Jordens perfekte ’adresse’

EN PERSONS adresse angives som regel med land, by og gade. Hvis vi skulle angive Jordens adresse, ville dens „land“ være Mælkevejen, dens „by“ solsystemet (Solen og dens planeter) og dens „gade“ dens bane i solsystemet. Takket være fremskridt inden for astronomi og fysik har forskere opnået stor viden om mange af fordelene ved vores lille bitte sted i universet.

For det første befinder vores „by“, solsystemet, sig i en del af Mælkevejen som mange forskere kalder the galactic habitable zone (den galaktiske beboelige zone). Denne zone befinder sig cirka 28.000 lysår fra galaksens centrum og indeholder netop de koncentrationer af grundstoffer der er nødvendige for at liv kan eksistere. Længere ude er der for få af disse grundstoffer; tættere på er området for farligt, blandt andet fordi der er langt større mængder af potentielt dødelig stråling. „Vi bor det helt ideelle sted,“ siges der i tidsskriftet Scientific American.

Den ideelle ’gade’

Jordens ’gade’ — dens bane i vores solsystem, eller ’by’ — er ikke mindre ’ideel’. Omkring 150 millioner kilometer fra Solen befinder denne bane sig i det forskere kalder the circumstellar habitable zone (den beboelige zone omkring en stjerne), hvor der hverken er for koldt eller for varmt til at der kan eksistere liv. Og da Jordens bane om Solen næsten er cirkulær, befinder Jorden sig i nogenlunde samme afstand fra Solen året rundt.

Og hvad Solen angår, så er den en perfekt „kraftstation“. Den er stabil, har den ideelle størrelse og udsender præcis den rigtige mængde energi. Solen er med god grund blevet kaldt „en helt særlig stjerne“.

Den perfekte ’nabo’

Hvis man skulle vælge en ’nabo’ til Jorden, kunne man ikke finde nogen bedre end Månen. Dens diameter er lidt over en fjerdedel af Jordens. Sammenlignet med andre måner i vores solsystem er vores måne altså usædvanlig stor i forhold til dens værtsplanet. Det er dog ikke nogen tilfældighed.

For eksempel er det hovedsagelig på grund af Månen at der forekommer tidevand, som har vital betydning for Jordens økologi. Månen er også med til at stabilisere Jordens rotationsakse. Uden Månen, der er som skræddersyet til vores planet, ville Jorden slingre som en snurretop  og måske ligefrem tippe om på siden! Det ville medføre nogle katastrofale forandringer af blandt andet klimaet og tidevandet.

Jordens perfekte hældning og rotation

Jordaksens hældning på 23,5 grader er årsag til årstidernes skiften, modererer temperaturerne og giver rum for flere forskellige klimazoner. „Jordaksens hældning lader til at være ’helt perfekt’,“ hedder det i bogen Rare Earth — Why Complex Life Is Uncommon in the Universe.

Noget andet der er helt perfekt, er længden af dag og nat, som er et resultat af Jordens rotation. Hvis omdrejningen foregik væsentlig langsommere, ville den side af Jorden der vender mod Solen, blive alt for varm, og den modsatte side alt for kold. Hvis dagene derimod var kortere, måske blot af få timers varighed, ville Jordens hurtige omdrejning forårsage uophørlige stormvinde og andre skadelige fænomener.

Ja, alt hvad der har med vores planet at gøre — herunder dens placering, dens rotationshastighed og dens nabo, Månen — er et vidnesbyrd om at den er udtænkt og designet af en vís Skaber. * Fysikeren og evolutionisten Paul Davies siger: „Selv forskere der er ateister, kan blive helt lyriske ved tanken om hvor stort, majestætisk, harmonisk, formfuldendt og sindrigt universet er.“

Kan en sådan genialitet være et resultat af tilfældigheder? Hav det spørgsmål i tanke mens du læser den næste artikel, som kommer ind på to fantastiske skjolde der beskytter livet på Jorden mod farer fra rummet.

[Fodnote]

[Ramme på side 5]

BEVÆGER DU DIG HURTIGERE END ET PROJEKTIL?

Når du er færdig med at læse denne ramme, vil du have rejst tusinder af kilometer — uden at mærke et eneste bump! Tænk over følgende:

Jorden måler 40.000 kilometer i omkreds og roterer om sin egen akse en gang i døgnet. Steder som ligger på eller nær ækvator, bevæger sig altså med cirka 1600 kilometer i timen. (Polerne snurrer blot rundt på stedet).

Jorden kredser om Solen med en hastighed af 30 kilometer i sekundet, mens hele solsystemet bevæger sig med en forbløffende fart af cirka 250 kilometer i sekundet i sin bane om Mælkevejens centrum. Til sammenligning kan et projektil bevæge sig med en fart af højst 1500 meter i sekundet.

[Kildeangivelse på side 4]

Mælkevejen: NASA/​JPL/​Caltech

[Kildeangivelse på side 5]

Jorden: Baseret på NASA/​Visible Earth imagery