Den europæiske bison — reddet fra glemselen

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I POLEN

Krybskytterne var spændte. De havde fundet de spor de ledte efter. Idet de gik fremad, fik de endelig deres bytte i sigte. Dyrets pels var mørkebrun; skægget næsten sort. Det havde svungne, indadvendte horn, der sad højt oppe på hovedet. Dets kød og skind var meget efterspurgt og ville indbringe en god sum.

Krybskytternes første skud sårede dyret. Det løb ind i skoven for at skjule sig, men til ingen nytte. Det næste skud var dræbende, og det 500 kilo tunge dyr faldt til jorden. Krybskytterne havde ingen idé om at de med denne handling skrev historie. Det var i april 1919, og de havde lige dræbt Polens sidste vilde eksemplar af den europæiske lavlandsbison. Til alt held fandtes der dengang stadig enkelte bisoner i fangenskab i zoologiske haver og blandt private.

DEN europæiske bison (Bison bonasus), også kaldet visenten, levede oprindelig i stort tal på det meste af det europæiske kontinent. En voksen han kan veje op til 900 kilo og blive over 2 meter høj ved skulderpartiet. Disse store pattedyr er blevet kaldt „skovens kejsere“.

Noget karakteristisk ved bisonen er dens uforholdsmæssigt store forparti. Den har brede og kraftige skuldre og en betydelig skulderpukkel, mens bagpartiet er relativt lille. På bagpartiet er pelsen kort, og på forpartiet har den langt, groft hår og skæg.

Et truet dyr

Det anslås at der i dag kun er få tusind europæiske bisoner tilbage. Landbrug og skovhugst har frarøvet dem deres naturlige levesteder, og de har været ofre for krybskytters ubarmhjertige nedslagtning. I det ottende århundrede var den europæiske bison uddød i Gallien (nu Frankrig/Belgien).

I det 16. århundrede tog de polske konger nogle initiativer til at beskytte arten. En af de første konger der skred til handling, var Sigismund II August, som erklærede dødsstraf for at slå europæiske bisoner ihjel. Hvorfor? Dr. Zbigniew Krasiński fra Nationalparken Bialoweza siger: „Formålet var at beskytte dyrene så regenter og  hoffolk kunne få deres jagttrofæer.“ Trods den hårde straf kom vedtægten ikke til at yde den vilde bison beskyttelse, og ved slutningen af det 18. århundrede var det kun i Bialoweza-skoven i det østlige Polen og i Kaukasusområdet at man kunne finde den europæiske bison.

I det 19. århundrede begyndte situationen endelig at ændre sig til det bedre. Efter at Bialoweza-skoven kom under russisk herredømme, gav zar Alexander I befaling om at beskytte den europæiske bison. Resultatet viste sig snart. Bestanden af bisoner steg støt og roligt, og i 1857 var der næsten 1900 europæiske bisoner under regeringens beskyttelse. Der blev lavet fodringspladser så bisonen havde føde om vinteren. Man sørgede omhyggeligt for at der kom vandhuller, og ryddede områder for at dyrke de planter den levede af.

Men den gode tid for disse bisoner varede desværre ikke ved. Inden der var gået 60 år, var kun halvdelen tilbage. Dødsstødet for Polens vilde bisoner kom med udbruddet af Første Verdenskrig. Trods en tysk bestemmelse om at „frede disse bisoner så de kunne bevares for eftertiden“, blev bestanden langsomt udryddet af de tilbagerykkende tyske hære, den russiske modstandsstyrke og af de evigt tilstedeværende krybskytter. Som beskrevet i indledningen til artiklen blev den sidste vilde europæiske bison i Polen dræbt i 1919.

Viser sig igen

I et forsøg på at redde arten grundlagde man i 1923 en international forening til beskyttelse af den europæiske bison. Dens første formål var at få tal på hvor mange fuldblodsbisoner der levede i fangenskab. * Det viste sig at der var 54 racerene europæiske lavlandsbisoner i forskellige zoologiske haver og menagerier rundt om i verden. De var dog ikke alle egnede til avl. Nogle var for gamle, og andre var for syge. Til sidst blev 12 eksemplarer udvalgt til at skulle øge antallet af arten. Man ved at alle nulevende lavlandsbisoner stammer fra fem af dem.

I efteråret 1929 kunne man i triumf genudsætte to europæiske lavlandsbisoner i det fri. De blev sat ud i et reservat i Bialoweza-skoven som var specielt beredt til dem. Efter ti år var de blevet til 16.

Reddet fra glemselen?

Ved begyndelsen af det 21. århundrede var der rundt regnet 2900 europæiske bisoner i verden. Af dem befandt omkring 700 sig i Polen. I årenes løb er der også etableret bestande i Hviderusland, Kirgisistan, Litauen, Rusland og Ukraine.

Men det betyder ikke at den europæiske bison er uden for fare. Skadelige insekter, sygdomme, føde- og vandmangel samt krybskytteri udgør stadig en trussel. Nedarvede defekter som resultat af en begrænset arvemasse udgør også et alvorligt problem. Af disse grunde er den europæiske bison stadig på rødlisten over truede plante- og dyrearter i verden.

Menneskelige bestræbelser for at bevare denne art har gjort sit til at den har overlevet indtil i dag. Dr. Krasiński, som tidligere er citeret, minder os dog om at „den europæiske bisons skæbne er et eksempel på hvordan en art på kort tid næsten kan blive udryddet og kun gennem store bestræbelser atter reddes“. Fremtiden for dette dyr, samt mange andre arter, er stadig uvis. Men lige nu er „skovens kejsere“ reddet fra glemselen.

[Fodnote]

 [Illustrationer på side 10]

Den europæiske bison i nationalparken Bialoweza

[Kildeangivelse]

Alle fotos: Białowieski Park Narodowy