LIDER du af det der kaldes ’money sickness syndrome’ (kan oversættes ’pengesygdomssyndrom’)? Efter sigende rammer dette syndrom en stor del af verdens befolkning. Hvad er det for et syndrom?

Udtrykket ’money sickness syndrome’ blev i nyere tid opfundet af dr. Roger Henderson, forsker i mentalhygiejne i Storbritannien, som betegnelse for de fysiske og psykiske symptomer der viser sig som følge af stress på grund af pengebekymringer. Symptomerne omfatter stakåndethed, hovedpine, kvalme, udslæt, appetitløshed, ubegrundet vrede, nervøsitet og en negativ tankegang. „Pengebekymringer er en væsentlig årsag til stress,“ siger Roger Henderson.

Det er ikke overraskende at flere og flere i løbet af de seneste måneder har oplevet de negative virkninger af bekymringer der har at gøre med penge. Den nuværende økonomiske krise i mange lande har betydet at folk i hele verden har mistet deres arbejde, hus og personlige opsparing. Store pengeinstitutter er brudt sammen, selv de mest velstående lande har indført nødforanstaltninger for at forhindre fuldstændig fallit. I udviklingslandene er mange stærkt bekymrede over de stigende priser på fødevarer og andre basale fornødenheder.

Også i tider med overflod er penge årsag til bekymring. I de senere år med økonomisk velstand har mange følt uro på grund af penge. Den sydafrikanske avis The Witness rapporterede for eksempel om „en snigende ’folkesygdom’“ der bredte sig i Afrika, og som kom til udtryk gennem „overforbrug, kommercialisme og udbredt materialisme“. Avisen opremsede nogle af symptomerne på denne „sygdom“, blandt andet „stress, gæld, ødslen, for meget arbejde, følelsen af afsavn, misundelse og depression“. Penge blev beskyldt for at medvirke til den stadige forringelse af livskvaliteten i Afrika.

Inden den nuværende økonomiske stramning oplevede Indien en meget stor økonomisk vækst. Bladet India Today International rapporterede at landet i året 2007 „oplevede en markant stigning i forbruget“. De indiske myndigheder frygtede på det tidspunkt at det økonomiske opsving ville føre til uroligheder og endda vold.

I samme tidsperiode var der blandt den nye generation af unge i USA en tendens til at smide om sig med penge til luksusting. Men selvom de unge havde mulighed for at købe mange ting, gjorde det dem ikke lykkelige. Ifølge forskere var velstanden en af de væsentligste årsager til alkoholisme, depression og selvmord i USA. En undersøgelse viste at „ikke engang hver tredje amerikaner“ følte sig „særlig lykkelig“, trods materiel overflod og velstand.

Til gengæld findes der også mange mennesker — både rige og fattige — som, hvad enten det er gode eller dårlige tider, ikke bekymrer sig særlig meget om penge eller materielle ting. Hvorfor er der så stor forskel på folks indstilling?

I en rapport med titlen The Meaning of Money (pengenes betydning) siger forskere at nogle „er meget optaget af penge og lader sig styre af dem. Det kan føre til at de bliver stressede og neurotiske.“ I modsætning hertil siger forskerne at „folk der nøje følger et budget, som regel føler at de har tjek på tingene og har det godt med sig selv. Det er dem der styrer pengene, og ikke pengene der styrer dem . . . Vi  vil hævde at folk som nøje følger et budget, ofte er mindre stressede og derfor mindre anspændte.“

Hvordan ser du på penge? Hvordan påvirker verdens ustabile økonomi dig? Er det pengene der styrer dig, eller dig der styrer dem? Måske har du ikke nogen af symptomerne på det såkaldte ’money sickness syndrome’. Men alle, både rige og fattige, kan komme til at mærke de dårlige følger af at nære bekymring på grund af penge. Lad os derfor se hvordan man ved at ændre den måde man styrer sin økonomi på, kan få større fred i sindet og et lykkeligere liv.