Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Abort — ikke en problemfri løsning

Abort — ikke en problemfri løsning

Abort — ikke en problemfri løsning

BILL var opdraget til at mene at abort var en alvorlig synd, noget der kunne sidestilles med mord. Men i 1975, da han selv fik problemet ind på livet, begyndte han at vakle i sin ellers faste overbevisning som han havde haft i mange år. Bills kæreste, Victoria, blev gravid, og han kunne ikke klare udsigten til at skulle påtage sig forpligtelsen som ægtemand og far. Bill indrømmer: „Jeg blev hurtigt fortaler for den nemme løsning og sagde til Victoria at hun var nødt til at få en abort.“

Når det drejer sig om en graviditet som hverken er planlagt eller ønsket, vælger mange den udvej Bill kaldte „den nemme løsning“. En verdensomfattende undersøgelse fra 2007 viser at der i 2003 blev foretaget cirka 42 millioner provokerede aborter på verdensplan. Kvinder som får foretaget abort, kommer fra alle dele af samfundet. De har vidt forskellig religiøs, social og uddannelsesmæssig baggrund, og de kommer fra alle racer, nationaliteter og aldersgrupper — lige fra puberteten til klimakteriet. Hvordan ville du reagere hvis du stod over for en uønsket graviditet? Hvorfor vælger så mange at få abort?

’For mig at se var der kun én udvej’

„Jeg havde lige overstået en vanskelig graviditet og en svær fødsel og stod over for et bjerg af økonomiske og familiemæssige udfordringer,“ forklarer en 35-årig kvinde. „Og seks uger efter fødselen blev jeg gravid igen. Vi besluttede os for en abort. Inderst inde følte jeg det var forkert, men for mig at se var der kun én udvej.“

Der er forskellige grunde til at kvinder vælger abort. Årsagen kan være alt lige fra økonomiske problemer til et mislykket forhold hvor de bliver udsat for vold og derfor ikke ønsker at noget skal binde dem yderligere til den pågældende mand. Måske passer graviditeten ganske enkelt ikke ind i de planer kvinden eller parret har.

Nogle vælger abort for at beskytte deres omdømme. Det gjaldt for eksempel i et tilfælde omtalt i bogen This Common Secret — My Journey as an Abortion Doctor, skrevet af lægen Susan Wicklund. En af hendes patienter som gerne ville have en abort, indrømmede: „Mine forældre er meget religiøse . . . Hvis jeg får et barn uden for ægteskab, vil det være en plet på deres omdømme. Det vil vise alle deres venner at deres datter har begået en synd.“

Susan Wicklund svarede: „Okay. I deres øjne har du syndet, men hvordan ser du selv på abort?“ Pigen svarede: „Abort. Det er utilgiveligt. Men det vil alligevel være bedre fordi det kan holdes hemmeligt. Mine [forældres] venner i kirken får det aldrig at vide hvis jeg får en abort.“

Som regel er det ikke let at træffe beslutning om forsætligt at afbryde et svangerskab, uanset hvilken situation man befinder sig i. Ofte er det et meget smertefuldt valg. Er abort en problemfri løsning?

Tænk på konsekvenserne

I 2004 viste en undersøgelse af 331 russiske og 217 amerikanske kvinder som fik foretaget abort, at omkring halvdelen i begge grupper følelsesmæssigt havde det dårligt bagefter. Næsten 50 procent af de russiske og 80 procent af de amerikanske kvinder havde en følelse af „skyld“ på grund af indgrebet. Mere end 60 procent af de amerikanske kvinder ’kunne ikke tilgive sig selv’. Når skyldfølelse forekommer så hyppigt — selv blandt dem der ikke betragter sig selv som religiøse — hvorfor er der så stadig mange unge kvinder der vælger abort?

Ofte skyldes det et voldsomt pres fra andre. Forældre, en ægtefælle eller velmenende venner opfordrer måske en til at få en abort med den begrundelse at det vil være det mindste af to onder. Det kan føre til at man træffer en forhastet beslutning baseret på et forkert grundlag. Lektor Priscilla Coleman der har stor ekspertise når det gælder de psykiske risici ved abort, forklarer: „Når den belastende beslutningsproces og selve indgrebet er overstået, får kvinderne deres normale tænkeevne tilbage, og det medfører ofte en udpræget følelse af skyld, anger og sorg.“

Angeren fokuserer ofte på spørgsmålet: Gjorde aborten ende på et levende væsen? En rapport fra South Dakota Task Force to Study Abortion har vist at mange gravide kvinder som overvejede abort, „blev vildledt til at tro at det kun var ’noget væv’ der blev fjernet. De fortæller at de ville have sagt nej til abort hvis man havde fortalt dem sandheden.“

På baggrund af det „chokerende og hjerteskærende vidnesbyrd“ fra 1940 kvinder som havde fået foretaget abort, konkluderede undersøgelsen: „Mange af disse kvinder er forbitrede af sorg over at have mistet et barn som efter hvad de havde fået at vide, slet ikke eksisterede.“ I undersøgelsen stod der også at „det psykiske traume det giver [en kvinde] at få at vide at hun har slået sit barn ihjel, ofte er overvældende“.

Men hvad er sandheden i dette spørgsmål? Består en abort blot i at man fjerner ’noget væv’ fra en gravid kvindes legeme, eller er et ufødt barn i virkeligheden et levende væsen allerede mens det befinder sig i kvindens livmoder?

[Ramme/​illustrationer på side 4]

FØDSEL KONTRA ABORT

I 2006 foretog man en undersøgelse af et stort antal kvinder der blev gravide som teenagere. Halvdelen af dem fødte deres barn, og den anden halvdel fik en abort. Undersøgelsen konkluderede at „hvis man sammenlignede de to grupper, var sandsynligheden for at få behov for psykologhjælp og for at begynde at ryge marihuana, samt hyppigheden af søvnproblemer, større blandt dem der fik abort, end blandt dem der fødte deres barn“. — Journal of Youth and Adolescence.

I en anden rapport sammenfattede man „resultaterne af fire meget omfattende undersøgelser“. Hvad viste disse undersøgelser? „Når man sammenlignede kvinder om hvem man vidste at de på et tidspunkt havde fået foretaget en abort, med kvinder om hvem der ikke forelå oplysninger om provokeret abort, havde den førstnævnte kategori en hyppigere forekomst af forskellige psykiske problemer end sidstnævnte.“ — Report of the South Dakota Task Force to Study Abortion — 2005.