’En skuffe som kun Jehova kan åbne’
’En skuffe som kun Jehova kan åbne’
▪ I 2007 mistede seksårige Erika og fireårige Mattia deres far. Børnenes sorg er dog blevet lindret af opstandelseshåbet. — Apostelgerninger 24:15.
Erika, som bor på Sicilien, kan godt lide at fortælle andre om sit håb ud fra Bibelen, især i skolen. Da hendes veninde Beatrice sagde til Erika at hendes far nu var i himmelen, svarede Erika på en venlig måde at Bibelen fortæller noget andet. „Men hvor er han så?“ spurgte Beatrice.
„I graven,“ svarede Erika. Nu ville Beatrice gerne have at vide hvad graven var.
„Graven er ligesom en skuffe der kan åbnes og lukkes,“ forklarede Erika. „Når skuffen er blevet lukket, kan man ikke selv åbne den. Men Jehova kan åbne den når den nye verden kommer.“
Erika fortalte derefter sin veninde at Jehova er Guds navn, at han vil skabe et paradis på jorden, at der ikke mere vil være nogen der er syge, og at de døde vil få livet igen. Så bad Erika Beatrice spørge sin mor om det var i orden at hun forærede Beatrice en bog der forklarede disse ting.
Da Erika fik at vide at Beatrices mor havde givet lov, gav Erika sin veninde et eksemplar af bogen Lyt til den store Lærer. Erika fortsætter med at fortælle andre om de ting hun lærer ud fra Bibelen, og hun har endda givet sin lærer et eksemplar af den samme bog.
Selvfølgelig har Erika og hendes lillebror perioder hvor de føler sig nedtrykte fordi de savner deres far. Men de får det bedre når de tænker på opstandelseshåbet. Ligesom mange andre verden over takker disse børn Jehova Gud, som giver sand trøst. — Mattæus 21:16; 2 Korinther 1:3, 4.
Du kan modtage et eksemplar af denne smukt illustrerede bog på 256 sider af samme størrelse som siderne i dette blad. Du skal blot udfylde og indsende kuponen på denne side.
□ Jeg vil gerne uden nogen forpligtelse modtage et eksemplar af bogen der er vist her.
Angiv på hvilket sprog.
□ Kontakt mig venligst angående et gratis bibelkursus.