Kommer vi til at mangle vand?

AFSPIL

Kommer vi til at mangle vand?

„Hvis vandet slipper op, slipper livet op.“ Sådan lyder et usbekisk ordsprog. Visse eksperter mener at disse ord lyder mere som en profeti end som et ord- sprog. Hvert år dør omkring to millioner på grund af dårlige sanitære forhold og forurenet vand, og 90 procent af ofrene er børn.

HVAD gør du når du skal bruge vand? Lukker du bare op for vandhanen, og så strømmer vandet ud? Eller må du, som folk i nogle lande, gå langt efter det, stå i kø og derefter bære en tung spand med den værdifulde væske hele vejen tilbage til dit hjem? Bruger du hver dag flere timer på blot at få tilstrækkeligt med vand til at vaske dig i eller til madlavning? Sådan er forholdene i mange lande! Fyrre procent af verdens befolkning „må hente vand fra brønde, floder, søer og vandhuller uden for deres hjem,“ siger Diane Raines Ward i sin bog Water Wars — Drought, Flood, Folly, and the Politics of Thirst. I nogle lande bruger kvinderne måske helt op til seks timer på at hente vand til familien i beholdere som vejer mere end 20 kilo når de er fyldt.

Det er en kendsgerning at over en tredjedel af verdens befolkning er ramt af en alvorlig vand- og sanitetskrise. Problemet er særlig stort i Afrika, hvor 6 ud af 10 ikke engang har et ordentligt toilet. Ifølge en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen bidrager det til „overførselen af bakterier, vira og parasitter fra menneskeekskrementer, som . . . forurener vandforsyningerne, jorden og maden“. Rapporten nævner at en sådan forurening „er en af hovedårsagerne til diarré, den næststørste dødsårsag blandt børn i udviklingslandene, og medfører andre alvorlige sygdomme som for eksempel kolera, sneglefeber og trakom“.

Vand er blevet kaldt flydende guld, det 21. århundredes olie. Men i mange lande ødsles denne kostbarhed bort i en sådan grad at de største floder kun indeholder en ringe mængde vand når de udmunder i havet. På grund af kunstvanding og fordampning udtørrer de store floder, som for eksempel Coloradofloden i det vestlige USA, Yangtzefloden i Kina, Indusfloden i Pakistan, Gangesfloden i Indien og Nilen i Egypten. Hvad har man gjort for at afbøde krisen? Hvad er løsningen?

[Ramme/illustration på side 3]

VANDFORSYNINGEN ER TRUET

▪ „I 1960 var Aralsøen i Centralasien den fjerdestørste sø på jorden. I 2007 var den svundet ind til 10 procent af sin oprindelige størrelse.“ — Scientific American.

▪ De fem store søer i USA og Canada — Erie, Huron, Michigan, Ontario og Superior — skrumper ind med „alarmerende hast“. — The Globe and Mail.

▪ Deniliquin-fabrikken i Australien producerede engang ris nok til 20 millioner mennesker. Men nu er rishøsten faldet med 98 procent, og fabrikken lukkede i december 2007. Hvad skyldes det? „Seks lange år med tørke.“ — The New York Times.

[Illustration]

En båd der står på tørt land i Aralsøen

[Kildeangivelse]

[Ramme/kort på side 4]

’TØRLÆGGER FLODER OG VANDLØB’

„Tchadsøen i Afrika har engang været et pejlemærke for astronauter der kredsede om Jorden, men nu har de svært ved at få øje på den. Søen, der ligger mellem [Cameroun], Tchad, Niger og Nigeria . . . , er svundet ind med 95 procent siden 1960’erne. Den stadig stigende efterspørgsel efter vand til kunstvanding i området tørlægger de floder og vandløb som udgør søens eksistensgrundlag. Som følge heraf er Tchadsøen måske snart helt forsvundet, og dens beliggenhed vil være et mysterium for fremtidige generationer.“ — Plan B 2.0 — Rescuing a Planet Under Stress and a Civilization in Trouble af Lester R. Brown.

[Kort]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

■ Vand

☒ Plantevækst

□ Land

1963

NIGER

TCHAD

Tchadsøen

NIGERIA

CAMEROUN

2007