Et stort videnskabeligt mysterium opklares

AFSPIL

Et stort videnskabeligt mysterium opklares

DA DYKKERE i 1901 undersøgte et skibsvrag ud for den græske ø Antikýthera, fandt de en skat. Vraget viste sig at være et gammelt romersk handelsskib. Lasten bestod blandt andet af marmor- og bronzestatuer og sølvmønter fra Pergamum. Ud fra mønterne vurderede forskerne at skibet, der formentlig havde kurs mod Rom, sandsynligvis forliste mellem år 85 og 60 før vor tidsregning.

Kulturgenstandene er siden blevet opbevaret på det nationale arkæologiske museum i Athen. Men det var hverken statuerne eller mønterne som lokkede forskere til museet i 2005. Det var en bronzemekanisme som oprindelig havde ligget i en trækasse på størrelse med en skotøjsæske. Denne genstand, der er kendt som Antikýthera-mekanismen, giver os grund til at tro at tidlige civilisationer på det videnskabelige område var nået meget længere end vi hidtil har forestillet os. Mekanismen er blevet kaldt „den mest sofistikerede mekanisme vi kender fra oldtiden“.

Hvad er det for en mekanisme? Og hvorfor er den af betydning?

En mystisk genstand

Da trækassen blev hentet op fra havbunden, var genstanden indeni frygtelig rusten og temmelig belagt. Efter næsten 2000 år lignede den et grønligt klippestykke. Eftersom det i begyndelsen var statuerne der stjal billedet, blev der ikke skænket denne mystiske genstand synderlig opmærksomhed.

Da en græsk arkæolog i 1902 undersøgte mekanismen, bestod den af flere fragmenter. Der var tandhjul i forskellige størrelser med meget præcist udskårne trekantede tænder. Det kunne lede tanken hen på et ur, men dette er usandsynligt eftersom urværk først blev almindelige langt senere, for omkring 700 år siden.

En artikel om Antikýthera-mekanismen fortæller at „historikere normalt ikke mener at [grækerne for cirka 2000 år siden] var i besiddelse af så nøjagtige tandhjul — fremstillet af metal og arrangeret i komplicerede ’gear’ og altså i stand til at overføre bevægelse fra én aksel til en anden“. Ikke desto mindre troede man at mekanismen var en form for astrolabium, et apparat der ofte blev brugt til at bestemme breddegrader ud fra himmellegemernes position.

Der var dog mange som anførte at tandhjulene var alt for komplicerede til at genstanden kunne være 2000 år gammel. De konkluderede derfor at den ikke kunne have været en del af det oprindelige vrag. En anden teori som blev fremsat af en forsker, var at genstanden kunne være Archimedes’ legendariske himmelglobus. Denne mekanisme blev i det første århundrede før vor tidsregning af Cicero beskrevet som en slags planetarium — en mekanisk model der i miniatureformat kunne vise hvordan Solen, Månen og de fem planeter der er synlige med det blotte øje, bevæger sig. Teorien med astrolabiet vandt imidlertid hævd eftersom der ikke var nogen klare beviser for det modsatte.

En nøjere undersøgelse

I 1958 blev mekanismen undersøgt af Derek de Solla Price, der var uddannet som fysiker, men senere skiftede fag og blev professor i historie. Han var overbevist om at mekanismen kunne beregne tidligere og fremtidige astronomiske begivenheder, som for eksempel den næste fuldmåne. Det gik op for ham at inskriptionerne på skiven var kalenderinddelinger som repræsenterede dage, måneder og Dyrekredsens tegn. Han formodede at genstanden engang måtte have haft roterende visere der angav himmellegemernes position på forskellige tidspunkter.

Price udledte at det største tandhjul repræsenterede Solens bevægelse, og at én omdrejning svarede til ét solår. Hvis et andet tandhjul, som var forbundet med det første, repræsenterede Månens bevægelse, må forholdstallet mellem tænderne på de to tandhjul afspejle hvordan de gamle grækere forestillede sig Månens bane.

I 1971 lod Price mekanismen røntgenfotografere. Resultaterne bekræftede hans teorier. Genstanden var en kompliceret astronomisk regnemaskine. Price udarbejdede en tegning af hvordan han mente mekanismen fungerede, og offentliggjorde sine resultater i 1974. Han skrev: „Der er ikke fundet et tilsvarende apparat nogen som helst andre steder. . . . Med vores kendskab til den hellenistiske tids videnskab og teknologi burde vi mene at en sådan genstand ikke kunne eksistere.“ Dengang fik Prices arbejde ikke den anerkendelse det fortjente. Men der var andre som fortsatte hvor han slap.

Ny viden

I 2005 undersøgte det forskerhold som blev nævnt i indledningen, mekanismen ved hjælp af en topmoderne CT-scanner som fremstillede højopløselige tredimensionelle røntgenbilleder. Undersøgelsen gav ny viden om hvordan mekanismen virkede. Når man drejede et håndsving, blev tre skiver på forsiden og bagsiden af kassen aktiveret af mindst 30 tandhjul der var forbundet med hinanden. På den måde kunne man forudsige hvornår visse astronomiske cyklusser, som for eksempel formørkelser, indtraf i forhold til De Olympiske Lege og de andre panhellenske lege, som fulgte en cyklus på fire år. Disse lege blev normalt brugt som udgangspunkt for tidsregning.

Hvorfor var disse oplysninger så vigtige? Det er der flere grunde til. For folk i oldtiden var astronomi vigtig fordi man brugte Solen og Månen som grundlag for de kalendere der skulle fortælle bønderne hvornår de skulle så. Sømændene navigerede efter stjernerne. Desuden var de græske sociale institutioner nært tilknyttet astronomiske fænomener. Der er imidlertid en anden grund til at disse oplysninger var værdifulde.

„For de gamle babyloniere var det meget vigtigt at kunne forudsige formørkelser, for de blev betragtet som dårlige varsler,“ skriver Martin Allen, der er med i et forskningsprojekt om Antikýthera-mekanismen. „Mekanismen kan også tænkes at være et politisk redskab hvormed de herskende kunne bevare magten over deres undersåtter. Man har endog fremsat den teori at en af grundene til at vi kender så lidt til disse mekanismer, er at de blev holdt hemmelige af militære eller politiske årsager.“

Uanset hvad andet mekanismen fortæller os, er den er vidnesbyrd om at oldtidens grækere vidste langt mere om astronomi og matematik, som i høj grad byggede på babyloniernes lange tradition, end vi kan forestille os. Tidsskriftet Nature udtrykker det på denne måde: „Antikýthera-mekanismen fra oldtiden sætter ikke blot spørgsmålstegn ved vores formodninger om hvordan man op igennem tiden har formidlet viden om teknologi — den giver os også et nyt indblik i selve historien.“

[Ramme på side 26]

HVEM FREMSTILLEDE DEN?

Antikýthera-mekanismen kan ikke have været den eneste af sin slags. „Der ser ikke ud til at være fejl ved den,“ skriver Martin Allen. „Der er en hensigt med hver eneste del. Der er ingen ekstra huller og intet ekstra metalarbejde der tyder på at den der fremstillede den, ændrede konstruktionen efterhånden som han byggede den. Konklusionen må være at det ikke var den første han byggede.“ Men hvem havde fremstillet mekanismen? Og hvad blev der af de andre eksemplarer?

Den nyeste forskning har afdækket navnene på de måneder der er angivet på den skive som forudsagde formørkelserne. Navnene er af korinthisk oprindelse. Ifølge forskerne må det betyde at mekanismen er blevet fremstillet og brugt i en særlig kulturel sammenhæng. Det videnskabelige tidsskrift Nature siger: „De korinthiske kolonier i det nordvestlige Grækenland eller Syrakus på Sicilien er klare favoritter — sidstnævnte antyder at mekanismen kan være fra Archimedes’ tid.“

Hvordan kan det være at der ikke er andre lignende mekanismer der har overlevet? „Bronze er en kostbar vare som er meget let at genbruge,“ skriver Martin Allen. „Derfor er det overordentlig sjældent man finder bronze fra oldtiden. De bronzefund der har størst historisk betydning, er ofte blevet fundet under vand, hvor de har været utilgængelige for dem der kunne finde på at genbruge dem.“ „Grunden til at vi har dette ene [eksemplar],“ siger en forsker, „er at den lå uden for skrothandlerens rækkevidde.“

[Diagram/illustrationer på side 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Rekonstruktion af Antikýthera-mekanismens indre

1. Skiven på forsiden angav Månens faser og Solens og Månens positioner. Skiven viste også hvad dag og måned det var ifølge solkalenderen, og hvordan Solen (og de synlige planeter) bevægede sig i forhold til stjernebillederne i Dyrekredsen

2. Den øverste skive på bagsiden angav forholdet mellem månemåneder, solår og tidspunkterne for de panhellenske lege

3. Den nederste skive på bagsiden forudsagde hvornår der indtraf sol- og måneformørkelser

[Illustrationer]

Set forfra

Set bagfra

[Kildeangivelse]

[Illustration på side 26]

Den yderste plade på bagsiden kan have set sådan ud

[Kildeangivelse]

[Kildeangivelse på side 24]

VÅGN OP!