Uventet hjælp fra Vågn op!
Uventet hjælp fra Vågn op!
AF VÅGN OP!-SKRIBENT I BENIN
▪ Da den 23-årige Noël der er et af Jehovas Vidner, besluttede sig for at afslutte sin videre uddannelse og begynde som heltidsforkynder, tvivlede hans slægtninge på at han kunne klare sig økonomisk. Det viste sig da også at være vanskeligt for ham at finde et passende deltidsarbejde. Da Vågn op! lige til rette tid bragte en artikel med titlen „Fem forslag til jobsøgende“, læste Noël den derfor meget grundigt flere gange. * Hjalp artiklen ham? Ja, men ikke på den måde han havde forventet.
Inspektøren på en privatskole fik en dag øje på Noël som var ude at forkynde fra hus til hus, og han spurgte ham om han var et af Jehovas Vidner. Skoleinspektøren søgte efter en ny lærer, og da han havde lagt mærke til at Jehovas Vidner er dygtige til at undervise, spurgte han Noël om han kendte en der ville være interesseret i jobbet. Da Noël svarede nej, spurgte inspektøren: „Hvad med dig selv?“
Noël havde aldrig undervist på en skole, og det var et problem at han nogle gange stammede. Skolekommissioner i Benin kræver nemlig at alle lærere aflægger en prøve der viser at de ikke stammer. „Hvis du kan bestå prøven,“ sagde inspektøren, „er jobbet dit.“
Noël havde gjort gode fremskridt på Den Teokratiske Skole, en skole der hjælper elever til at blive bedre foredragsholdere, og som afholdes en gang om ugen i Jehovas Vidners menigheder. Han holdt endda offentlige foredrag i den menighed han var tilsluttet. Alligevel var han nervøs da han mødte op til prøven.
Censoren rakte ham et blad og bad ham læse det afsnit højt der var understreget med rødt. Noël kunne næsten ikke tro sine egne øjne da han så at det var fra artiklen „Fem forslag til jobsøgende“. Han læste afsnittet flydende op og bestod prøven.
Censoren fortalte senere at han regelmæssigt læser Jehovas Vidners blade. „De er så oplysende og velskrevne at jeg ofte bruger dem som grundlag for prøver,“ forklarede han.
Noël begyndte som lærer på skolen, og inspektøren ville gerne have at han også blev det følgende år, men da havde Noël andre planer. Han var nemlig blevet indbudt til at arbejde på Jehovas Vidners afdelingskontor, hvor han nu tjener.
[Fodnote]