Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Plovdiv — en moderne by med gamle rødder

Plovdiv — en moderne by med gamle rødder

Plovdiv — en moderne by med gamle rødder

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I BULGARIEN

PLOVDIV er ældre end Rom, Karthago og Konstantinopel. Byen har et indbyggertal på omkring 350.000 og breder sig over syv høje i den centrale del af det sydlige Bulgarien.

Går man en tur gennem byens gamle gader, finder man mange vidnesbyrd om dens glorværdige, omtumlede fortid. Der er bygningsværker som er rejst af thrakerne, et frygtet folk som levede flere hundrede år før vor tidsregning, og der er græske søjler, romerske teatre og tyrkiske minareter.

Den „smukkeste af alle byer“

Arkæologiske fund i og uden for byen viser at stedet var beboet langt tidligere end år 1000 før vor tidsregning. Den romerske historiker Ammianus Marcellinus skrev at der før det fjerde århundrede f.v.t. lå en befæstet thrakisk bosættelse kaldet Eumolpias på det sted hvor Plovdiv ligger i dag. I år 342 f.v.t. blev Eumolpias erobret af Filip II af Makedonien, Alexander den Stores far. Filip ændrede byens navn til Filippopolis.

Da romerne i år 46 efter vor tidsregning fik herredømme over byen, gav de den navnet Trimontium og gjorde den til Thrakiens hovedstad. Romerne var ivrige efter at beholde magten over denne by fordi Via Diagonalis, en vigtig forbindelsesvej i Balkanområdet, gik lige igennem den. Romerne byggede et stadion, et amfiteater (ses ovenfor), adskillige badeanstalter og mange andre typisk romerske bygninger.

Lukian fra Samosata beskrev den naturlige skønhed som prægede byen der lå spredt omkring tre høje ved foden af Rodopibjergene. (Se rammen  „Byen på de syv høje“, side 18). Byen lå i nærheden af floden Maritsa, omgivet af det frodige thrakiske lavland. Lukian skrev at Trimontium var „den største og smukkeste af alle byer“.

Senere, efter Roms fald, bosatte slaviske folkeslag sig i området i den mørke middelalder. Inden for de næste få århundreder blev byen plyndret af korsriddere ved fire forskellige lejligheder. Men i det 14. århundrede skete der en politisk omvæltning da byen faldt for tyrkerne. Tyrkerne gav den navnet Filibe, og de herskede over den indtil 1878. Dzhumaya-moskéen med dens minaret og solur står stadig som et minde om den tid.

Da Rusland i 1878 besejrede Tyrkiet, blev byens navn ændret fra Filibe til Plovdiv. En handelsmesse i byen i 1892 satte skub i økonomien. Fra da af blev Plovdiv Bulgariens vigtigste handelscenter. Under den anden verdenskrig havde nazisterne for en kort tid herredømme over byen, men i 1944 blev de fortrængt af sovjetiske styrker. Da Sovjetunionen brød sammen i 1989, mistede den sit greb om Plovdiv, og byen blev igen befriet fra en vældig stormagts overherredømme. Nogle af fortidens herskere over Plovdiv har måske haft gode intentioner; ikke desto mindre var de hæmmet af den ufuldkommenhed som kendetegner menneskelige styreformer.

Den „gode nyhed“ kommer til Plovdiv

Allerede i 1938 blev der i Plovdiv dannet og indregistreret et lokalt selskab med navnet Nabludatelna Kula (Vagttårnet). Dette selskab trykte og udgav bibler og bibelsk læsestof i Bulgarien. Trods den kommunistiske regerings forsøg på at undertrykke Jehovas Vidner fortsatte de med at forkynde den gode nyhed om et kommende fuldkomment himmelsk styre for indbyggerne i Plovdiv. (Mattæus 24:14) Enkelte reagerede positivt på budskabet. I dag har over 200 i Plovdiv taget standpunkt for Jehova. De er organiseret i to menigheder af Jehovas Vidner.

Flertallet af disse Jehovas Vidner er bulgarere. Men i harmoni med Plovdivs kosmopolitiske baggrund er der også mange andre nationaliteter iblandt dem. Der er amerikanere, englændere, canadiere, italienere, moldovere og polakker. Sammen fortæller de folk i byen om udsigten til at leve under et fuldkomment styre. Til den tid vil ikke alene indbyggerne i Plovdiv, men folk i hele verden, nyde tryghed „hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve“. — Mika 4:4.

[Ramme/​illustration på side 18]

„BYEN PÅ DE SYV HØJE“

  Når man i dag besøger Plovdiv, kan det være vanskeligt at lokalisere byens syv berømte høje (lokalt kaldes en høj for „tepe“). For hundrede år siden blev en af højene, Markovo Tepe, jævnet med jorden da man udvidede byen. Tilbage ligger nu seks høje som tavse vidner til Plovdivs ældgamle fortid.

Tre af højene er lette at få øje på: Bunardjik Tepe, Djendem Tepe og Sahat Tepe. Sidstnævnte navngav tyrkerne efter det tårn med ur der var bygget på højen. Trimontium, som romerne kaldte byen, indbefattede kun de tre sidste høje: Djambaz Tepe, den største og højeste; Taksim Tepe og Nebet Tepe, hvis navn betyder „vagthøjen“ på tyrkisk.

Går man en tur i området omkring Trimontium, vil man kunne se nogle af de ældste levn fra Plovdivs historie, fra Filippopolis’ gamle ruiner og mure til det romerske amfiteater, der benyttes den dag i dag. Langs de smalle, brolagte gader er det også interessant at se de velbevarede huse fra tiden for den nationale vækkelse i Bulgarien.

[Kildeangivelse]

© Caro/​Andreas Bastian

[Kort på side 16]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

BULGARIEN

SOFIA

Plovdiv

[Kildeangivelser på side 17]

Øverst: © Wojtek Buss/age fotostock; nederst: David Ewing/​Insadco Photography/​age fotostock