Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad gør jeg hvis min far eller mor dør?

Hvad gør jeg hvis min far eller mor dør?

Unge spørger

Hvad gør jeg hvis min far eller mor dør?

„Da min mor døde, følte jeg mig fuldstændig fortabt og helt tom indeni. Det var hende der holdt sammen på vores familie.“ — Karyn. *

DER er ikke mange ting her i livet der vil berøre dig så meget som det at miste en af dine forældre. Ikke alene må du udholde et meget smertefuldt tab, du går også en fremtid i møde der uden tvivl vil forme sig anderledes end du havde regnet med.

Du havde måske håbet at din elskede mor eller far ville være der når du gik ud af skolen, fik kørekort, eller at de ville kunne glæde sig sammen med dig på din bryllupsdag. Nu vil det du håbede på, ikke blive til virkelighed, og du sidder tilbage med en følelse af tristhed, frustration og måske endda vrede. Hvad kan du gøre ved den strøm af følelser der opstår når man mister en far eller mor?

’Er det normalt?’

Når det først rigtigt går op for dig at din far eller mor er død, vil du måske komme til at kæmpe med nogle følelser du aldrig har haft før. Brian, der var 13 da hans far døde af et hjerteanfald, siger: „Den aften vi fik at vide at han var død, kunne vi ikke gøre andet end at græde og omfavne hinanden.“ Natalie, hvis far døde af kræft da hun var 10, siger: „Jeg vidste ikke hvad jeg skulle føle. Så jeg følte ingenting. Jeg var helt tom indeni.“

Vi reagerer ikke ens når vi mister en vi holder af. Som Bibelen siger ’kender enhver sin egen plage og sin egen smerte’. (2 Krønikebog 6:29) Med det i tanke, tænk da et øjeblik over hvordan det har påvirket dig at en af dine forældre er døde. Beskriv nedenfor (1) hvad du følte da det gik op for dig at din mor eller far var død, og (2) hvad du føler nu. *

(1) ․․․․․

(2) ․․․․․

Måske viser dine svar at du til en vis grad ikke længere oplever de store følelsesmæssige udsving. Det er helt normalt. Det betyder ikke at du har glemt din forælder. Men det kan også være at dine følelser er de samme, eller at du ligefrem har fået det værre. Måske føler du at din sorg er som havets bølger der nogle gange er små, andre gange store, og kan vælte ind over dig på de mest uventede tidspunkter. Det er også helt normalt — selv hvis det sker flere år efter at du har mistet din mor eller far. Spørgsmålet er derfor: Hvad kan du gøre for at komme igennem din sorg?

Hvad du kan gøre

Hold ikke tårerne tilbage. Ved at græde lindrer du sorgens smerte. Men måske har du det ligesom Alicia, der som 19-årig mistede sin mor. Hun fortæller: „Jeg følte at hvis jeg viste hvor ked af det jeg var, ville andre opfatte det som om jeg manglede tro.“ Men tænk engang over følgende: Jesus Kristus var et fuldkomment menneske med en stærk tro på Gud. Alligevel ’gav han tårerne frit løb’ da hans kære ven Lazarus var død. (Johannes 11:35) Så vær ikke bange for at græde. Det betyder ikke at du mangler tro! Alicia siger: „På et tidspunkt begyndte jeg endelig at græde. Jeg græd faktisk ret meget, hver dag.“ *

Få talt ud om skyldfølelse. „Jeg plejede altid at gå ovenpå for at give min mor et godnatkys,“ siger Karyn, der var 13 da hendes mor døde. „Der var en aften jeg ikke gjorde det, og næste morgen døde min mor. Selvom det lyder helt skørt, har jeg skyldfølelse fordi jeg ikke var oppe ved hende den sidste aften, og over de ting der skete næste morgen. Far skulle på forretningsrejse, så han havde bedt mig og min søster om at se til mor. Men vi sov over os, og da vi kom ind i soveværelset, trak mor ikke vejret. Jeg havde det forfærdeligt, for hun havde det fint da far tog af sted.“

Ligesom Karyn har du måske en vis skyldfølelse på grund af noget du ikke fik gjort. Måske går du endda og plager dig selv med „hvis jeg bare . . .“. ’Hvis jeg bare havde fået far til at gå til lægen.’ ’Hvis jeg bare havde tjekket hvordan mor havde det, lidt tidligere.’ Er det sådanne tanker der plager dig, så husk at det er helt normalt at man har dårlig samvittighed over noget man ville ønske man havde gjort anderledes. Sagen er at du ville have gjort nogle ting anderledes hvis du havde vidst hvad der ville ske. Men det vidste du ikke. Der er derfor ingen grund til at gå rundt med skyldfølelse. Du er ikke skyld i din mors eller fars død! *

Tal om dine følelser. I Ordsprogene 12:25 står der: „Et opmuntrende ord gør [dig] glad.“ (da. aut.) Hvis du lægger låg på dine følelser, kan det blive svært for dig at bearbejde din sorg. Hvis du derimod taler om dine følelser med en du stoler på, vil du kunne få „et opmuntrende ord“ når du virkelig har brug for det. Så prøv et af følgende forslag.

Tal med din mor eller far. Selvom det er en svær tid for den forælder du har tilbage, ønsker han eller hun helt sikkert at du får den hjælp du har brug for. Så fortæl din forælder hvordan du har det. Det kan lindre din sorg og knytte jer tættere sammen.

For at få gang i en sådan samtale kan du prøve dette: Skriv to eller tre ting ned som du gerne vil vide om din afdøde mor eller far, og snak derefter om en af disse ting med din forælder. *

․․․․․

Tal med nære venner. Bibelen siger at rigtige venner „er født med henblik på trængselen“. (Ordsprogene 17:17) „Det kan være at den du mindst venter det af, er den der hjælper dig. Så vær ikke bange for at snakke om det,“ siger Alicia. Ganske vist kan sådanne samtaler virke lidt akavede fordi hverken du eller din ven ved hvad I skal sige. Men i det lange løb vil det være sundt for dig at tale med andre om din sorg. David, der kun var ni år da hans far døde af et hjerteanfald, siger: „Jeg holdt alle mine følelser for mig selv. Men jeg ville have klaret det bedre hvis jeg havde talt noget mere om det der var sket.“

Tal med Gud. Du vil sandsynligvis få det meget bedre hvis du ’udøser dit hjerte’ for Jehova Gud i bøn. (Salme 62:8) Her er der ikke blot tale om en psykologisk krykke. Når du beder, vender du dig til „al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel“. — 2 Korinther 1:3, 4.

En af de måder Gud trøster på, er gennem sin hellige ånd. Derigennem kan du få „den kraft som er ud over det normale“, og det vil hjælpe dig til at udholde sorgens smerte. (2 Korinther 4:7) Gud sørger også for „Skrifternes trøst“. (Romerne 15:4) Så bed Gud om at få af hans ånd, og tag dig tid til at læse de opmuntrende tanker du finder i hans ord, Bibelen. (2 Thessaloniker 2:16, 17) Du kunne jo have en liste på dig med skriftsteder der virker opmuntrende. *

Vil smerten nogen sinde forsvinde?

En sorgproces er ikke overstået på kort tid. „Det er ikke noget man bare lige kommer over,“ siger Brianne, der mistede sin mor som 16-årig. „Nogle aftener græder jeg mig i søvn. Andre gange forsøger jeg at fokusere, ikke på det tab jeg har lidt, men på det løfte Jehova har givet om at jeg i fremtiden vil kunne nyde livet i Paradiset sammen med min mor.“

Om det paradis som Brianne ser frem til, forsikrer Bibelen os: „Døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ (Åbenbaringen 21:3, 4) At grunde over dette løfte vil helt sikkert hjælpe dig til bedre at klare tabet af din mor eller far.

Der findes flere artikler fra serien „Unge spørger“ på hjemmesiden www.watchtower.org/​ypd

[Fodnoter]

^ par. 3 Navnene i denne artikel er ændret.

^ par. 8 Hvis det i øjeblikket er for hårdt for dig at svare på spørgsmålene, kan du prøve på et senere tidspunkt.

^ par. 13 Du skal imidlertid ikke føle at du skal græde for at vise din sorg. Vi sørger alle på forskellig måde. Husk blot at hvis du mærker tårerne presse sig på, kan det være „en tid til at græde“. — Prædikeren 3:4.

^ par. 15 Hvis sådanne tanker bliver ved med at plage dig, er det en god idé at dele dine følelser med den forælder du har tilbage, eller en anden voksen. Med tiden vil du få et mere afbalanceret syn på tingene.

^ par. 18 Hvis din afdøde mor eller far var eneforsørger, og den forælder du har tilbage, af forskellige grunde ikke er en del af dit liv, kan du måske snakke om disse ting med en anden moden voksen.

^ par. 22 Mange er blevet trøstet af følgende skriftsteder: Salme 34:18; 102:17; 147:3; Esajas 25:8; Johannes 5:28, 29.

NOGET AT TÆNKE OVER

▪ Hvilke forslag i denne artikel vil du gøre brug af? ․․․․․

▪ Skriv et par skriftsteder ned der vil trøste dig når du overvældes af sorg. ․․․․․

[Ramme på side 11]

DET ER I ORDEN AT GRÆDE . . . DE GJORDE DET!

Abraham — 1 Mosebog 23:2.

Josef — 1 Mosebog 50:1.

David — 2 Samuel 1:11, 12; 18:33.

Maria, Lazarus’ søster — Johannes 11:32, 33.

Jesus — Johannes 11:35.

Maria Magdalene — Johannes 20:11.

[Ramme/​illustration på side 12]

SKRIV NED HVAD DU FØLER

Det kan være en stor hjælp for dig at skrive dine tanker ned om din afdøde mor eller far. Der er meget du kan skrive om. Her er nogle få forslag.

▪ Skriv nogle af de gode minder ned du har om din forælder.

▪ Skriv ned hvad du gerne ville have sagt til din forælder mens han eller hun levede.

▪ Forestil dig at du har en lillebror eller -søster der kæmper med skyldfølelse efter at I har mistet en af jeres forældre. Skriv ned hvad du ville sige for at trøste din bror eller søster. Det kan hjælpe dig til at bearbejde din egen skyldfølelse.

[Ramme på side 13]

TIL DEN EFTERLADTE FORÆLDER

Efter at have mistet en ægtefælle følger en tid med dyb sorg. Det er imidlertid også en periode hvor dit barn har brug for din hjælp. Hvordan kan du hjælpe ham til at komme igennem sorgen samtidig med at du selv sørger? *

Skjul ikke dine følelser. Dit barn har lært mange værdifulde ting ved at iagttage dig. Det at håndtere sorg skal ikke være nogen undtagelse. Så føl ikke at du skal være stærk ved at skjule din sorg over for dit barn. Det vil blot lære ham at gøre det samme. Hvis du derimod giver udtryk for den smerte du føler, vil dit barn lære at det som oftest er bedre at udtrykke sine følelser end at undertrykke dem, og at det er helt normalt at være ked af det, frustreret og tilmed vred.

Tilskynd dit barn til at åbne sig. Tilskynd dit barn til at fortælle hvilke tanker han gør sig, uden dog at give ham følelsen af at være presset til det. Hvis han virker tilbageholdende, kunne det være en idé at I drøfter denne artikel sammen. Fortæl om de mange dejlige minder du har om din afdøde ægtefælle, og at det også bliver svært for dig at komme videre i livet. Når dit barn hører dig udtrykke dine følelser, lærer han at gøre det samme.

Kend dine begrænsninger. Du ønsker helt sikkert at støtte dit barn på den bedst mulige måde i denne svære tid. Men husk at også du er hårdt ramt på grund af tabet af din kære ægtefælle. Så din følelsesmæssige, mentale og psykiske tilstand kan for en tid være svækket. (Ordsprogene 24:10) Det kan derfor være nødvendigt at du beder et voksent familiemedlem eller en moden ven om hjælp og støtte. Det er et tegn på modenhed at bede om hjælp. Ordsprogene 11:2 siger: „Hos de beskedne er der visdom.“

Den bedste form for støtte du kan få, kommer fra Jehova Gud selv, der lover alle der tjener ham: „Jeg, Jehova din Gud, griber din højre hånd, jeg er den der siger til dig: ’Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe dig.’“ — Esajas 41:13.

[Fodnote]

^ par. 53 Vi omtaler barnet som hankøn, men de principper der ligger til grund for denne artikel, gælder begge køn.

[Illustration på side 11]

Sorg kan være som bølger der slår mod land på de mest uventede tidspunkter