Hvorfor er vi til?

Hvad er meningen med livet?

TIL disse spørgsmål, som ofte er blevet stillet, ville mange føje endnu et: Har vi kun udsigt til at leve 70 til 80 år for derefter at skulle dø? — Salme 90:9, 10.

Måske er det især når man fornemmer livets flygtighed, at man begynder at tænke alvorligt over sådanne spørgsmål. Men man behøver naturligvis ikke at stå i en livstruende situation for at spekulere over hvorfor vi er til. For nogle kan skuffelse føre til at de stiller det spørgsmål. Og for andre dukker det op når de begynder at tænke lidt dybere over tilværelsen.

Dave, for eksempel, havde et vellønnet arbejde, en dejlig bolig og nød at bruge tid sammen med sine mange venner. Han siger: „Jeg var en sen aften på vej hjem fra en fest da jeg pludselig begyndte at tænke: ’Er det alt? — Vil jeg kun leve en kort stund for derefter at dø? Eller kan jeg forvente noget mere af livet?’ Det slog mig hvor tomt mit liv var på det tidspunkt.“

Viktor Frankl nævner i sin bog Psykologi og eksistens at nogle der, ligesom han selv, havde overlevet holocaust, begyndte at stille den slags spørgsmål efter at de var kommet ud af koncentrationslejrene. Da de nåede hjem, fandt nogle at det menneske de elskede, ikke eksisterede mere. Frankl skriver: „Ve den, der nu virkelig oplever det øjeblik, han har drømt om i tusinder af længselsdrømme, men så helt anderledes, end han har forestillet sig.“

Nogle der har stillet spørgsmålet

I alle generationer har man stillet spørgsmålet: ’Hvorfor er vi til?’ Bibelen omtaler nogle der spurgte om meningen med deres liv. Da manden Job led af en smertefuld sygdom og havde mistet sin rigdom og sine børn,  spurgte han: „Hvorfor kunne jeg ikke dø fra moders skød, komme ud af moders liv og derpå udånde?“ — Job 3:11.

Profeten Elias havde det omtrent på samme måde. Da han følte at han var helt alene om at tilbede Gud, sagde han sukkende: „Det er nok. Nu, Jehova, tag min sjæl bort.“ (1 Kongebog 19:4) Sådanne følelser er ikke ualmindelige. Bibelen siger at Elias var „et menneske med de samme svagheder som vi“. — Jakob 5:17.

En vellykket rejse gennem livet

Livet bliver ofte sammenlignet med en rejse. Ligesom man kan begynde på en rejse uden at have noget bestemt endemål, kan man leve sit liv uden at kende den egentlige mening med livet. Hvis man gør det, risikerer man at blive opslugt af det som den velkendte forfatter Stephen R. Covey kalder „det travle arbejdsliv“. Han skriver: „Mennesker finder ofte, at deres sejre føles tomme, at succeserne opnås på bekostning af ting, som de pludselig opdager, har større betydning for dem.“

Ville du ikke mene at det var omsonst at sætte farten op på en rejse hvis man ikke var på rette vej? På samme måde vil dét at søge en mening med livet ved større og større travlhed føre til tomhed, ikke til sand tilfredshed.

Mennesker fra alle kulturer og i alle aldre søger at forstå hvorfor vi er til. Det skyldes et dybtfølt behov som vi alle har, et åndeligt behov der kan forblive uopfyldt selv efter at alle vores materielle behov er dækket. Læs om hvordan nogle har forsøgt at dække dette åndelige behov i deres søgen efter at finde livets mening.

[Tekstcitat på side 4]

At søge efter en mening med livet ved større og større travlhed vil kun føre til tomhed, ikke til sand tilfredshed

[Illustration på side 3]

Job spurgte hvorfor han var til

[Illustration på side 4]

Elias havde „de samme svagheder som vi“