’Jeg har alt for meget at lave’

OLYMPISKE vægtløftere forsøger ikke at sætte rekorder hver dag. De træner med mindre vægte og opdyrker derved styrke til at klare større løft. Hvis de konstant pressede sig selv til det yderste, kunne de komme til at overbelaste deres muskler og led, og det kunne blive enden på deres karriere.

Som elev arbejder du sikkert også hårdt i skolen. Og når du får nogle vanskelige opgaver eller skal forberede dig til eksamen, er du sikkert både villig og i stand til at gøre en ekstra indsats. * Men hvad kunne der ske hvis al din tid var besat med lektielæsning og andre opgaver? I så fald ville du måske ikke få spist ordentligt eller sovet nok om natten. Det høje stressniveau kunne til sidst føre til at du blev syg. Har du det sådan lige nu? *

En stadig strøm af lektier

„Jo højere klassetrin, desto flere og vanskeligere bliver lektierne. Det tager lang tid at komme igennem dem,“ siger Hiroko, * en 15-årig elev i Japan. „Der er meget andet jeg gerne vil tage mig til, men hjemmearbejdet skal afleveres næste dag. Nogle gange går jeg helt i panik.“ Den 14-årige Svetlana fra Rusland skriver om de lektier hun har for: „Det er blevet vanskeligere at nå at blive færdig med lektierne. For hvert år der går, får jeg flere fag at skulle forberede mig på, og lærerne giver os mange flere lektier for. Hver af lærerne betragter netop deres fag som det vigtigste. Det er svært at finde en balance og nå det hele.“

Hvorfor får eleverne så mange lektier for? Den 18-årige Gilberto i Brasilien skriver: „Lærerne siger at hensigten er at forberede os på det meget konkurrenceprægede arbejdsmarked.“ Uanset om det er grunden eller ej, kan det virke overvældende at skulle læse så mange lektier. Måske kan du mindske følelsen af stress ved at ændre dit syn på lektierne og ved at gøre en indsats for at blive mere organiseret.

Betragt de mange lektier som en oplæring i at kunne klare dig som voksen. Det kan godt være at du føler det som om den tid du bruger på at læse lektier, aldrig vil få ende, men før du ved af det, er du færdig med skolen. Når du derefter skal til at arbejde for at forsørge dig selv, vil du være glad for at du løste de vanskelige  opgaver i skolen. Du vil ’nyde godt af den møje’ du dengang lagde for dagen. — Prædikeren 2:24.

Du kan undgå en del stress ved at vise selvdisciplin og have orden i tingene. (Se rammen: „Hvordan man kan mindske stress“). Hvis du gør det til en vane at lave dine lektier ordentligt og til tiden, kan du vinde dine læreres tillid og give dem lyst til at hjælpe dig. Forestil dig at du har et sådant forhold til en af dine lærere. Hvis noget uventet skulle indtræffe, og du i forvejen fortæller denne lærer at du ikke kan nå at gøre et projekt færdigt til tiden, tror du så ikke at han eller hun vil være villig til at give dig lidt mere tid til projektet? Om en tjener for Gud ved navn Daniel siges der at han ’var pålidelig’, og at der ’slet ikke fandtes nogen forsømmelighed eller noget uhæderligt hos ham’. Daniel udførte altid samvittighedsfuldt sit arbejde, og det førte til at han vandt kongens gunst og tillid. (Daniel 6:4) Hvis du efterligner Daniel i den måde du klarer dine skoleopgaver på, vil lærerne måske vise dig mere hensyn når du har brug for det.

Vil dét at du lytter opmærksomt i timerne og laver dine lektier og projekter til tiden, fjerne enhver form for stress der er forbundet med skolen? Nej, men det kan være at noget af det stress du føler, skyldes dit eget ønske om at klare dig godt. Frem for at slippe så let om ved lektierne som muligt kan det være at du gerne vil lære noget og drage nytte af timerne.

Et sådant stress er både positivt og ønskeligt. Dog kan det være at du i øjeblikket føler  et pres som er både nedbrydende og unødvendigt.

For mange fritidsaktiviteter?

Forestil dig en mand der altid kører sin bil meget hårdt. Han nærmer sig lyskryds med stor fart og bremser hårdt op. Derefter træder han speederen i bund og drøner af sted med hvinende dæk. Hvad vil der til sidst ske med hans bil? Motoren og andre dele af den vil uden tvivl lide skade. Men inden da kan manden risikere at ødelægge sin bil i en alvorlig trafikulykke.

Det er på samme måde med de mange elever der kører sig selv for hårdt både fysisk og psykisk i og uden for skoletiden. I sin bog Doing School skriver lektor og forfatter Denise Clark Pope følgende om flere af de elever hun har mødt: „Deres skoledag begyndte altid tidligt, en hel time eller to inden de fleste voksnes arbejdsdag. Og den endte ofte sent om aftenen, efter fodboldtræning, dansetimer, elevrådsmøder, betalte jobs og lektielæsning.“

Når skoleelever har så meget at se til hver dag, fører det ofte til problemer for dem. Det store pres kan give dem mavesmerter og hovedpine. Eftersom konstant træthed svækker deres immunforsvar, kan de blive syge. Fra at have haft fuld fart på går de da helt i stå, og det kan være svært for dem at genvinde deres kræfter. Har du været udsat for noget lignende?

Det er godt at anstrenge sig for at nå nogle meningsfyldte mål, men uanset hvor stærk man er, er der grænser for hvad man kan klare i løbet af en dag. Bibelen giver dette gode råd: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ (Filipperne 4:5) En ordbog definerer ordet ’rimelig’ med „passende og fornuftig“, og ordet ’rimelighed’ sættes i forbindelse med fornuft og balance. Hvis man er rimelig, vil man ikke træffe afgørelser som kan skade en selv eller andre. Rimelighed er et tegn på modenhed, noget der er af uvurderlig betydning i den ustabile verden vi lever i. Så pas godt på dig selv ved at være rimelig — skær ned på nogle af de mindre vigtige aktiviteter du bruger tid på.

 Jagten på rigdom

Nogle unge synes imidlertid at rimelighed er en hindring snarere end en hjælp til at nå deres mål. Sådanne unge mener at nøglen til succes er et højtlønnet job og den velstand det medfører. Nogle af de unge som Denise Clark Pope mødte, så sådan på det. Hun siger: „Disse elever ville ønske at de kunne få noget mere søvn og et bedre helbred, men deres travle program, som indbefattede forpligtelser i skolen, i familien og på arbejdet, tillod dem det ikke. De kunne også godt tænke sig at bruge mere tid på venner og fritidsaktiviteter eller at tage nogle fridage, men de fleste mente ikke at de kunne gøre det og fortsat få høje karakterer. De så i øjnene at de blev nødt til at træffe et valg, og for dem var fremtidig succes vigtigere end nuværende lykke.“

Sådanne unge slidere gør klogt i at tænke på dét som en vís mand engang sagde: „Hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?“ (Mattæus 16:26, da. aut.) Med disse ord advarede Jesus om at de mål man måske stræber efter at nå i denne verden, ikke er prisen værd, hverken fysisk, følelsesmæssigt eller åndeligt.

I sin bog The Price of Privilege skriver psykologen Madeline Levine om hvordan „penge, uddannelse, magt, anseelse og materielle ting ikke kan beskytte en mod fortvivlelse eller følelsesmæssige lidelser“. Denise Clark Pope, som er citeret tidligere, har gjort følgende iagttagelse: „Jeg ser så mange, både børn og forældre, der stræber efter at nå det fuldendte ifølge en misforstået definition af succes.“ Hun tilføjer: „Vi skulle hellere stræbe efter at være sunde — mentalt, fysisk og moralsk.“

Nogle ting er langt vigtigere end penge. For eksempel et mentalt og fysisk velbefindende, en god samvittighed og et godt forhold til Skaberen. Alt det er værdifulde gaver fra Gud. Mister man dem i sin jagt på berømmelse eller rigdom, risikerer man at man aldrig finder dem igen. Med dét i tanke er det godt at overveje Jesu ord: „Lykkelige er de som ved at de har behov for Gud, for himlenes rige er deres!“ — Mattæus 5:3, The New Testament in Modern English.

Mange unge er kommet til erkendelse af denne sandhed. De gør deres bedste i skolen, men véd samtidig at en god uddannelse og materiel rigdom ikke fører til varig lykke. De forstår at jagten på disse ting fører til unødigt stress. Og de har lært at grundlaget for en lykkelig fremtid er at man får dækket sit „behov for Gud“. Udgiverne af dette blad eller Jehovas Vidner i dit nabolag vil med glæde vise dig hvordan du ved at dække dit „behov for Gud“ kan opnå sand lykke.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 6]

Uanset hvor stærk man er, er der grænser for hvad man kan klare i løbet af en dag

[Tekstcitat på side 8]

Ved at lære Gud at kende får du den bedst tænkelige uddannelse

[Ramme/​illustration på side 5]

HVORDAN MAN KAN MINDSKE STRESS

❑ Bruger du meget tid på at lede efter oplysninger i papirer og notesbøger? Nogle har brug for at få mere orden i tingene. Hold dig ikke tilbage fra at spørge andre til råds.

❑ Udskyder du tingene? Prøv at gøre en opgave færdig i god tid. Måske vil du blive glædeligt overrasket over hvor befriende og tilfredsstillende det er, og det vil motivere dig til ikke fremover at udsætte dine lektier.

❑ Har du tendens til at dagdrømme i timerne? Prøv følgende i en måned: Lyt opmærksomt når der er klassedrøftelser, og tag gode notater som du kan bruge senere. Det kan være opmuntrende at finde ud af hvor meget lettere det i så fald er at læse lektier senere, og de gode følgevirkninger kan bidrage til at mindske det stress du føler i skolen.

❑ Har du valgt at intensivere dine studier ved at tage ekstra timer som kræver både tid og anstrengelse? Er det meget vigtigt at du gør det? Tal med dine forældre. Spørg også andre der har et afbalanceret syn på uddannelse, hvad de synes. Måske vil du opdage at de ekstra timer i virkeligheden ikke er afgørende for om du vil kunne bestå den afsluttende eksamen.

[Ramme på side 6]

EN BESKYTTELSE SOM KUN FINDES I FANTASIEN

„Den riges velstand er hans stærke stad, og i hans fantasi som en beskyttende mur.“ (Ordsprogene 18:11) I gammel tid var det meget vigtigt at have høje mure omkring en by for at beskytte den mod fjender. Men forestil dig at du boede i en by hvor murene udelukkende eksisterede i din fantasi. Hvor meget du end forsøgte at overbevise dig selv om at byen havde mure, ville de imaginære mure ikke kunne beskytte dig mod fjender.

Unge der jager efter rigdom, er som folk i en sådan by uden mure — de vil opdage at det er en illusion. Hvis du er forælder, gør du klogt i at hjælpe dine børn til at undgå materialismens fælde så børnene ikke sætter deres lid til ’indbildte mure’.

Følgende bibelske sandheder kan være en hjælp til at ræsonnere med sin søn eller datter:

▪ Stor rigdom medfører ofte langt flere problemer end det løser. „Den riges velstand tillader ham ikke at sove.“ — Prædikeren 5:12; 1 Timoteus 6:9, 10.

▪ Med god planlægning behøver man ikke at være rig for at være lykkelig. „Den flittiges planer får et gunstigt udfald.“ — Ordsprogene 21:5; Lukas 14:28.

▪ En rimelig indkomst der dækker ens behov, giver tilfredshed. „Giv mig hverken fattigdom eller rigdom.“ — Ordsprogene 30:8. *

[Fodnote]

 [Illustration på side 7]

Hvis du prøver at gøre for meget, kan det give bagslag

[Illustration på side 7]

Betragt IKKE lektier som et problem, men som en oplæring i senere at kunne passe et job