Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er hiv-screenet blod sikkert?

Er hiv-screenet blod sikkert?

Er hiv-screenet blod sikkert?

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I NIGERIA

▪ DETTE spørgsmål vakte stort røre i Nigeria da det kom frem at en nyfødt pige var blevet smittet med hiv gennem en blodtransfusion hun havde fået på et af Nigerias førende hospitaler.

Ifølge hospitalets cheflæge fik den lille pige, Eniola, stillet diagnosen gulsot umiddelbart efter at hun var født. Det blev bestemt at hun skulle have udskiftet sit blod, og faderen donerede noget af sit blod til formålet. Det viste sig imidlertid at hans blod var uforligeligt med datterens, så i stedet fik hun blod fra hospitalets blodbank. Kort efter blev Eniola testet hiv-positiv, skønt begge hendes forældre var hiv-negative. Ifølge hospitalet „var det blod som barnet havde fået, blevet screenet og fundet hiv-negativt på det tidspunkt hun havde fået blodtransfusionen.“

Hvordan blev hun så smittet? De nigerianske myndigheder gik ind i den opsigtsvækkende sag og konkluderede at smittekilden højst tænkeligt var det overførte blod. Avisen Nigerian Tribune citerede en virolog for følgende udtalelse: „På det tidspunkt blodet blev afgivet, var donoren i vinduesperioden i forbindelse med en hiv-infektion.“

Dette er kun et enkeltstående tilfælde, men alligevel understreger det at blodtransfusioner ikke er risikofri. Angående vinduesperioden for hiv siger USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse: „Det kan tage nogen tid for immunsystemet at producere antistoffer i tilstrækkelig store mængder til at de kan påvises i en antistoftest, og denne periode kan variere fra person til person. Den omtales ofte som ’vinduesperioden’, [eller den seronegative periode]. De fleste vil danne antistoffer i påviselige mængder inden for 2 til 8 uger (gennemsnittet er 25 dage). Alligevel er der mulighed for at enkelte er endnu længere om at danne antistoffer som kan afsløres. . . . I meget sjældne tilfælde kan det tage op til 6 måneder.“

Der er derfor ingen garanti for at blod som er screenet for hiv, er sikkert. San Francisco AIDS Foundation advarer: „Selvom man ikke kan påvise hiv gennem en test i vinduesperioden, kan hiv blive overført i denne periode. Faktisk er personer ofte mest smittefarlige i den tid (kort efter at de selv er blevet smittet med hiv).“

Jehovas Vidner har i mange år fulgt Bibelens påbud om at ’afholde sig fra blod’. (Apostelgerninger 15:29) Den beskyttelse det har betydet for dem, understreger hvor klogt det er at følge Guds anvisninger. Yderligere oplysninger om alternativer til blodtransfusion kan fås i brochuren Hvordan kan blod redde dit liv? *

[Fodnote]

^ par. 8 Udgivet af Jehovas Vidner.