Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad gøres der for at løse vandkrisen?

Hvad gøres der for at løse vandkrisen?

Hvad gøres der for at løse vandkrisen?

Vandkrisen er global. Den udgør en sundhedsfare for milliarder af jordens indbyggere. Hvad er der blevet gjort for at genopbygge balancen mellem vandforsyningen og vandforbruget?

SYDAFRIKA: „Durbans fattige får langt om længe adgang til en tilstrækkelig vandforsyning,“ lød en overskrift i tidsskriftet Science. I artiklen stod der at de fattige i byen i årtier ikke har haft en tilstrækkelig vandforsyning på grund af de tidligere regeringers apartheidpolitik. I 1994 „havde en kvart million husstande i Durban-området ikke adgang til rent vand og sanitet,“ skriver artiklen.

For at afhjælpe problemet iværksatte en ingeniør i 1996 et program der hver dag skulle forsyne alle husstande med cirka 200 liter vand. Hvad blev resultatet? „Med undtagelse af 120.000 har alle Durbans 3,5 millioner indbyggere nu adgang til rent vand,“ skriver Science. Nu skal man i det mindste ikke gå særlig langt for at få vand — et stort fremskridt i forhold til før, hvor mange måtte bære vandet mere end én kilometer.

Tidsskriftet Science forklarer at man for at løse sanitetsproblemet er i gang med at udskifte „de gamle toiletter, der bestod af et hul i jorden“, med „komposttoiletter, som adskiller urin fra ekskrementer så sidstnævnte hurtigere kan tørre og nedbrydes“. I begyndelsen af 2008 var der blevet installeret omkring 60.000 sådanne toiletter, selvom man på det tidspunkt havde projekteret at det ville tage yderligere to år før alle husstande ville være udstyret med et ’rigtigt’ toilet.

Brasilien: I byen Salvador led hundredvis af børn af diarrésygdomme på grund af mangel på kloakering og toiletter. * For at afhjælpe situationen i byen anlagde man 2000 kilometer kloakrør til over 300.000 husstande. Hvad blev resultatet? At antallet af diarrétilfælde faldt med 22 procent i byen og med 43 procent i de områder som før var hårdest ramt.

Indien: I nogle dele af verden har man på visse tider af året et overskud af rent vand; men det bliver ikke altid opsamlet så man kan bruge det effektivt. I 1985 opfandt en gruppe indiske kvinder i Dholera-distriktet, som ligger i den nordvestlige delstat Gujarat, imidlertid en genial metode til opsamling af vand. De fik bygget et vandlagringsanlæg, som, da det var færdigt, var på størrelse med en fodboldbane. Derefter forede de anlægget med en kraftig form for plastic for at forhindre udsivning. Deres initiativ var vellykket. Selv flere måneder efter at den næste periode med monsunregn var forbi, havde de stadig vand tilbage — til trods for at de „havde givet andre i området lov til at drikke af vandet“.

Chile: Dette sydamerikanske land er 4265 kilometer langt og ligger mellem Stillehavet i vest og Andesbjergene i øst. Staten fører tilsyn med alle rettigheder til vandet og godkender opførelsen af dæmninger og kanaler. Resultatet? I dag har 99 procent af befolkningen i byerne og 94 procent på landet en tilstrækkelig vandforsyning.

Løsningen

Det ser ud til at man i hvert land har sin egen måde at løse vandkrisen på. I nogle lande hvor vinden gør det muligt, hæver man vand op til overfladen og producerer elektricitet ved hjælp af vindmøller. I de mere velstående lande anser man også afsaltning af havvand for at være en bæredygtig løsning. Mange steder opsamler man flodvand og regnvand i store dæmninger — noget som til en vis grad har vist sig at være effektivt, selvom reservoirerne i tørre områder kan miste omkring 10 procent af vandindholdet på grund af fordampning.

Jehovas Vidner, som har udgivet dette blad, tror at løsningen på vandkrisen skal findes hos Gud, ikke hos mennesker. Bibelen siger: „[Jehova Guds] er jorden og det som fylder den, den frugtbare jord og de som bor derpå. For han har grundlagt den på havene, og han holder den grundfæstet på floderne.“ — Salme 24:1, 2.

Det er sandt at Gud gav menneskene ansvaret for at tage sig af Jorden. (1 Mosebog 1:28) Men deres dårlige forvaltning af dens ressourcer — samt de katastrofale følger det har fået — er blot endnu et bevis på at ’det ikke står til en mand der vandrer, at styre sine skridt’. — Jeremias 10:23.

Hvad vil Jehova gøre for at Jordens miljø igen kommer i fuldkommen balance? Bibelen forsikrer os om at han vil ’gøre alting nyt’. (Åbenbaringen 21:5) Forestil dig en verden uden fattigdom, uden tørke og uden vandmangel. Forestil dig en verden uden oversvømmelser som følge af monsunregn, der i dag kræver tusinder af ofre hvert år. Jehova vil opfylde sine mange løfter under sit riges styre! Gud har selv sagt: „Sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:11.

Kunne du tænke dig at lære mere om Guds hensigt om at genoprette Jorden, sådan som det beskrives i hans ord, Bibelen? Den følgende artikel vil forklare hvordan du kan det.

[Fodnote]

^ par. 6 Hvert år dør der på verdensplan omkring 1,6 millioner børn som følge af diarrésygdomme. Det er flere end antallet af dødsfald som følge af aids, tuberkulose og malaria tilsammen.

[Tekstcitat på side 5]

„Uden vand er der intet liv. . . . Vi lever af vandets nåde.“ — Michael Parfit, skribent ved National Geographic

[Tekstcitat på side 6]

Det kræver 1000 tons vand at producere ét ton korn

[Tekstcitat på side 6]

„70 procent af alt det vand der bruges på jorden i dag, benyttes til kunstvanding.“ — Plan B 2.0 af Lester R. Brown

[Grafisk fremstilling/​illustration på side 7]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Hvor meget ferskvand er tilgængeligt?

Alt vand

97,5% saltvand

2,5% ferskvand

Ferskvand

99% er bundet i gletsjere og isbjerge eller findes i undergrunden

1% er tilgængelig for næsten syv milliarder mennesker og milliarder af andre livsformer

[Illustration på side 7]

Der lægges rør som kan give adgang til rent vand, Durban, Sydafrika

[[Kildeangivelse]

Med tilladelse af eThekwini Water and Sanitation Programme

[Illustration på side 7]

Kvinder der arbejder på et projekt til opsamling af regnvand, Rajasthan, Indien, 2007

[[Kildeangivelse]

© Robert Wallis/​Panos Pictures

[Illustration på side 7]

Lokalbefolkningen arbejder på et nyt vandsystem i deres landsby i nærheden af Copán, Honduras

[[Kildeangivelse]

© Sean Sprague/​SpraguePhoto.com