Fordom og diskrimination — de egentlige årsager

„Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.“ — Artikel 1. Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.

TRODS dette høje ideal er fordom og diskrimination fortsat en plage for menneskeheden. Denne sørgelige kendsgerning giver ikke blot et billede af vores tid, men også af menneskenes ufuldkommenhed. (Salme 51:5) Alligevel er situationen langtfra håbløs. Sandt nok er vi måske ikke i stand til at eliminere den diskrimination som vi ser rundt om os, men vi kan arbejde på at fjerne de fordomme som vi eventuelt selv måtte have inderst inde.

En god begyndelse er at indrømme at ingen kan sige sig fri for at kunne udvikle fordomme. Bogen Understanding Prejudice and Discrimination siger: „Måske er det vigtigste man er nået frem til efter at have foretaget research angående fordom, dette: (1) Intet menneske der er i stand til at tænke og tale, er immun over for at kunne nære fordom, (2) det kræver ofte en bevidst indsats og klar erkendelse at overvinde fordom, og (3) med tilstrækkelig motivation kan det lade sig gøre.“

Oplysning har været omtalt som „det mest magtfulde redskab“ i kampen mod fordom. Korrekt oplysning kan for eksempel afsløre roden til fordomme, sætte os i stand til at ransage vores egen indstilling mere objektivt og hjælpe os til på fornuftig måde at tackle fordom når vi selv bliver behandlet uretfærdigt.

De egentlige årsager

Fordom får folk til at fordreje, misforstå og endda ignorere kendsgerninger som ikke stemmer med deres egne forudfattede meninger. Fordomme kan have deres udspring i tilsyneladende uskyldige men forkerte familieværdier, eller de kan stamme fra folk som med fuldt overlæg fremmer et forkvaklet syn på andre racer eller kulturer. Fordom kan også fremkaldes af nationalisme og falsk religiøs lære. Og den kan være et resultat af overdreven stolthed. Mens du grunder over følgende punkter, og over relevante bibelske principper, hvorfor så ikke ransage din egen indstilling for at se om der er noget du skal arbejde på?

Omgangskreds. Mennesker er af natur sociale, og det er en god ting. Ja, Bibelen siger at ’den der holder sig for sig selv, kun søger det han selv længes efter’, og at han endda ignorerer  al praktisk visdom. (Ordsprogene 18:1) Vi skal imidlertid være omhyggelige med at vælge vores omgangskreds, for den kan øve en stor indflydelse på os. Kloge forældre er derfor meget interesserede i hvem deres børn omgås. Undersøgelser har vist at børn helt ned til treårsalderen kan udvikle racistiske fordomme, som de opfanger fra andres holdninger, ord og gestus. En far og en mor bør naturligvis gøre alt hvad der står i deres magt, for at påvirke deres børn i en god retning, for forældrenes påvirkning er som regel den mest afgørende faktor i forbindelse med hvilke værdinormer et barn vil få.

▪ Hvad siger Bibelen? „Oplær drengen [eller pigen] med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ (Ordsprogene 22:6) „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) Hvis du er forælder, kunne du spørge dig selv: ’Oplærer jeg mine børn til at gå på en vej der er sand og retfærdig i Guds øjne? Kommer jeg sammen med mennesker som har en gavnlig indvirkning på mig? Påvirker jeg andre i en god retning?’ — Ordsprogene 2:1-9.

Nationalisme. Et leksikon definerer nationalisme som ’en stærk nationalfølelse der gør at man ophøjer én nation over andre og lægger hovedvægt på at fremme denne nations kultur og interesser i forhold til andre nationers’. Ivo Duchacek, professor i statskundskab, siger i sin bog Conflict and Cooperation Among Nations: „Nationalisme adskiller menneskeheden i gensidigt intolerante grupper. Resultatet er at de først og fremmest tænker som amerikanere, russere, kinesere, egyptere eller peruvianere, og dernæst som mennesker — hvis de når så langt.“ En forhenværende generalsekretær for FN skrev: „Der er så mange af de problemer vi står over for i dag, som skyldes eller er et resultat af forkerte holdninger — nogle af dem antaget næsten ubevidst. Blandt disse er den snæversynede nationalistiske betragtningsmåde: ’Ret eller uret — det er mit fædreland.’“

▪ Hvad siger Bibelen? „Gud elskede verden [hele menneskeheden] så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) „Gud [er] ikke partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ (Apostelgerninger 10:34, 35) Spørg dig selv: ’Hvis Guds kærlighed er upartisk — altså omfatter folk af alle nationer, også mig — burde jeg så ikke bestræbe mig for at efterligne ham, især når jeg hævder at tilbede ham?’

Racisme. Racister er af den opfattelse „at forskelle i menneskers karakter og deres evner skyldes race, og at en bestemt race er andre overlegen,“ siger et opslagsværk. Men som nævnt i The World Book Encyclopedia har forskere „ikke fundet noget videnskabeligt grundlag for sådanne påstande om [racemæssig] overlegenhed“. De grove uretfærdigheder som racisme fører med sig, eksempelvis at nogle systematisk fratager andre deres rettigheder, er et smertefuldt bevis på at racisme hviler på løgne og fejlagtige slutninger.

▪ Hvad siger Bibelen? „Sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:32) „[Gud] har ud af ét  menneske dannet hver nation af mennesker.“ (Apostelgerninger 17:26) „Gud ser ikke som mennesker ser; mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ (1 Samuel 16:7) Spørg dig selv: ’Prøver jeg at se alle mennesker som Gud gør? Forsøger jeg at finde ud af hvordan andre virkelig er ved at lære nogle af dem at kende — måske nogle der tilhører en anden race eller kultur?’ Når vi lærer folk personligt at kende, er det nemmere for os at gennemskue vildledende generaliseringer.

Religion. Bogen The Nature of Prejudice siger: „Når mennesker benytter deres religion til at retfærdiggøre [selviske forehavender] og etniske egeninteresser, medfører det uundgåeligt afskyelige handlinger. Det er her religion og fordom knyttes sammen.“ Det der især er slående, siges der i samme bog, er hvor let mange religiøse mennesker „synes at skifte fra at være fromme til at være fordomsfulde“. Et bevis på at det forholder sig sådan, ses af at der findes kirker som udelukker folk af en bestemt race, at der er had og vold mellem religiøse grupper, samt at nogle begår terroristiske handlinger på opfordring af deres religion.

▪ Hvad siger Bibelen? „Visdommen ovenfra [fra Gud] er . . . fredsstiftende, rimelig . . . ikke partisk.“ (Jakob 3:17) „De sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og [religiøs] sandhed.“ (Johannes 4:23) „Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.“ (Mattæus 5:44, da. aut.) Spørg dig selv: ’Fremmer min religion ægte kærlighed mod alle, selv mod dem der måske ønsker at skade mig? Er dørene i min kirke åbne for folk af alle slags, uanset deres nationalitet, hudfarve, køn, indkomst eller sociale status?’

Stolthed. Hvis stolthed giver sig udslag i overdreven selvfølelse eller hovmod, er man mere tilbøjelig til at nære fordom. Stolthed kan få en person til at føle sig hævet over andre eller se ned på dem der ikke har så høj en uddannelse eller er mindrebemidlede. Stolthed kan også få en til at falde for propaganda som ophøjer ens egen nationale eller etniske gruppe. Udspekulerede propagandister, som den nazistiske diktator Adolf Hitler, har med fuldt overlæg opmuntret til national og racemæssig stolthed for at få støtte fra folkemasserne og for at kunne tale ondt om dem der blev betragtet som anderledes eller uønskede.

▪ Hvad siger Bibelen? „Enhver der har et hovmodigt hjerte er en vederstyggelighed for Jehova.“ (Ordsprogene 16:5) ’Gør intet af stridbarhed eller selvoptagethed, men agt i ydmyghed de andre højere end jer selv.’ (Filipperne 2:3) Spørg dig selv: ’Nyder jeg at høre smigrende bemærkninger om min egen race eller etniske gruppe, eller fryder jeg mig over nedgørende bemærkninger om andre? Er jeg tilbøjelig til at blive jaloux på dem der har nogle evner som jeg ikke har, eller glæder jeg mig over det de kan?’

Ja, af gode grunde advarer Bibelen: „Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes, for derfra udspringer livet.“ (Ordsprogene 4:23) Betragt derfor dit hjerte som virkelig værdifuldt, og lad intet fordærve det! Fyld det i stedet med visdommen fra Gud. Kun da ’vil evnen til at tænke og dømmekraft værne dig for at udfri dig fra den onde vej, fra enhver der fører fordærvet tale’. — Ordsprogene 2:10-12.

Men hvad kan du gøre hvis du er offer for fordom eller diskrimination? Det vil den næste artikel komme ind på.

[Tekstcitat på side 6]

Når vi lærer folk personligt at kende, er det nemmere for os at gennemskue vildledende generaliseringer