Den levende planet

PLANETEN Jorden huser en enorm mængde og variation af levende organismer — muligvis flere millioner arter. Mange af disse organismer, som findes i jorden, i luften og i vandet, er for små til at de kan ses med det blotte øje. For eksempel har man i blot ét gram jord fundet 10.000 arter af bakterier — for slet ikke at tale om det totale antal mikroorganismer. Nogle arter har man fundet i en dybde af tre kilometer under jordoverfladen!

Vores atmosfære myldrer ligeledes med liv — og ikke kun med fugle, flagermus og insekter. Afhængigt af årstiden er atmosfæren også fyldt med pollen og andre sporer samt frø og — i visse områder — tusinder af forskellige slags mikroorganismer. „Diversiteten af mikroorganismer i luften er dermed lige så stor som diversiteten af mikroorganismer i jorden,“ siger tidsskriftet Scientific American.

Vores viden om verdenshavene er til gengæld stadig ret mangelfuld. For at undersøge det dybe hav må forskerne nemlig ofte gøre brug af kostbar teknologi. Selv koralrev, som er veludforskede og forholdsvis let tilgængelige, er måske levested for millioner af endnu ukendte arter.

Én ting er dog sikker: Der er så mange levende organismer på Jorden at de rent faktisk ændrer planetens kemiske forhold, især i dens biosfære — den del af Jorden hvor der eksisterer liv. I oceanerne, for eksempel, er calciumkarbonat i skaller og koraldyr med til at stabilisere vandets kemi „ligesom syreneutraliserende midler virker stabiliserende på maven“. Sådan beskrives det i en rapport fra U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration. Planter og fytoplankton — encellede alger der lever i de øverste vandlag af søer og have — er med til at regulere indholdet af kuldioxid og ilt i vandet og i luften. Og i jorden medfører den nedbrydning som bakterier og svampe sørger for, at der frigives uorganiske stoffer som planterne bruger som næring. Ja, Jorden er med rette blevet kaldt den levende planet.

Men var det ikke for visse præcist afstemte forhold i forbindelse med Jorden — hvoraf nogle først blev klarlagt i det 20. århundrede — ville livet på denne klode ikke eksistere. Disse fint afstemte forhold omfatter følgende:

1. Jordens placering i Mælkevejen og solsystemet, samt Jordens bane, hældning, rotationshastighed og måne

2. Et magnetfelt og en atmosfære der tilsammen virker som et dobbelt skjold

3. Store mængder vand

4. Kredsløb i naturen som fornyr og renser biosfæren

Når du læser om disse emner i de følgende artikler, så spørg dig selv: ’Er de forskellige forhold der gør sig gældende i forbindelse med Jorden, et resultat af blinde tilfældigheder eller af intelligent design? Hvis svaret er intelligent design, hvad var da Skaberens hensigt med at danne Jorden?’ Det sidstnævnte spørgsmål vil blive behandlet i den afsluttende artikel om dette emne.

[Ramme på side 3]

„VI KAN IKKE TILLADE AT NOGET GUDDOMMELIGT SNIGER SIG IND“

Trods vidnesbyrdene om at naturen er for enestående designet til at den kan være et resultat af blinde tilfældigheder, nægter mange forskere at tro på en Skaber. Det er ikke fordi videnskaben på en eller anden måde tvinger ateister til at „acceptere en materialistisk forklaring“ på verden, siger evolutionisten Richard C. Lewontin. Nej, de tvinges af deres „større forpligtelse . . . over for materialismen“, deres beslutning om at skabe „et sæt begreber som kan give en materialistisk forklaring“. Idet Lewontin giver udtryk for den generelle holdning blandt forskere, tilføjer han: „Denne materialisme er absolut, for vi kan ikke tillade at noget guddommeligt sniger sig ind.“

Er en sådan dogmatisme fornuftig hvis vidnesbyrdene i overvældende grad peger i retning af at der findes en Skaber? Hvad mener du? — Romerne 1:20.