Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Stressede elever

Stressede elever

Stressede elever

SYTTENÅRIGE Jennifers karakterer var altid blandt de højeste i klassen. Hun deltog i mange fritidsaktiviteter, og hun var vellidt blandt lærere og studievejledere. Men det år hun skulle gøre sin uddannelse færdig, begyndte hun jævnlig at få stærk hovedpine og kvalme. Hun mener selv at det var de mange timer med koncentreret lektielæsning sammen med for lidt søvn, der gjorde hende syg.

Mange elever har det ligesom Jennifer. Antallet af elever med et højt stressniveau i skolen er tilsyneladende stigende, og nogle har måttet søge psykiatrisk hjælp. Som følge af det har en gruppe lærere og pædagoger iværksat et program kaldet Challenge Succes, der har til hensigt at lette det pres eleverne er udsat for i skolen.

Hvis du er elev, føler du dig måske stresset ligesom Jennifer. Og hvis du er forælder, har du måske bemærket at din søn eller datter er under konstant pres for at klare sig godt i skolen. Hvor kan elever og forældre hente gode og pålidelige råd?