Et tog uden hjul

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I HONGKONG

ALLEREDE inden man stiger ind i Shanghais skinnende nye aerodynamiske tog, er man klar over at der ikke er tale om almindelig togdrift. Den fornemmelse øges når toget næsten lydløst bevæger sig ud fra den supermoderne stationsbygning. Hurtigt og ubesværet accelererer det til mere end 430 kilometer i timen, hvilket gør det til verdens hurtigste tog i drift. Turen på 30 kilometer til den internationale lufthavn i Pudong gennemføres på bare otte minutter. Men der er noget der er endnu mere specielt ved toget her — det har ingen hjul!

Linjen mellem Shanghai og Pudong er verdens eneste kommercielle magnetsvæve- eller maglev-bane (maglev er afledt af det engelske magnetic levitation). Toget kører ikke på metalhjul, men drives udelukkende frem af et magnetfelt. I stedet for at have en togfører benytter man teknologi til konstant at overvåge togets nøjagtige position. Disse informationer transmitteres til et centralt kontrolcenter hvor operatører, ved hjælp af computere, kontrollerer togets bevægelser med stor præcision.

Magnetsvævebane kontra almindelig jernbane

Der var mange udfordringer forbundet med at konstruere dette specielle tog og magnetsvævebanen. Når toget bevæger sig, er der for eksempel kun et lille luftrum mellem selve banelegemet og toget. For at kompensere for naturlige ændringer i Shanghais bløde undergrund måtte  man derfor indbygge nogle specielle sammenføjninger i banen. Det var også nødvendigt at tage højde for de små ændringer der med tiden ville komme i de betonelementer som banen er bygget af, samt at skiftende temperaturer får materialerne til at udvide sig og trække sig sammen.

Alligevel byder maglev-teknologi på mange fordele. Der er for eksempel ikke støj fra motor eller hjul, og der er heller ingen skadelig udstødning fra toget. Banen og udstyret kræver mindre vedligeholdelse. Og så er denne teknologi energibesparende. I bil ville det kræve tre gange så meget energi at transportere det samme antal personer den samme strækning; og med fly ville det kræve fire gange så meget energi. Faktisk bruges der mindre energi til at holde toget i gang end til dets airconditionanlæg! Desuden kan toget klare stejlere stigninger og skarpere kurver end et almindeligt tog. Det kræver derfor ikke så mange ændringer i landskabet at anlægge en magnetsvævebane.

Med alle disse fordele kan det virke overraskende at der ikke er blevet bygget flere magnetsvævebaner. En af årsagerne er at anlægsomkostningerne er højere end ved traditionelle jernbaner. Derfor har Kina udskudt en plan om at bygge en magnetsvævebane mellem Shanghai og Beijing, for opførelsen ville koste det dobbelte af en almindelig højhastighedslinje. Desuden kan en magnetsvævebane ikke integreres i det netværk af jernbaner som Kina allerede har.

Magnetsvævebanen i Shanghai benytter tysk teknologi, og der forskes stadig i denne teknologi i Tyskland, Japan og andre steder. Ved et forsøg i december 2003 satte et magnetsvævetog i Japan en ny hastighedsrekord med 581 kilometer i timen. Men indtil videre er toget i Shanghai det eneste der er i kommerciel drift.

På rejsen fra Pudong til Shanghai holder alle passagerer øje med det digitale speedometer i hver vogn, spændte på at nå topfarten. Ja, på deres første tur er der ikke mange passagerer der kigger ud ad vinduerne, så de bliver nødt til at tage en tur mere. Når man ser landskabet fare forbi, forstår man til fulde hvorfor magnetsvævetoget er blevet kaldt „et fly uden vinger“.

[Ramme/​diagrammer på side 24]

HVORDAN FUNGERER EN MAGNETSVÆVEBANE?

Elektronisk styrede elektromagneter (1) som er fastgjort til den nederste del af hver vogn, og magneter på undersiden af skinnen (2) får toget til at hæve sig indtil de to sæt magneter er adskilt med cirka 1 centimeter. Andre magneter (3) kontrollerer sideværts bevægelser. Spoler (4) i banelegemet skaber et magnetfelt der driver toget frem.

For at spare på energien sørger det centrale kontrolcenter for at der kun ledes elektricitet til den sektion af banelegemet (5) som toget befinder sig på. Hvis toget skal op ad en bakke eller skal accelerere, tilføres der yderligere energi. Hvis toget skal sætte farten ned eller køre i den modsatte retning, vendes det magnetfelt der skabes af banelegemets spoler.

HVORDAN MED SIKKERHEDEN?

Selvom magnetsvævetoget bevæger sig med meget høj fart, gør udformningen af den nederste del af toget, der nærmest hægter sig på banelegemet (6), en afsporing højst usandsynlig. Det er ikke nødvendigt med sikkerhedsseler, og passagererne kan gå frit omkring i toget, selv når det bevæger sig med høj fart. I tilfælde af strømsvigt aktiveres nogle specielle bremser med strøm fra batterier i selve toget. Disse bremser skaber et modsatrettet magnetfelt der nedsætter togets fart til 10 kilometer i timen. Under toget er der monteret en slags skinner som det derefter kan glide på til det holder stille.

Kan togets kraftige magneter udgøre en helbredsrisiko — for eksempel for passagerer med pacemaker? Forsøg har vist at der ikke er grund til bekymring. Rent faktisk er det magnetfelt der omgiver maglev-toget, svagere end det der omgiver mange almindelige tog.

[Illustrationer på side 25]

Mere end 430 kilometer i timen!

[Kildeangivelse på side 24]

Side 24 og 25: Alle billeder og illustrationer: Fritz Stoiber Productions. Med tilladelse fra Transrapid International GmbH & Co. KG