, men det er som om vi hele tiden skælder dem ud. Nogle gange spekulerer vi på om vi styrker deres selvtillid eller snarere nedbryder den. Det er utrolig svært at finde balancen.“ — George og Lauren, Australien.

DET er absolut ikke let at opdrage teenagere. Forældrene skal tage stilling til de nye udfordringer i forbindelse med de unge, og samtidig er de måske urolige ved tanken om at deres søn eller datter er ved at blive voksen. „Bare tanken om at vores børn en dag flytter hjemmefra, er trist,“ indrømmer en australsk far ved navn Frank. „Det er svært at acceptere at man ikke længere bestemmer over deres liv.“

Lia, der er citeret tidligere i denne artikelserie, er enig. „Jeg har ikke let ved at behandle min søn som en ung mand, for jeg betragter ham stadig som min lille dreng,“ siger hun. „Jeg føler det som var det i går at det var hans første skoledag!“

Men selvom det kan være svært at sluge, er teenagere ikke længere små børn. De er ’i lære som voksne’, og forældrene underviser og støtter dem. Men som George og Lauren nævnte ovenfor, kan forældre både styrke og nedbryde et barns selvtillid. Hvordan finder man den rette balance? Bibelen indeholder mange nyttige råd. (Esajas 48:17, 18) Lad os se på nogle eksempler.

God kommunikation er altafgørende

Ifølge Bibelen skal kristne være ’hurtige til at høre’ og ’langsomme til at tale’. (Jakob 1:19) Det er et godt råd at følge uanset børnenes alder, men hvis man har med teenagere at gøre, er det særlig vigtigt at man hører — eller lytter. Og det kommer måske ikke helt af sig selv.

„Jeg måtte arbejde på at blive bedre til at tale med mine sønner da de kom i teenagealderen,“ fortæller Peter fra England. „Da drengene var mindre, sagde min kone og jeg bare til dem hvad de skulle gøre, og så gjorde de det. Men nu hvor de er ældre, må vi ræsonnere med dem, tale tingene igennem og lade dem selv tænke sig frem til en afgørelse. Vi er kort sagt nødt til at nå deres hjerte.“ — 2 Timoteus 3:14.

Når der opstår en konflikt, er det særlig vigtigt at man lytter. (Ordsprogene 17:27) Det har Danielle fra England måttet sande. Hun fortæller: „Jeg havde det problem med den ene af mine døtre at hun svarede igen når jeg bad hende om at gøre et eller andet. Hun sagde til gengæld at jeg altid råbte ad hende og kommanderede rundt med hende. Vi løste konflikten ved at sætte os ned og lytte opmærksomt til hinanden. Hun beskrev den måde jeg talte til hende på, og hvordan det virkede på hende. Og jeg fortalte hvilket indtryk det gav mig når hun svarede igen, og hvilke følelser det fik op i mig.“

Ved at være ’hurtig til at høre’ blev det muligt for Danielle at forstå de dybereliggende årsager til at datteren svarede igen. „Nu forsøger jeg at vise min datter tålmodighed, og jeg prøver at lade være med at tale til hende når jeg er vred,“ siger hun. Hun tilføjer: „Vi er ved at få et bedre forhold til hinanden.“

I Ordsprogene 18:13 står der: „Når nogen svarer før han hører hvad sagen drejer sig om, bliver det til dårskab og ydmygelse for ham.“ Greg, en far fra Australien, har erfaret rigtigheden af disse ord. „Der opstår somme tider  konflikter med børnene hvis min kone og jeg straks begynder at holde en moralprædiken, i stedet for først at lytte og tage hensyn til hvad børnene mener,“ siger han. „Selv hvis vi er helt uenige med dem, har vi erfaret at det er meget vigtigt at lade dem give udtryk for deres mening før vi giver dem den nødvendige tilrettevisning eller vejledning.“

Hvor meget frihed?

Den hyppigste årsag til konflikter mellem forældre og teenagere er måske spørgsmålet om uafhængighed. Hvor meget frihed skal en teenager have? „Somme tider har jeg på fornemmelsen at hvis jeg giver min datter en lillefinger, tager hun hele armen,“ siger en far.

Det siger sig selv at det ender galt hvis man giver unge ubegrænset frihed. Bibelen advarer da også om at „en dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam“. (Ordsprogene 29:15) Unge i alle aldre har brug for nogle faste grænser, og forældrene må kærligt, men konsekvent håndhæve de husregler der gælder. (Efeserne 6:4) Samtidig har unge brug for at få et vist mål af uafhængighed så de bliver bedre rustet til at træffe kloge afgørelser senere i livet.

Tænk for eksempel på hvordan du lærte at gå. Som spæd måtte du bæres. Senere begyndte du at kravle og derefter at gå. Det kan naturligvis være farligt for et lille barn at bevæge sig rundt på egen hånd. Derfor holdt dine forældre godt øje med dig og satte måske endda nogle  barrierer op så du ikke kom i nærheden af farlige områder, for eksempel trapper. Men de lod dig gå omkring selv, så du med tiden — efter at være faldet en hel del gange — lærte at gå med lethed.

At opnå uafhængighed er en lignende proces. I begyndelsen vil forældrene så at sige ’bære’ deres små børn. Det gør de ved at træffe afgørelser for dem. Senere, når børnene viser en vis modenhed, lader forældrene dem ’kravle’. De giver dem lov til at træffe visse afgørelser på egen hånd. Samtidig opsætter de nogle barrierer der beskytter de unge mod at komme til skade. Når børnene vokser til, lader forældrene dem ’gå selv’. Senere vil de som voksne være fuldt ud i stand til at ’bære deres egen ansvarsbyrde’. — Galaterne 6:5.

Et lærerigt bibelsk eksempel

Jesu forældre gav åbenbart Jesus en vis frihed allerede da han var en stor dreng, men han misbrugte ikke den tillid de viste ham. Tværtimod ’fortsatte han med at underordne sig’ sine forældre mens han „stadig [gjorde] fremskridt i visdom og legemlig vækst og i gunst hos Gud og mennesker“. — Lukas 2:51, 52.

Nutidens forældre kan lære af dette eksempel og give deres børn større frihed efterhånden som de viser sig i stand til at forvalte den. Læg mærke til hvad nogle forældre har sagt om dette:

„Førhen blandede jeg mig alt for meget i hvad mine børn foretog sig. Senere lærte jeg dem nogle principper og lod dem træffe afgørelser ud fra det de havde lært. Derefter lagde jeg mærke til at de begyndte at tænke sig mere omhyggeligt om når de skulle træffe en beslutning.“ — Soo Hyun, Korea.

„Min mand og jeg er altid lidt urolige, men det har ikke hindret os i at lade vores børn bruge den frihed de med rette har fortjent, på en ansvarlig måde.“ — Daria, Brasilien.

„Jeg har lagt mærke til at det er vigtigt at jeg roser min teenagesøn for at han bruger den frihed jeg giver ham, på en god måde. Jeg sørger også for selv at gøre det samme som jeg beder ham om at gøre. For eksempel fortæller jeg ham hvor jeg tager hen, og hvad jeg laver. Og hvis jeg bliver forsinket, giver jeg ham besked.“ — Anna, Italien.

„Hjemme hos os understreger vi at uafhængighed ikke er noget vores sønner har ret til, men noget de må vise sig værdige til.“ — Peter, England.

Lad dem mærke konsekvenserne

I Bibelen står der: „Det er godt for en våbenfør mand at han bærer åg i sin ungdom.“ (Klagesangene 3:27) En af de bedste måder unge kan lære at bære ansvarets åg på, er ved at erfare sandheden i ordene: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ — Galaterne 6:7.

Nogle forældre beskytter deres halvvoksne børn mod konsekvenserne af deres ukloge  handlinger, og de gør det sikkert i en god mening. Men forestil dig at en søn for eksempel er kommet i gæld fordi han har brugt for mange penge. Hvad lærer han hvis hans far og mor simpelt hen betaler gælden for ham? Og hvad lærer han på den anden side hvis hans forældre hjælper ham med at lægge en plan for hvordan han selv kan betale gælden?

Forældre gør ikke deres børn en tjeneste ved at skåne dem mod følgerne af en uansvarlig opførsel. Det forbereder dem ikke til livet som voksne, men lærer dem bare at der altid vil være nogen der rager kastanjerne ud af ilden for dem, rydder op efter dem og dækker over deres fejl. Det er meget bedre at give de unge mulighed for at høste som de har sået, og lære dem at løse problemerne selv. Det er en vigtig del af at ’få opfattelsesevnen opøvet til at skelne mellem ret og uret’. — Hebræerne 5:14.

„En person der ændrer sig og udvikles“

Der er ingen tvivl om at forældre til teenagere står over for en skræmmende opgave. Somme tider vil de sikkert græde deres modige tårer mens de arbejder på at opdrage deres børn „i Jehovas tugt og formaning“. — Efeserne 6:4.

Til syvende og sidst består god opdragelse ikke i at kontrollere børnene, men i at undervise dem og give dem nogle fornuftige værdinormer. (5 Mosebog 6:6-9) Synes du at det er lettere sagt end gjort? Ja, absolut. „Vi har at gøre med en person der ændrer sig og udvikles,“ siger førnævnte Greg. „Det betyder at vi hele tiden må lære den nye person at kende, og tilpasse os ham.“

Bestræb dig for at anvende de bibelske principper der er nævnt i denne artikel. Vær rimelig i dine forventninger til dine børn. Men opgiv aldrig nogen sinde at være et af deres vigtigste forbilleder. Bibelen siger: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ — Ordsprogene 22:6.

[Tekstcitat på side 7]

At opnå uafhængighed er en gradvis proces — ligesom at lære at gå

[Tekstcitat på side 8]

Som stor dreng fik Jesus en vis frihed

[Ramme på side 7]

’Befæst din myndighed’

Din teenagesøn eller –datter bliver måske irriteret over de grænser du sætter, men det betyder ikke at du skal give slip på din myndighed. Husk på at unge er uerfarne og stadig har brug for vejledning. — Ordsprogene 22:15.

I bogen New Parent Power! skriver John Rosemond: „Forældre kan let lade sig skræmme af deres børns følelsesmæssige udsving og begynde at give dem mere ansvar end de kan forvalte, blot for at undgå konfrontationer. Men det er præcis det modsatte der er behov for. Nu er tiden inde til at du befæster din myndighed i stedet for at lade dine børn pille den ned. Selvom børnene helt sikkert vil afvise tanken, er det også nu de skal vide at deres forældre står parat til at styre dem i den rigtige retning.“

[Ramme på side 9]

Skal jeg give dem større frihed?

Mange teenagere vil gerne have mere frihed end de bør have. Samtidig er nogle forældre tilbøjelige til at give de unge mindre frihed end de kunne. Balancen ligger et sted mellem disse to yderpunkter. Hvordan kan man finde den? Som en begyndelse kan man tænke over punkerne i nedenstående liste. På hvilke af nedenstående områder opfører din søn eller datter sig ansvarsbevidst? Med hensyn til . . .

□ at vælge venner

□ at vælge tøj

□ at bruge penge

□ at komme hjem til tiden

□ at fuldføre sine opgaver

□ at læse lektier

□ at undskylde sine fejl

□ andre ting ․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․․

Hvis han eller hun allerede viser modenhed på flere af disse punkter, hvorfor så ikke vise tillid på andre områder?

[Illustration på side 7]

Lad dem give udtryk for deres mening før du kommer med den nødvendige tilrettevisning eller vejledning

[Illustration på side 8, 9]

Forældre må lære deres børn at være ansvarsbevidste