Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Medicin — brug og misbrug

Medicin — brug og misbrug

Medicin — brug og misbrug

EN PIGE ved navn Angie hørte tilfældigt at hendes forældre talte om at hendes brors medicin nedsatte hans appetit. Da Angie var bange for at blive for tyk, begyndte hun at snuppe en af sin brors piller med få dages mellemrum. For ikke at risikere at hendes forældre fattede mistanke, spurgte hun en ven der fik den samme medicin, om hun måtte få nogle af hans piller. *

Hvorfor er der så mange som misbruger medicin? Én grund er at den er let tilgængelig — den findes ofte derhjemme. En anden grund er at mange unge ikke mener at de foretager sig noget ulovligt når de tager medicin som ikke er ordineret til dem. En tredje grund er at medicin forekommer mindre giftigt end illegale stoffer. Nogle unge tænker: ’Det kan vel ikke være så farligt at tage medicin som selv et barn kan få ordineret.’

Lægeordineret medicin kan ganske vist bidrage til et bedre helbred og større livskvalitet, ja måske endda redde ens liv. Men misbruges den, kan den være lige så farlig som illegale stoffer. Misbrug af for eksempel visse receptpligtige stimulanser kan føre til krampeanfald eller hjertestop. Andre præparater kan svække åndedrættet og medføre død. Visse former for medicin er desuden skadelige hvis de tages sammen med anden medicin eller med alkohol. I begyndelsen af 2008 døde en berømt skuespiller „af en dødelig blanding af seks beroligende midler, sovepiller og smertestillende piller“, stod der i avisen Arizona Republic.

Endnu en fare er afhængighed. Taget i store mængder eller af forkerte årsager kan visse lægemidler have samme virkning som illegale stoffer — de stimulerer belønningscentret i hjernen og kan bevirke at man får en voldsom trang til det pågældende stof. Medicinmisbrug giver imidlertid aldrig nogen en vedvarende lykkefølelse eller hjælper dem til at klare vanskeligheder, tværtimod. Det kan medføre forøget stress, dybere depression, afhængighed, et ødelagt helbred og manglende evne til at leve et normalt liv eller en kombination af alt dette. Medicinmisbrug vil før eller senere føre til problemer derhjemme, i skolen eller på arbejdet. Hvor ligger grænsen da mellem fornuftig brug af lægemidler og misbrug?

Brug eller misbrug?

Kort sagt bruges receptpligtig medicin korrekt hvis den tages som aftalt med en læge der er bekendt med hele ens sygehistorie. Det indbefatter at man tager den korrekte mængde på det rigtige tidspunkt, den rigtige måde og af de rigtige helbredsmæssige årsager. Og selvom alt dette opfyldes, kan der vise sig nogle uventede eller uønskede symptomer. Sker det, må man med det samme tale med sin læge om det. Han eller hun vil måske sørge for at du ændrer doseringen af den pågældende medicin eller standser brugen af den. Noget lignende gælder håndkøbspræparater: Brug dem kun hvis du har et velbegrundet behov for dem, og følg nøje vejledningen på emballagen.

Man er ude på tynd is hvis man tager medicin af forkerte grunde, tager let på doseringen, bruger andres medicin eller tager medicinen forkert. Nogle piller skal for eksempel sluges hele for at det aktive stof kan blive frigivet langsomt i kroppen. Medicinmisbrugere ødelægger ofte denne proces ved at knuse eller tygge pillerne, ved at knuse og sniffe dem eller ved at opløse dem i vand og injicere dem. Det kan føre til at de bliver ’høje’, men det kan også være det første skridt til at blive afhængig, og i værste fald kan det medføre død.

Hvis man tager medicin efter lægens anvisning, men føler at man er ved at udvikle afhængighed, må man straks fortælle sin læge om det. Lægen kan hjælpe en til at klare situationen bedst muligt mens man samtidig tager højde for det oprindelige helbredsproblem.

Det udbredte medicinmisbrug — i alle dets afskygninger — fortæller noget om den tid vi lever i. Familien, som burde være en oase af kærlighed og et tilflugtssted fra hverdagens stress, er i krise. Gode moralske og åndelige værdier og respekt for liv er i dag blevet en mangelvare. (2 Timoteus 3:1-5) Mange har desuden mistet alt håb om en bedre fremtid og ser kun mørke forude. Derfor lever de i nuet og jager konstant efter fornøjelser, til tider uden hensyn til følgerne. Bibelen siger: „Når der ingen syner er, bliver folket tøjlesløst.“ — Ordsprogene 29:18.

Hvis du har børn, er du uden tvivl ivrig efter at beskytte dem mod det moralske og åndelige forfald der plager verden. Men hvordan kan du det? Hvor kan man få pålidelig vejledning, og hvordan får man håb om en bedre fremtid? Det vil de næste artikler komme ind på.

[Fodnote]

^ par. 2 Fra hjemmesiden TeensHealth.

[Ramme på side 4]

’HØJE’ FOR ENHVER PRIS

Nogle vil prøve næsten alt for at blive ’høje’. Noget der især er skadeligt, er at sniffe flydende rengøringsmidler, neglelak, møbelpolish, benzin, lim, lightergas, spraymaling og andre flygtige stoffer. Dampe der sniffes, bliver hurtigt optaget i blodet og fremkalder en næsten øjeblikkelig reaktion.

En anden farlig praksis er misbrug af håndkøbspræparater der indeholder alkohol, eller som fremkalder døsighed. Når sådanne produkter tages i store doser, kan de forstyrre sanserne, især hørelsen og synet, og forårsage forvirring, hallucinationer, følelsesløshed og mavesmerter.

[Ramme på side 5]

HVORDAN DE FÅR FAT I MEDICINEN

„Det er meget almindeligt at folk der er afhængige af, eller som misbruger, medicin, bliver meget optaget af at skaffe den,“ siges der i lægemiddelkataloget Physicians’ Desk Reference. „Blandt de metoder de bruger, er dét at foretage nødopkald eller besøge lægen lige før lukketid, nægte at lade sig undersøge, teste eller blive henvist til en anden læge, gentagne ’tab’ af recepter, fusk med recepter og tilbageholdenhed med hensyn til oplysninger om deres sygehistorie eller andre læger der har behandlet dem. Det er også almindeligt at medicinmisbrugere og folk der ikke er i behandling for deres afhængighed, hyppigt skifter læge for at få flere recepter.“

Følgende tre typer medicin bliver oftest misbrugt:

Opioider — ordineres for at lindre smerter

CNS-hæmmende midler (midler der hæmmer centralnervesystemet) — barbiturater og benzodiazepiner der ordineres som angstdæmpende midler eller sovemidler (omtales ofte som sedative eller beroligende midler)

Stimulanser — ordineres til patienter med ADHD, søvnforstyrrelsen narkolepsi eller mod fedme. *

[Fodnote]

^ par. 24 Oplysningerne er fra National Institute on Drug Abuse i USA.

[Ramme på side 6]

SIKKER ANVENDELSE AF LÆGEMIDLER

1. Følg nøje vejledningen.

2. Foretag ikke nogen ændring af doseringen uden at tale med lægen.

3. Hold ikke op med at tage medicin som lægen har ordineret.

4. Knus eller bryd ikke piller uden lægens anvisning.

5. Vær opmærksom på hvilken indflydelse medicinen kan have på kørsel eller andre aktiviteter.

6. Undersøg hvilken virkning alkohol eller anden medicin kan have på den medicin du tager.

7. Informér din læge hvis du før har haft et problem med misbrug.

8. Tag ikke medicin der er ordineret til andre, og lad ikke andre tage din medicin. *

[Fodnote]

^ par. 36 Ifølge anvisninger fra U.S. Food and Drug Administration.