Et kig ind i kroppen — uden operation

DE FREMSKRIDT der er blevet gjort inden for computerteknologien, matematikken og naturvidenskaben, har bevirket at skalpellen i højere og højere grad må vige for ikkekirurgiske redskaber når man skal diagnosticere visse sygdomme. Hvilke teknikker er til rådighed i dag? Foruden den over 100 år gamle praksis med at tage røntgenbilleder kan nævnes computer-tomografi (CT-scanninger), positron-emissions-tomografi (PET), billeddannelse med magnetisk resonans (MR) og billeddannelse ved hjælp af ultralyd, eller ultralydscanning. * Hvad går disse teknikker ud på? Er der nogen risici forbundet med at benytte dem? Og hvilke fordele er der?

Røntgenundersøgelse

Hvad går det ud på? Røntgenstråler har en kortere bølgelængde end synligt lys og kan trænge igennem kroppens væv. Når man undersøger et område af kroppen med røntgenstråler, vil tæt væv, som for eksempel knogler, absorbere strålerne og aftegne sig som lyse områder på den fotografiske film. Blødt væv aftegner sig i grålige toner. Man bruger almindeligvis en røntgenundersøgelse til at påvise brud og sygdomme der involverer tænder, knogler, bryster eller brystkasse. For at kunne skelne mellem tilstødende væv af samme tæthed kan der i patientens blodbane indsprøjtes et kontraststof som røntgenstråler ikke kan trænge igennem. I dag bliver røntgenbilleder ofte digitaliseret og vist på en computerskærm.

Risici: Der er en lille risiko for at celler og væv kan blive beskadiget, men den er almindeligvis meget lille i sammenligning med fordelene. * Kvinder der er gravide, bør nævne det for lægen inden de bliver røntgenundersøgt. Kontraststoffer, som for eksempel jod, kan forårsage en allergisk reaktion. Du bør derfor informere lægen eller radiografen hvis du er allergisk over for jod eller fisk og skaldyr som indeholder dette stof.

Fordele: At tage røntgenbilleder er en hurtig og almindeligvis smertefri teknik, som desuden er forholdsvis billig og let at benytte. Denne undersøgelsesmetode er derfor særdeles velegnet til mammografi og til diagnosticering i en akut situation. Der er ingen stråler i kroppen efter en røntgenundersøgelse, og normalt er der heller ingen bivirkninger. *

 Computer-​tomografi

Hvad går det ud på? Ved CT-scanning anvendes der røntgenstråler på en mere sofistikeret og intensiv måde, sammen med nogle særlige detektorer. Patienten ligger på et leje der glider ind i en tunnel i maskinen. Billederne frembringes ved hjælp af et tyndt strålebundt og detektorer der roterer i en cirkelbevægelse omkring patienten. Denne proces er blevet sammenlignet med det at skære et brød i tynde skiver og derefter tage et billede af hver skive. En computer samler „skiverne“ og fremstiller et tværsnitsbillede af kroppens indre. De nyeste maskiner foretager en spiralformet scanning af kroppen hvorved processen går hurtigere. CT-scanninger giver meget detaljerede billeder og bruges derfor til at undersøge brystkasse, bughule og skelet, og til at diagnosticere kræft og andre sygdomme.

Risici: Ved en CT-scanning får man ofte en højere strålingsdosis end ved en almindelig røntgenundersøgelse. Denne øgede mængde stråling indebærer at der er en lille, men påviselig øget risiko for at udvikle kræft, og det er noget man grundigt bør afveje mod fordelene. Nogle patienter reagerer allergisk over for kontraststoffer, som ofte indeholder jod; og hos bestemte patienter kan der også være en vis risiko for at nyrerne tager skade. Ammende mødre der får kontrastvæske, skal vente 24 timer eller mere før de igen må give bryst.

Fordele: CT-scanninger er smertefri og udføres uden kirurgiske indgreb. De billeder der bliver taget, er meget detaljerede og kan digitalt omdannes til tredimensionelle billeder. Det er en forholdsvis enkel og hurtig metode der kan redde liv ved at afsløre indre kvæstelser. CT-scannere påvirker ikke indopererede lægelige apparater.

Positron-​emissions-​tomografi

Hvad går det ud på? I forbindelse med en PET-scanning får man sprøjtet et radioaktivt mærket sporstof, almindeligvis glukose, ind i kroppen. Det er den stråling der afgives fra vævet i form af positroner, positivt ladede partikler, som er med til at danne billedet. PET-scanninger er baseret på det princip at kræftceller optager mere glukose end normale celler, og derfor optager kræftceller en større mængde af det radioaktive stof. Følgen er at sygdomsramt væv udsender flere positroner. På det færdige billede fremtræder sygdomsramt væv som lyse områder og med en anden farve end det raske væv.

CT-scanninger og MR-scanninger angiver organernes og vævenes form og struktur, hvorimod PET-scanninger påviser deres tilstand og kan derfor afsløre forandringer på et tidligere stadium. Man kan kombinere en PET-scanning med en CT-scanning. Når billederne fra de to scanninger lægges sammen, bliver det muligt at se endnu flere detaljer. En PET-scanning vil måske give et misvisende billede hvis patienten ikke har fastet inden undersøgelsen, eller hvis han har for lavt eller for højt blodsukker, måske på grund af diabetes. Det har desuden stor betydning hvornår scanningen foretages, da radioaktiviteten kun er kortvarig.

Risici: Eftersom der i undersøgelsen kun indgår en meget lille mængde radioaktivt stof, og dets radioaktivitet er kortvarig, er der blot tale om en svag bestråling. En sådan bestråling kan dog udgøre en fare for et foster. Derfor skal kvinder informere lægen og radiografen hvis der er mulighed for at de er gravide. Kvinder i den fødedygtige alder kan blive bedt om at afgive en blod-  eller urinprøve så de kan blive testet for om de er gravide. Hvis en PET-scanning foretages sammen med en CT-scanning, bør man også tage de risici der er forbundet med en CT-scanning, i betragtning.

Fordele: PET-scanninger viser ikke blot organernes og vævenes form, men også deres tilstand. Derfor kan disse scanninger påvise problemer inden man kan se forandringer i vævsstrukturen ved hjælp af en CT- eller en MR-scanner.

Billeddannelse med magnetisk resonans

Hvad går det ud på? Ved en MR-scanning gør man brug af et kraftigt magnetfelt sammen med radiobølger (ikke røntgenstråler) og en computer til at fremstille meget detaljerede tværsnitsbilleder af praktisk taget hele legemets indre opbygning. De færdige billeder giver læger mulighed for at undersøge legemet ned til mindste detalje og til at identificere sygdomme på måder der ikke er mulige med andre teknikker. For eksempel er en MR-scanning en af de få billeddannende teknikker hvormed man kan se gennem knoglevæv, og det gør den til et fremragende redskab til undersøgelse af hjernen og andet blødt væv.

Patienterne skal ligge helt stille under scanningen, og eftersom de føres igennem et forholdsvis lille rør i maskinen, kan nogle godt blive ramt af klaustrofobi. For nylig har man udviklet åbne MR-scannere til undersøgelse af patienter der lider af klaustrofobi eller er overvægtige. Det er naturligvis ikke tilladt at have metalgenstande som kuglepenne, ure, smykker, hårnåle eller metallynlåse såvel som kreditkort og andre magnetisk følsomme genstande på sig i undersøgelseslokalet.

Risici: Hvis der anvendes kontrastvæske, er der en lille risiko for en allergisk reaktion, men risikoen er mindre end ved de jodbaserede stoffer som man almindeligvis anvender i forbindelse med en røntgenundersøgelse eller CT-scanning. Ud over dette kender man ikke til nogen risiko ved MR-scanning. Men patienter med visse indopererede genstande kan, på grund af det stærke magnetfelt, være afskåret fra at få en MR-scanning. Det gælder også patienter der for eksempel på grund af en ulykke har metalstumper i kroppen. Hvis du derfor får tilbudt en MR-scanning, må du sørge for at informere lægen og radiografen der udfører undersøgelsen, hvis noget af det ovennævnte gælder dig.

Fordele: Ved en MR-scanning anvendes der ingen potentielt skadelig stråling, og denne teknik er særdeles velegnet til at konstatere  misdannelser i vævet, især dem der kan være skjult af knoglevæv.

Billeddannelse med ultralyd

Hvad går det ud på? Denne teknik som kaldes ultralydscanning, eller sonografi, er i alt væsentligt en slags sonar der anvender lydbølger som ligger over hvad det menneskelige øre kan opfatte. Når lydbølgerne rammer et sted hvor vævets tæthed er anderledes — for eksempel overfladen på et organ — vil en del af lydbølgerne blive kastet tilbage. En computer analyserer dette ekko og frembringer et billede af organet hvor man kan se to- eller tredimensionelle træk, eksempelvis organets dybde, størrelse, form og fasthed. Med lavfrekvente bølger kan man danne billeder af kroppens dybereliggende dele; med ultrahøje frekvenser kan man undersøge ydre organer, som for eksempel øjne og hudlag, og det kan være en hjælp til at diagnosticere hudkræft.

I de fleste tilfælde anvender den der foretager undersøgelsen, et håndholdt instrument kaldet en transducer, eller et lydhoved. Efter at lægen har påført en klar gelé på patientens hud, bevæger han lydhovedet i direkte kontakt med huden hen over det område der skal undersøges, og med det samme viser der sig et billede på computerskærmen. Man kan om nødvendigt fastgøre et lille lydhoved til en sonde og føre den ind i en naturlig åbning i kroppen og derved gøre det muligt at foretage indre undersøgelser.

Man bruger en Dopplerundersøgelse til at påvise strømningsforholdene i blodkar ved hjælp af ultralyd. Denne teknik benyttes til at stille diagnoser vedrørende organer og svulster som har tendens til at have unormalt mange blodkar.

Ved hjælp af billeddannelse med ultralyd kan læger diagnosticere et bredt udsnit af lidelser og finde frem til symptomernes egentlige årsager, lige fra hjerteklapsygdomme til knuder i brystet eller et fosters tilstand. Ultralydbølger reflekteres tilbage af luft, og teknologien har derfor sine begrænsninger når den anvendes til at undersøge visse dele af bughulen. Desuden kan billedopløsningen være lavere end ved brug af andre billeddannende tekniker, som for eksempel en røntgenundersøgelse.

Risici: Ved korrekt brug udgør ultralyd under normale omstændigheder ingen fare for patienten, men det er en form for energi og kan derfor have indvirkning på væv, deriblandt fostervæv. En ultralydundersøgelse af et foster kan derfor ikke betragtes som helt risikofri.

Fordele: Denne teknologi er tilgængelig mange steder, og den indbefatter ikke et kirurgisk indgreb, og så koster det ikke særlig meget at anvende den. Endelig gør den det muligt at se levende billeder med det samme.

Fremtidig teknologi

På nuværende tidspunkt synes forskerne at koncentrere sig om at forbedre den teknologi som allerede er til rådighed. For eksempel er forskere i gang med at udvikle MR-scannere der anvender et meget svagere magnetfelt end de scannere der almindeligvis bruges i dag, og det betyder at man vil kunne nedbringe udgifterne betragteligt. En ny teknologi er under udvikling, og den kaldes molekylær billeddannelse. Den er blevet udviklet med det formål at kunne påvise forandringer i kroppen på molekylært plan, og den giver håb om at man meget tidligt vil kunne opdage og behandle sygdomme.

Billeddannende teknologi har nedsat behovet for mange smertefulde, risikable og unødvendige operative indgreb. Og når man ved hjælp af denne teknologi kan stille en diagnose tidligt i forløbet og hurtigt påbegynde en behandling, kan det give et meget bedre udfald for patienterne. Udstyret er dog dyrt — nogle maskiner koster adskillige millioner kroner.

Naturligvis er det bedre at forebygge sygdomme end at opdage og behandle dem. Det er derfor en god idé at holde sig sund og rask ved at spise fornuftigt, motionere regelmæssigt, få tilstrækkeligt med hvile og have en positiv indstilling. „Et hjerte der fryder sig er god medicin,“ siger Ordsprogene 17:22.

[Fodnoter]

[Ramme på side 13]

 HVOR MEGET STRÅLING UDSÆTTES VI FOR?

Vi udsættes daglig for baggrundsstråling, hvad enten den kommer i form af kosmiske stråler fra verdensrummet eller fra naturligt forekommende radioaktive stoffer, som for eksempel ædelgassen radon. Den følgende liste kan hjælpe dig til at bedømme de risici der er forbundet med visse lægeundersøgelser. Målingerne er gennemsnitlige værdier angivet i millisievert (mSv).

En fem timers flyvetur i et passagerfly: 0,03 mSv

Naturlig baggrundsstråling i ti dage: 0,1 mSv

Et røntgenbillede hos en tandlæge: 0,04-0,15 mSv

Et almindeligt røntgenbillede af brystkassen: 0,1 mSv

Et røntgenbillede af brystet: 0,7 mSv

En CT-scanning af brystkassen: 8,0 mSv

Har du brug for at blive undersøgt, så tøv ikke med at spørge lægen eller radiologen hvis du ønsker at få specifikke oplysninger om stråledosis, eller hvis der er andet der bekymrer dig.

[Illustration på side 11]

Røntgen

[Illustration på side 12]

CT

[Kildeangivelse]

© Philips

[Illustration på side 12]

PET

[Kildeangivelse]

Med tilladelse fra Alzheimer’s Disease Education and Referral Center, en underafdeling under National Institute on Aging

[Illustration på side 13]

MR

[Illustration på side 14]

Ultralyd