Træer der vokser i vand

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I AUSTRALIEN

De yder beskyttelse til mange truede arter pattedyr, fugle og krybdyr. De medvirker også til at bevare miljøet ved at filtrere forurenende stoffer fra vandet. I det sydlige Florida i USA er 75 procent af de fisk der fanges af lystfiskere, og 90 procent af dem der fanges i kommercielt øjemed, afhængige af dem. Og de danner en barriere der værner kystområder mod voldsomme storme og tidevandet. Hvad taler vi om? Om mangrover.

MANGROVER omfatter flere slægter af træer og buske, og de vokser langs mere end halvdelen af verdens kyster i troperne. Normalt gror de i tidevandszonen mellem land og hav, hvor vandet er en blanding af hav- og ferskvand. Selvom vandet her er langt mere salt end de fleste planter kan tåle, klarer mangroverne sig fint. Hvordan? De benytter flere forskellige fascinerende metoder — og til tider en kombination af disse metoder.

Omgivet af salt

Nogle mangrover anvender ultrafiltrering for at forhindre salt i at trænge igennem roden. De er så gode til at filtrere salt fra vandet at en tørstig rejsende kan finde ferskvand i roden på en sådan mangrove. Andre arter tillader saltet at trænge ind træet, hvor det ophobes i gamle blade eller andre plantedele, som derefter falder af.

Der findes også mangrovearter som benytter saltudskillelse. Disse træer lader saltet trænge ind i planten, men støder det hurtigt ud igen, som regel gennem nogle særlige kirtler på bladene. Hvis man prøver at slikke på et blad fra en sådan mangrove, vil det smage meget salt. Men vær forsigtig med hvilken mangroveart du forsøger dig med! Mangroven, der kaldes ørnetræ (Excoecaria agallocha), udskiller en mælkesaft fra bladene som kan forårsage midlertidig blindhed hvis man får den i øjnene. Mælkesaften har dog også helbredende egenskaber og er blevet anvendt til sår og insektbid.

Hvordan de overlever

De fleste planter vokser og trives kun i jord som er godt iltet. Men den jord mangroverne vokser i, er som regel vandmættet. Hemmeligheden bag mangrovernes overlevelse ligger i deres ånderødder som vokser op af jorden, og som derfor kan trække ilt fra atmosfæren direkte ned til planten. Disse rødder kan have mange former. Nogle kaldes for eksempel knærødder. De vokser op af jorden og ned igen i ujævne buer som kan minde lidt om bøjede knæ.

Ånderødder, som kan ligne snorkler, bøjede knæ eller blyanter, vokser lodret op af jorden. Birødder, som senere bliver til stylterødder, udgår derimod fra den nederste del af stammen. Nogle rødder udgår omkring stammebasis i buede opadvoksende kamme, med den øverste del over jorden. Disse forskellige rodsystemer gør det ikke alene muligt for træerne at ånde, men hjælper dem også til at stå fast i den bløde jord.

Hvordan de formerer sig

Mangroven ved navn Xylocarpus granatum får en stor rund frugt fyldt med uensartede frø. Når frugten er moden, eksploderer den, og frøene bliver spredt i vandet. Nogle af disse frø flyder væk med tidevandet, indtil de endelig finder et sted de kan spire.

Hos andre mangrover spirer frøene mens de endnu sidder på modertræet, noget der er højst usædvanligt i planteverdenen. Sådanne  mangrover bærer på kimplanterne indtil de falder af træet og ned i vandet, hvor de kan flyde rundt i flere måneder, ja, op til et helt år, inden de finder et nyt hjem.

Kimplanten flyder på en måde der øger dens muligheder for at slå rod på et sted med brakvand — det ideelle voksested. I saltvand, som har større bæreevne, flyder den lille plante vandret, men i brakvand flyder den lodret så den har større chance for at finde fæste i mudderet.

En verden for sig

Mangroverne danner grundlag for et komplekst system af fødekæder. Mikroorganismer lever af løvaffald og dødt plantemateriale, mens de selv tjener som føde for andre dyr i en fødekæde. Mange levende organismer har gjort mangroverne til deres hjem hvor de kan fouragere, formere sig og pleje deres afkom.

Hundredvis af fuglearter bruger for eksempel mangroveområderne som rede- og ynglepladser, og som hvilesteder hvis de er på træk. Alene i mangroveskovene i Belize er der over 500 forskellige fuglearter. Mange fisk begynder livet i mangroverne eller er afhængige af mangrovernes økosystem for føde. I mangroveskovene i Sundarbans, der ligger i Indien og Bangladesh, har man fanget over 120 forskellige fiskearter.

Plantelivet trives også i mangroveområderne. På Australiens østkyst har man observeret over 105 forskellige arter lav på mangrovetræerne. Mange bregner, orkidéer,  mistelten og andre planter trives også godt i dette miljø. Ja, mangrover yder en uvurderlig støtte for verdens flora og fauna — fra laver til tigre — og også for mennesker.

Til stor nytte for mennesker

Ud over at være en hjælp til beskyttelse af miljøet er mangroveskovene en direkte eller indirekte kilde til mange produkter, blandt andet brænde, trækul, garvesyre, foder og medicin. I disse områder kan man også finde sådanne delikatesser som fisk, krebsdyr, bløddyr og honning. Faktisk troede nogle sømænd engang at østers voksede på træer fordi man ved lavvande let kunne indsamle dem fra mangroverne når rødderne kom til syne.

Mangroveskovene forsyner også blandt andet papir-, tekstil-, læder- og byggeindustrien med råstoffer. Desuden nyder både fiske- og turistindustrien gavn af dem.

Selvom man efterhånden har fået øjnene op for hvor vigtige disse områder er, anslås det at der hvert år forsvinder omkring 100.000 hektar mangroveskov. Ofte fjerner man mangroverne for at gøre plads til projekter der tilsyneladende er mere indbringende, såsom landbrug eller boligbyggeri. Mange betragter udelukkende mangrovesumpene som slamfyldte, ildelugtende og myggebefængte steder der helst skal undgås.

I virkeligheden er mangroveskovene både værdifulde og livsvigtige. Deres specielt tilpassede luftrødder og saltfiltrerende pælerødder har dannet rige og komplekse økosystemer. De er en absolut nødvendighed for kystfiskeriet, træindustrien og dyrelivet. Desuden er de med til at beskytte kystområder mod erosion ved at tage trykket fra kraftige orkaner der ellers kunne dræbe tusindvis af mennesker. Ja, der er mange gode grunde til at værdsætte mangroverne!

[Ramme/​illustration på side 24]

På jagt efter vild honning i mangroverne

Verdens største mangroveskove ligger i Sundarbans — en del af Ganges’ store delta, som ligger i Indien og Bangladesh. Blandt de folk der lever her, er de såkaldte mowalier, hvis eksistens er afhængig af mangroverne. Disse mennesker har et af de farligste erhverv der findes.

Mowalierne er honningjægere. Hvert år i april og maj tager de ud i mangroveskovens brogede landskab for at lede efter bikager fra kæmpehonningbier. Disse bier er store og kan blive næsten 4 centimeter lange. De er også aggressive, man kender tilfælde hvor de endog har dræbt elefanter.

Honningjægerne bruger derfor fakler lavet af vegetation fra mangroverne for at sprede bierne ved hjælp af røg. Kloge honningjægere lader altid noget af boet blive tilbage for at bierne kan genopbygge det så der fortsat kan være honning år efter år.

Det er ikke kun bierne som er farlige for honningjægerne. Der lever også krokodiller og giftslanger i mangroverne. Og nogle gange venter tyve på at overfalde honningjægerne når de er på vej ud af skoven med deres honning og voks. Den største fare for disse mennesker er imidlertid den bengalske tiger. Hvert år bliver mellem 15 og 20 honningjægere dræbt af tigre.

[Kildeangivelse]

Zafer Kizilkaya/​Images & Stories

[Illustration på side 23]

Mangroverne trives i et miljø hvor de fleste andre planter ville dø

[Kildeangivelser]

Øverst til højre: Zach Holmes Photography/Photographers Direct; nederst til højre: Martin Spragg Photography (www.spraggshots.com)/Photographers Direct