Hvad siger Bibelen?

Hvordan ser Gud på at blive tilbedt ved hjælp af genstande?

Inden for buddhismen, hinduismen, islam, jødedommen og den romerskkatolske og græskortodokse kirke er det almindeligt at bede ved hjælp af genstande. Mange millioner mennesker i næsten alle lande tror at de gennem sådanne genstande kan nærme sig Gud, få hans behag eller opnå velsignelser. Men hvad lærer Bibelen?

DEN praksis at bruge genstande i forbindelse med bøn går tusinder af år tilbage. Der hvor det gamle Nineve har ligget, har arkæologer for eksempel udgravet en skulptur af „to vingede kvinder der beder foran et helligt træ; de . . . holder en rosenkrans i venstre [hånd]“. — The Catholic Encyclopedia.

Hvilket formål skal rosenkransen tjene? Det samme opslagsværk svarer: „Når en bøn skal gentages adskillige gange, er det rart at kunne ty til noget som er lettere at udføre rent mekanisk end at tælle på fingrene.“

Bønnehjul gør gentagelse af bønnerne endnu nemmere. Hver gang hjulet drejes, hvad enten det drives elektrisk eller ved hånd-, vind- eller vandkraft, betragtes det som ensbetydende med at der bedes en bøn. Bønnehjul bruges ofte sammen med mantraer — mystiske formler eller vers. Lad os se på hvordan Gud betragter noget sådant.

„Sig ikke det samme igen og igen“

Jesus Kristus, som selv millioner af ikkekristne anerkender som en Guds profet, gav med følgende ord udtryk for Skaberens syn på gentagelse af bønner: „Når I beder, da sig ikke det samme igen og igen, som folk fra nationerne gør, for de mener at de bliver bønhørt fordi de bruger mange ord.“ * — Mattæus 6:7.

Hvis Gud misbilliger at vi siger „det samme igen og igen“, vil det så ikke være lige så uacceptabelt for ham at vi bruger  genstande som en hjælp til at gentage sådanne bønner? I Bibelen læser vi heller ikke om en eneste trofast tjener for den sande Gud der brugte rosenkrans, bønnehjul eller andre lignende genstande i tilbedelsen. Grunden hertil kommer til at stå endnu klarere når vi forstår hvad bøn egentlig er, og hvad hensigten er med at bede.

Bønner som Gud kan godtage

I Jesu mønsterbøn omtaler han Gud som „vor Fader“. Ja, Skaberen er ikke utilnærmelig eller en mystisk kraft som må formildes gennem religiøse formler, ritualer eller mantraer. Han er derimod en kærlig Fader, og han ønsker at vi skal kende ham som sådan og elske ham. „Jeg elsker Faderen,“ sagde Jesus. (Johannes 14:31) En profet i det gamle Israel sagde: „Jehova, du er vor Fader.“ — Esajas 64:8.

Hvordan kan vi få et nært forhold til Gud som en åndelig Fader? (Jakob 4:8) Som det gælder i forbindelse med ethvert andet forhold, får vi også et nært forhold til Gud ved tovejskommunikation. Gud „taler“ til os gennem Bibelen — sit skrevne ord — hvorigennem han åbenbarer sin personlighed, sine handlinger og sin hensigt med os. (2 Timoteus 3:16) Vi taler til Gud ved at henvende os ærbødigt til ham i bøn. Sådanne bønner må selvfølgelig være oprigtige og personlige, ikke formelle og rituelle.

Tænk over hvordan kommunikation normalt foregår i en familie hvis medlemmer har et nært og kærligt forhold til hinanden. Når børnene taler med forældrene, vil de så sige de samme ord eller vendinger igen og igen, og måske holde tal på disse gentagelser ved hjælp af en genstand? Selvfølgelig ikke. Deres kommunikation vil derimod være meningsfuld, og de vil henvende sig til dem med frimodighed og respekt.

Det skulle være på samme måde når vi henvender os til Gud i bøn. Vi kan i virkeligheden komme til Gud med alt det der bekymrer os. Filipperbrevet 4:6, 7 siger: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred . . . vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ Når noget bekymrer os, må vi naturligvis bede om det igen og igen. Men det er ikke det samme som at gentage noget ord for ord. — Mattæus 7:7-11.

I Bibelen findes der mange eksempler på bønner som Gud synes om, deriblandt salmer (eller sange) og bønner som Jesus selv bad. * (Salme 17 og 86, overskrifterne; Lukas 10:21, 22; 22:40-44) En af de sidste han bad, findes i Johannesevangeliets 17. kapitel. Brug nogle få minutter på at læse den. Mens du læser, læg da mærke til hvordan Jesus udøste sit hjerte for Gud. Bemærk også bønnens uselviske indhold — hvordan den afspejlede Jesu dybe kærlighed til sine disciple. Han sagde: „Hellige Fader, våg over dem . . . på grund af den onde,“ Satan. — Johannes 17:11, 15.

Fornemmer du en antydning af et upersonligt, mekanisk ritual i Jesu ord? Nej, slet ikke. Han er et godt eksempel for os. Ja, alle som gerne vil have et nært forhold til den sande Gud, må lære ham godt at kende som person. Så må man, drevet af kærlighed der bygger på denne kundskab, aflægge religiøse skikke og handlinger der mishager ham. Til dem der gør det, siger Jehova: „Jeg vil være en fader for jer, og I skal være sønner og døtre for mig.“ — 2 Korinther 6:17, 18.

[Fodnoter]

HAR DU SPEKULERET OVER?

▪ Har Jesu vejledning om ikke at sige det samme igen og igen relation til brugen af rosenkranse og bønnehjul? — Mattæus 6:7.

▪ Hvilket syn på Gud skulle vores bønner vidne om? — Esajas 64:8.

▪ Hvordan vil Gud se på os hvis vi undlader at bruge religiøse genstande? — 2 Korinther 6:17, 18.