„Ledet af Guds ånd“
„Ledet af Guds ånd“
Jehovas Vidners områdestævne
▪ DER vil i de kommende måneder blive afholdt områdestævner af tre dages varighed i tusinder af byer jorden over. I 2007 blev 3200 sådanne områdestævner overværet af mere end 12 millioner mennesker!
I Danmark holdes stævnet fra 17. til 19. juli 2008. Det indledes hver af de tre dage klokken 9.20 med musik. Temaet for første stævnedag, ’Sandhedens ånd vil lede jer til hele sandheden’, er hentet fra Johannes 16:13. „Hvorfor lade sig lede af Guds ånd?“ og „Hellig ånd — virksom i skaberværket!“ er titlerne på nogle af dagens første foredrag. Symposiet „Fortidens trofaste lod sig lede af Guds ånd“ er inddelt i afsnittene „På Moses’ tid“, „I dommertiden“ og „I det første århundrede“. Foredraget over stævnets tema, „Den hellige ånds virke i gennemførelsen af Jehovas hensigt“, danner afslutning på formiddagens program.
Det første indlæg på eftermiddagens program er „Svar på nogle spørgsmål om den hellige ånd“ og følges op af foredragene „Ånden ransager . . . Guds dybder“ og „Bliv både Guds ords hørere og dets gørere“. Symposiet „Hvordan I unge kan vandre ved hellig ånd“ består af afsnittene „i skolen“, „på arbejdet“, „i familien“, „i menigheden“, „ved socialt samvær“ og „når I er alene“. Programmet vil slutte med et af stævnets højdepunkter, foredraget „I unge, værn om jeres forhold til Jehova!“. Her vil de unge få den nødvendige hjælp.
Temaet for andendagen er ’Så med henblik på ånden’; det er hentet fra Galaterbrevet 6:8. Under formiddagsprogrammet vil der være et symposium i tre dele med titlen „Ledet af Guds ånd i forkyndelsen“. Formiddagen slutter med dåbsforedraget. Derefter vil de der kvalificerer sig til det, have mulighed for at blive døbt.
Eftermiddagens program på stævnets anden dag vil begynde med foredraget „Bibelens skribenter blev ’ført af hellig ånd’“. Det vil blive efterfulgt af et symposium i fem dele med titlen „Kraft ved den hellige ånd til at . . .“ „modstå fristelser“, „klare træthed og modløshed“, „udholde forfølgelse“, „holde stand over for gruppepres“ og „udholde modgang“. Dagen slutter med et af stævnets højdepunkter: „Bevar jer selv i Guds kærlighed.“
På stævnets sidste dag behandles temaet „Bliv ved med at vandre ved ånd“, som er hentet fra Galaterbrevet 5:16. Et symposium i ni dele, „Opdyrk ’åndens frugt’“, behandler de forskellige dele af åndens frugt som er nævnt i Galaterbrevet 5:22, 23. Det offentlige foredrag, „Velsignelser fra Kongen der ledes af Guds ånd“, afslutter formiddagens program. Højdepunktet om eftermiddagen er det bibelske skuespil „Forlad ikke ’din første kærlighed’“. Det skildrer mulige indstillinger og situationer som kunne have eksisteret blandt de kristne i slutningen af det første århundrede. Stævnets afsluttende foredrag har titlen „Tjen loyalt med den menighedsorganisation Jehova leder ved sin ånd“.
Træf allerede nu forberedelser til at overvære områdestævnet. Det bliver i Danmark holdt i NRGi PARK, Stadion Allé 70, 8000 Århus C., 17.-19. juli. Der vil også være tolkning til tegnsprog for døve.