Fugle på kollisionskurs

DET var midt på dagen, men alligevel fløj spætten lige ind i en skyskraber og faldt brat til jorden. Fuglen så ikke glasset. En venlig fodgænger fandt den bevidstløse fugl og holdt øje med den i håb om at den ville komme til sig selv. Han behøvede ikke at vente længe, for snart begyndte fuglen at pippe, så kom den på benene, pustede sig op og fløj væk. *

Desværre er det ikke alle fugle der slipper uskadte fra sådanne kollisioner. Cirka halvdelen af dem der flyver ind i bygninger, dør. Undersøgelser viser at man alene i USA regner med at mere end 100 millioner fugle dør om året fordi de flyver ind i bygninger, fortæller Audubon Society. * Nogle forskere mener endda at tallet snarere er en milliard! Men hvorfor flyver fugle ind i bygninger? Og hvordan kan man gøre deres liv på vingerne mere sikkert?

Dræberne — glas og lys

Glas er farligt for fugle. Når vinduer er rene og klare, kan fugle ofte kun se det der er på den anden side, for eksempel grønt løv eller himmel. Og nogle gange resulterer det i at intetanende fugle med fuld fart flyver lige ind i glasset. Det kan også være at de får øje på nogle dekorative planter der står indenfor i en lobby eller i et hus, og prøver at lande i dem.

Coatede og reflekterende glas kan også skabe problemer. Under visse forhold ser fuglen  måske ikke glasset, men et spejlbillede af omgivelserne eller himmelen og kommer også her galt af sted. Der er endda fugle der er blevet dræbt når de er fløjet ind i vinduerne på besøgscentre og observationstårne i fugle- og naturreservater! Ornitolog og biologiprofessor dr. Daniel Klem, jun., mener at rudedrab er det største menneskeskabte problem for fuglene, bortset fra ødelæggelsen af deres levesteder.

Visse fugle er særlig sårbare over for sammenstød. For eksempel flyver de fleste sangfugle der går på træk, mod deres bestemmelsessted om natten og navigerer til dels ved hjælp af stjernerne. De kan derfor nemt blive forvirrede af det stærke lys på højhusene. Nogle fugle er blevet så desorienterede at de er fløjet forvildet rundt indtil de til sidst er faldet til jorden af udmattelse. En anden fare der dukker op om natten, er når det regner eller der er et højt skylag. Under sådanne forhold er fuglene tilbøjelige til at flyve i en lavere højde, og det øger risikoen for at de rammer høje bygninger.

Indvirkningen på fuglebestanden

En rapport fortæller at bare en enkelt høj bygning i Chicago, Illinois, USA, var skyld i at der gennemsnitlig døde 1480 fugle mens de var på træk. Sammenlagt har denne ene bygning dermed været skyld i at omkring 20.700 fugle blev dræbt over en periode på 14 år. Det samlede antal fugle der fløj ind i bygningen, var uden tvivl meget højere. Desuden er der ikke tale om „duer, måger eller gæs“, fortæller Michael Mesure, leder af The Fatal Light Awareness Program i Toronto, Canada, men om „fugle der er udryddelsestruede“.

I Australien er der i et af de seneste år blevet dræbt cirka tredive svaleparakitter, hvoraf der kun er 2000 tilbage. I USA blev mange museumseksemplarer af den måske nu uddøde Bachmansanger indsamlet efter at de var fløjet mod et bestemt fyrtårn i Florida.

Mange af de fugle der overlever et sammenstød med en bygning, bliver skadet og afkræftet. Det kan være særlig risikabelt for trækfugle. Hvis de kommer til skade og lander i et tæt bebygget område, dør de måske af sult eller bliver bytte for andre dyr, som har lært at udnytte denne lejlighedsvise fødekilde.

Kan bygninger gøres fuglevenlige?

For at fugle skal kunne undgå at flyve ind i glas, må de kunne se det og genkende det som en hård flade. Nogle husejere har af samme grund ofret noget af deres udsigt ved at sætte klistermærker eller andet der tydeligt kan ses udefra, på de vinduer der er udsatte. Ifølge dr. Klem er det ikke klistermærkerne i sig selv der er det væsentlige, men afstanden mellem dem. Ifølge hans undersøgelser skal mærkerne placeres med en afstand af 5 centimeter vandret og 10 centimeter lodret.

Hvad kan der gøres for at hjælpe de trækfugle der flyver om natten? „Kollisioner om natten . . . vil for en stor del kunne undgås ved et tryk på en kontakt,“ siger miljøforskningskonsulent Lesley J. Evans Ogden. I nogle byer bliver det dekorative lys på skyskraberne derfor dæmpet eller endda helt slukket i løbet af natten, især under fuglenes træk. I andre tilfælde har man sat net over vinduerne på de høje bygninger så fuglene ikke forveksler spejlbilledet med himmelen.

Sådanne tiltag kan reducere dødstallet med helt op til 80 procent og derved redde millioner af fugle årligt. Men det grundlæggende problem vil højst sandsynligt ikke forsvinde, for folk elsker lys og glas. Organisationer som Audubon Society, der er optaget af fuglenes vel, forsøger derfor at overbevise arkitekter og bygherrer om at de skal være mere opmærksomme på de behov der kan være i naturens verden.

[Fodnoter]

[Ramme på side 10]

HVOR ER ALLE FUGLENE BLEVET AF?

Et skøn over hvor mange fugle der hvert år mister livet i USA på grund af menneskeskabte problemer

▪ Radiotårne — 40 millioner

▪ Pesticider — 74 millioner

▪ Huskatte og vildkatte — 365 millioner

▪ Vinduesglas — mellem 100 millioner og 1 milliard

▪ Udryddelse af deres naturlige levesteder — et ukendt antal, men måske den mest skadelige faktor

[Illustration på side 10]

I USA dør mindst 100 millioner fugle hvert år fordi de flyver ind i vinduer

[Kildeangivelse]

© Reimar Gaertner/​age fotostock