Manden der kortlagde verden

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I BELGIEN

I begyndelsen af 1544 sad Gerardus Mercator i en mørk og kold fængselscelle, overbevist om at han skulle dø. Hvordan kunne noget sådant ske for det 16. århundredes største kartograf? For at kunne svare på det vil vi se lidt nærmere på Mercators liv og samtid.

MERCATOR blev født i 1512 i Rupelmonde, en lille havneby i nærheden af Antwerpen i Belgien. Han fik sin uddannelse på universitetet i Leuven, og efter den afsluttende eksamen begyndte han at studere Aristoteles’ lære. Inden længe foruroligede det ham at han ikke kunne forlige Aristoteles’ synspunkter med Bibelens lære. Mercator skrev: „Da jeg så at Moses’ beskrivelse af verdens tilblivelse på mange måder ikke harmonerede med Aristoteles’ og de andre filosoffers synspunkter, begyndte jeg at betvivle alle filosoffers troværdighed og indledte et studium af naturens hemmeligheder.“

Eftersom Mercator ikke ønskede at blive filosof, stoppede han sine studier i filosofi og teologi på universitetet. Men han var hele livet igennem optaget af at søge beviser til støtte for den bibelske skabelsesberetning.

Får interesse for geografi

I 1534 begyndte Mercator at studere matematik, astronomi og geografi under matematikeren Gemma Frisius. Og det var muligvis Gaspard van der Heyden, en gravør som også fremstillede globusser, der lærte ham at gravere. I begyndelsen af det 16. århundrede benyttede kartografer en fed gotisk skrifttype, eller frakturskrift, som ikke overlod meget plads til de nødvendige oplysninger på et kort. Mercator tog imidlertid en ny type kursivskrift fra Italien i brug, og den viste sig at være meget anvendelig på globusser.

I 1536 arbejdede Mercator som gravør sammen med Frisius og van der Heyden ved fremstillingen af en globus. Mercators smukke kursive håndskrift bidrog i høj grad til projektets succes. Nicholas Crane, en nutidig biograf der har skrevet om Mercator, fortæller at en anden kartograf havde „formået at placere halvtreds amerikanske stednavne på et vægkort i mandsstørrelse, mens det lykkedes Mercator at placere tres stednavne på en globus der målte blot to håndsbredder i diameter!“

En kartograf bliver til

I 1537 havde Mercator fremstillet sit første „soloværk“ — et kort over det hellige land,  som han tegnede for at give folk en „bedre forståelse af begge testamenter“. De kort man havde over det hellige land i det 16. århundrede, var håbløst unøjagtige. På nogle af dem var der vist færre end 30 stednavne — og mange af dem var forkert placeret. Mercators kort viste derimod over 400 stednavne! Desuden angav kortet den rute som israelitterne havde fulgt i ørkenen efter at være blevet udfriet fra Ægypten. Da Mercators kort var meget nøjagtigt, blev det beundret af mange af hans samtidige.

Succesen animerede Mercator til i 1538 at udgive et verdenskort. Indtil da havde kartografer vidst meget lidt om Nordamerika, som de kaldte det fjerntliggende ukendte land. Det geografiske navn „Amerika“ eksisterede ganske vist, men Mercator var den første som anvendte dette navn om både Nord- og Sydamerika.

Mercator levede på en tid hvor verdenshavene blev udforsket og nye lande blev opdaget. Søfolk videregav divergerende oplysninger, hvilket gjorde arbejdet med at tegne kort næsten umuligt, for ofte måtte kartograferne selv gætte sig til de oplysninger der manglede. Ikke desto mindre lykkedes det i 1541 Mercator at nå sit mål med at fremstille „en mere fuldstændig globus end dem der hidtil var blevet fremstillet“.

Anklaget for kætteri

I Leuven, hvor Mercator boede, var der mange lutheranere. Man ved at Mercator i 1536 sympatiserede med lutheranismen, og det ser ud til at hans kone senere blev lutheraner. I februar 1544 blev Mercator arresteret sammen med 42 andre indbyggere fra  Leuven, anklaget for at have skrevet „mistænkelige breve“. Grunden til arrestationen kan dog også have været at udgivelsen af hans kort over det hellige land havde vakt mistanke hos Tapper og Latomus, to teologer fra universitet i Leuven. Begge disse mænd havde præsideret ved retssagen mod bibeloversætteren William Tyndale, som var blevet henrettet i Belgien i 1536. Det er muligt at Tapper og Latomus frygtede at Mercators kort over det hellige land, ligesom Tyndales oversættelse, ville anspore folk til at læse i Bibelen. Under alle omstændigheder blev Mercator sat i fængsel på slottet i sin fødeby, Rupelmonde.

En af de andre som var blevet arresteret, Antoinette van Roesmaels, afgav en vidneerklæring om at Mercator aldrig havde overværet private protestantiske møder hvor man læste Bibelen. Da hun imidlertid selv havde overværet sådanne møder, blev hun begravet levende og døde ved langsom kvælning. Mercator blev løsladt efter syv måneder, men alle hans ejendele var blevet konfiskeret. I 1552 flyttede han til Duisburg i Tyskland, hvor der var større religiøs tolerance.

Det første atlas

Mercator fortsatte med at forsvare Bibelens skabelsesberetning. Han viede det meste af sit liv til at udarbejde en syntese, eller et sammendrag, af skabelsen „af himmelen og jorden, fra tidernes morgen til i dag“, som han sagde. Dette værk indeholdt både kronologiske og geografiske oplysninger.

I 1569 udgav Mercator en optegnelse over de vigtigste historiske begivenheder fra skabelsen og fremefter — det var den første del af hans syntese med titlen Chronologia. Hans  mål var at hjælpe sine læsere til at forstå hvor på tidens strøm de befandt sig. I sin bog havde Mercator imidlertid inkluderet Luthers indsigelse mod afladsbreve fra 1517, og Chronologia blev derfor opført i den katolske kirkes fortegnelse over forbudte bøger.

I de følgende år brugte Mercator meget af sin tid på at tegne og gravere trykplader til kortene med sin nye geografi. I 1590 fik han imidlertid et slagtilfælde som bevirkede at han ikke kunne tale, og som gjorde ham lam i venstre side. Dette vanskeliggjorde i høj grad hans arbejde, men han var besluttet på at fuldføre sit livsværk og fortsatte med det indtil sin død i 1594. Han blev 82 år. Sønnen Rumold fuldførte fem ufærdige kort, og Mercators komplette samling af kort blev udgivet i 1595. Det var første gang en samling kort blev kaldt et atlas.

Mercators atlas indeholdt et studium over det indledende kapitel i Første Mosebog, hvori han forsvarer ægtheden af Guds ord mod filosoffers indsigelser. Mercator kaldte dette studium „målet med alt mit slid“.

„Vor tids største geograf“

Jodocus Hondius udgav i 1606 en udvidet udgave af Mercators Atlas på mange sprog, og den blev en bestseller. Abraham Ortelius, en kartograf der levede i det 16. århundrede, priste Mercator som „vor tids største geograf“, og i nyere tid har forfatteren Nicholas Crane beskrevet Mercator som „manden der kortlagde kloden“.

Det som Mercator efterlod sig, er stadig en del af vores hverdag. Når vi for eksempel kigger efter noget i et atlas eller tænder for en GPS, høster vi gavn af Mercators arbejde. Ja, Mercator var en usædvanlig mand der gennem hele sit liv søgte at finde ud af hvor han passede ind i Guds skaberværk.

[Ramme på side 21]

MERCATOR — EN FLITTIG BIBELLÆSER

Mercator troede på at der ville komme til at råde retfærdighed, fred og overflod på jorden. Han skrev en kommentar til Romerbrevets første 11 kapitler, hvori han gendrev den calvinistiske lære om forudbestemmelse, men kommentaren blev aldrig udgivet. Interessant nok var Mercator også uenig med Martin Luther, idet han sagde at man foruden tro nødvendigvis også må have gerninger for at blive frelst. I et brev skrev Mercator at synd „ikke stammer fra planeterne [astrologi] eller fra naturen som Gud har skabt, men udelukkende har at gøre med menneskets frie vilje“. I sine breve afviste han den katolske læresætning om transsubstantiation og sagde at Jesu ord: „Dette er mit legeme“, ikke skulle tolkes bogstaveligt, men åndeligt.

[Ramme/​illustration på side 22]

MERCATORS PROJEKTION

Har du nogen sinde prøvet at flade en appelsinskræl ud? Det kan naturligvis ikke undgås at den derved mister sin facon. Dette illustrerer meget godt det problem som kartografer står over for — at skulle projicere en globus (Jorden) på et plant kort. Mercator løste problemet ved at indføre et system der i dag kaldes Mercators projektion. Med denne metode er afstanden mellem linjerne der viser breddegraderne fra ækvator til polerne, tilpasset proportionalt. Selvom afstande og størrelser derved fortegnes (især mod nord og syd), var denne metode banebrydende inden for kartografien. Mercators verdenskort fra 1569 var et mesterværk som i høj grad bidrog til hans berømmelse som kartograf. Faktisk benyttes hans projektion i dag til GPS og søkort.

[Illustration]

Mercators projektion kan sammenlignes med en opskåret cylinder hvorpå verden er bredt ud

[Illustration på side 20]

Mercators kort over det hellige land fra 1537 angav over 400 stednavne

[Illustration på side 20, 21]

Mercators verdenskort fra 1538

Bemærk ordet „AMERI CAE“ på de to amerikanske verdensdele

[Kildeangivelse på side 19]

Antwerpen, Stedelijk Prentenkabinet

[Kildeangivelse på side 20]

Begge kort: Fra American Geographical Society Library, University of Wisconsin-​Milwaukee Libraries