Hvad der skal til for at føre en elefant

AFSPIL

Hvad der skal til for at føre en elefant

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I INDIEN

MENS en mahout, en elefantfører, tilberedte sin mad ved bredden af Narmadafloden, anbragte han sin søn mellem snabelen og forbenene på sin hvilende elefant. Drengen prøvede gentagne gange at flytte sig, men „den liggende elefant snoede forsigtigt sin snabel rundt om barnet og trak det tilbage til der hvor hans far havde anbragt ham“, beretter bogen Project Elephant. „Faderen fortsatte sin madlavning og havde tilsyneladende fuldstændig tillid til at der blev passet godt på barnet.“

Man ved at menneskene har gjort brug af elefantens arbejdskraft så tidligt som i år 2000 før vor tidsregning. I oldtiden blev elefanter hovedsagelig brugt i krig. I nutidens Indien bliver de oplært til at arbejde. De bliver brugt i forbindelse med skovhugst, religiøse højtider og bryllupper, i reklameøjemed, i cirkusser og endda til at tigge. Hvordan tæmmer og træner man disse elefanter?

Et kursus i elefanttræning

Flere centre i Indien er udstyret til at kunne tage sig af elefantunger der er blevet fanget, forladt eller skadet i naturen. Et af disse træningscentre ligger i Koni i delstaten Kerala. Her bliver ungerne oplært til at være arbejdselefanter. Først må en mahout vinde elefantungens tillid. Fodringen spiller en vigtig rolle i forbindelse med at opbygge denne tillid. Elefantungen genkender sin mahouts stemme, og når der ved fodringstid bliver kaldt på den, skynder den sig hen for at få sin mælk og hirsevælling. Selve træningen begynder som regel ikke før de unge elefanter er i begyndelsen af ’teenageårene’. Når de er 25 år, bliver de sat til at arbejde. I Kerala kræver myndighederne at elefanterne stopper med at arbejde når de er 65 år.

En mahout må være godt oplært for at kunne føre en elefant sikkert. En ny mahout skal, ifølge Elephant Welfare Association i Trichur, Kerala, gennem mindst tre måneders intensiv træning. Og træningen handler ikke kun om at lære at give kommandoer. Eleverne lærer også alt om elefantens natur og levevis.

Det tager længere tid at træne en elefant når den er voksen. Mens træneren står uden for det indelukke hvor elefanten er, begynder han med at lære den forskellige kommandoer. I Kerala bruger en mahout omkring 20 forskellige kommandoer og tegn for at få sin elefant til at gøre det ønskede arbejde. Med en høj og klar stemme giver mahouten sine kommandoer samtidig med at han puffer til elefanten med en kæp og viser hvad den skal gøre. Når elefanten lystrer en kommando, bliver den belønnet med en godbid. Når træneren er sikker på at elefanten er venligt stemt, går han ind i indelukket og rører den blidt. Dette samspil forstærker den gensidige tillid. Med tiden kan man tage elefanten med udenfor — selvfølgelig med forsigtighed, eftersom den stadig kan være utilregnelig. Indtil man er helt sikker på at elefanten er tæmmet, bliver den lænket mellem to trænede elefanter når den skal ud og bades eller på andre ture.

Når en elefant har lært de mundtlige kommandoer, sætter mahouten sig op på ryggen af den for at lære den at reagere på fysiske kommandoer, som han giver ved at prikke til den med sine tæer eller hæle. For at få en elefant til at bevæge sig fremad trykker mahouten sine storetæer ind bag elefantens ører. For at få den til at gå baglæns presser han sine hæle ind i dyrets skuldre. De mundtlige kommandoer bliver kun givet af én mahout så dyret ikke bliver forvirret. I løbet af tre eller fire år vil elefanten kunne forstå alle kommandoer. Derefter glemmer den dem aldrig. Selvom en elefant har en forholdsvis lille hjerne, er den et meget intelligent dyr.

Elefantpleje

Man skal sørge for at en elefant er sund og har det godt. Det er vigtigt med et dagligt bad. Når det er badetid, bruger mahouten sten og kokosfibre til at skrubbe sin elefants tykke og dog bløde og følsomme hud.

Så er der morgenmaden. Mahouten tilbereder en tyk grød af hvede, hirse og en særlig type bælgplante. Hovedretten består af bambus, palmeblade og græs. Elefanterne er henrykte hvis der også er iblandet rå gulerødder og sukkerrør. Elefanter bruger det meste af deres tid på at spise. De har brug for omkring 140 kilo foder og 150 liter vand hver dag! For at mahouten kan blive ved med at være gode venner med sin elefant, må han sørge for disse behov.

Hvad misrøgt fører til

Man kan ikke tvinge den godmodige indiske elefant til at arbejde længere end til et bestemt punkt. Elefanter kan angribe mahouter der råber ad dem eller på anden måde afstraffer dem. Den indiske avis Sunday Herald fortalte om en hanelefant med stødtænder der „gik bersærk . . . efter at den var blevet dårligt behandlet af mahouterne. Elefanten reagerede på at den var blevet slået af en mahout, og begyndte at fare omkring . . . og det blev nødvendigt at bedøve den.“ I april 2007 rapporterede India Today International: „Alene i de sidste 10 måneder er mere end 10 hanelefanter gået amok i forbindelse med højtiderne; siden januar sidste år er 48 mahouter blevet dræbt af de rasende dyr.“ Sådanne episoder ses oftest i den såkaldte musth-periode. Det er et årligt tilbagevendende fysiologisk fænomen som er forbundet med parringstiden hvor blodets testosteronindhold øges hos en sund voksen hanelefant. Resultatet er en aggressiv og uberegnelig opførsel over for andre hanelefanter og mennesker. Musth-tilstanden kan vare fra 15 dage til tre måneder.

Noget andet der kan gøre en elefant urolig, er når den bliver solgt og en ny mahout tager over. Dens tilknytning til den gamle mahout er tydelig. For at lette overgangen rejser den tidligere mahout normalt med til det nye hjem. Der vil han arbejde sammen med den nye ejer indtil denne vænner sig til elefantens luner. Når en mahout dør og en anden må tage over, kan der opstå endnu større problemer. Men elefanten vil med tiden erkende og acceptere den nye situation.

Nogle er måske bange for dette store landdyr, men en veltrænet elefant vil adlyde en god herre. Hvis elefanten bliver behandlet ordentligt, behøver den ikke engang at blive lænket når dens mahout ikke er der. Alt hvad mahouten skal gøre, er at lægge sin stav på elefantens fod og sige at dyret ikke må flytte sig. Elefanten vil lydigt stå stille med staven liggende på samme sted. Samarbejdet mellem elefanten og dens mahout kan, som beskrevet i indledningen, være både overraskende og rørende. Ja, en god elefantfører kan stole på sin elefant.

[Ramme/illustration på side 18]

MENNESKET OG ELEFANTEN — TIDLIGT I HISTORIEN

Menneskets brug af elefanten går langt tilbage. En af de mest berømte beretninger fra oldtiden er om Hannibal, en karthaginiensisk general. I det tredje århundrede før vor tidsregning kæmpede den nordafrikanske by Karthago i mere end hundrede år mod Rom i en lang række kampe der blev kendt som de puniske krige. Hannibal samlede en hær i byen Cartagena i Spanien med en plan om at marchere mod Rom. Han krydsede først Pyrenæerne og kom ind i det der i dag er Frankrig. Derefter, i dét bladet Archaeology betegner som „en af de dristigste militærmanøvrer i historien“, krydsede hans hær på 25.000 mand Alperne og kom ind i Italien — sammen med 37 afrikanske elefanter og en mængde lastdyr med forsyninger. De måtte slås med kulde, snestorme, stenskred og fjendtlige bjergstammer. Rejsen var meget anstrengende for elefanterne. Ikke én af dem overlevede Hannibals første år i Italien.

[Kildeangivelse]

[Illustration på side 17]

Mahouten skrubber sin elefants tykke og dog bløde og følsomme hud

[Kildeangivelse]

[Kildeangivelse på side 16]

VÅGN OP!