Grund til uro?

„Veu Lesa, en 73-årig landsbybeboer i Tuvalu, behøver ikke videnskabelige rapporter for at få at vide at vandstanden stiger,“ siger The New Zealand Herald. „De strande han legede på i sin barndom, bliver mindre og mindre. De afgrøder hans familie har været vant til at ernære sig ved, er blevet ødelagt af saltvand. I april [2007] måtte han forlade sit hjem fordi det blev oversvømmet af en springflod hvor bølgerne efterlod dynger af sten og affald.“

FOR folk i Tuvalu, en øgruppe der ligger blot 4 meter over havets overflade, er global opvarmning ifølge The New Zealand Herald ikke abstrakt videnskab, men „en daglig realitet“. * Tusinder har allerede forladt øerne, og endnu flere forbereder sig på det.

Robert, som bor i Brisbane, Australien, må kun vande sin have visse dage ved hjælp af en spand — ikke en vandslange. Og hvis ikke han vasker sin bil i en vaskehal hvor vandet genbruges, må han kun vaske dele af den — spejle, vinduer og nummerplader. Hvad skyldes disse restriktioner? Robert bor i en del af landet der er ramt af det der beskrives som den værste tørke i 100 år. I andre områder står det endnu værre til. Er problemerne i Australien og Tuvalu vidnesbyrd om global opvarmning?

Hvad nogle forudser

Mange mener at menneskelig aktivitet er hovedårsagen til global opvarmning, som kan få katastrofale konsekvenser for klimaet og miljøet. For eksempel kan den store afsmeltning af indlandsis samt udvidelsen af havområderne efterhånden som vandet bliver varmere, få vandstanden til at stige drastisk. Lavtliggende øer som Tuvalu kunne forsvinde, og det samme kunne store dele af Holland og Florida, for blot at nævne et par andre områder. Millioner af mennesker kunne blive tvunget til at flytte fra steder som Shanghai og Calcutta samt dele af Bangladesh.

Samtidig vil stigende temperaturer kunne forårsage flere storme, alvorlige oversvømmelser og mere tørke. Hvis gletsjerne forsvinder i Himalaya — fra de områder som giver næring til syv flodsystemer — kunne det skabe mangel på ferskvand for 40 procent af verdens befolkning. Også tusinder af dyrearter er truede, deriblandt isbjørnen, som hovedsagelig søger føde på isen. Rapporter viser allerede at mange bjørne er blevet tyndere, og at nogle endda sulter.

Stigende temperaturer kan også føre til spredning af sygdomme fordi det giver myg, flåter og andre sygdomsbærende organismer, deriblandt svampe, mulighed for at brede sig. „De farer som klimaforandringen frembyder, er næsten lige så dystre som farerne ved kernevåben,“ siger Bulletin of the Atomic Scientists. „Virkningen er måske mindre dramatisk på kort sigt . . . , men i løbet af de næste tredive til fyrre år kan klimaforandringen volde uoprettelig skade på de levesteder menneskenes eksistens afhænger af.“ Læg hertil den ildevarslende bemærkning fra nogle videnskabsmænd om at forandringen som følge af global opvarmning indtræffer hurtigere end de havde forventet.

Hvad skal vi mene om sådanne forudsigelser? Er livet på Jorden virkelig truet? De der stiller sig skeptisk over for global opvarmning, siger at sådanne dystre forudsigelser er grundløse. Andre ved ikke hvad de skal tro. Hvad er sandheden? Er Jordens fremtid — og dermed vores — truet?

[Fodnote]