Herodes den Store — en dygtig bygherre

FOR over 2000 år siden var han regent i omkring 30 år. Han havde hovedsæde i Judæa, og hans rige indbefattede nogle af de omkringliggende områder. I historien er han almindeligvis kendt som Herodes den Store.

Herodes huskes oftest som en jaloux morder der ikke alene dræbte medlemmer af sin egen familie, men også små hjælpeløse drengebørn. Da nogle astrologer fra Østen fortalte Herodes at en fremtidig konge var blevet født, lod han som om han ønskede at ære barnet. Herodes bad astrologerne om at finde barnet og derefter komme tilbage til ham. Men da astrologerne ikke vendte tilbage til kongen fordi Gud havde advaret dem imod det, beordrede han at alle drengebørn i Betlehem, byen hvor astrologerne havde fundet Jesus, samt i hele omegnen, fra toårsalderen og nedefter skulle slås ihjel. — Mattæus 2:1-18.

Ikke desto mindre havde Herodes allerede som ung vundet manges gunst på grund af sine fremragende bygningsværker. Han byggede templer, amfiteatre, hippodromer og akvædukter, såvel som paladsfæstninger med luksuriøse badehuse. Hans byggeprojekter var meget imponerende — selv for ingeniører der studerer dem i dag.

Herodes valgte at bygge på steder hvor der var en dramatisk natur, og han sørgede for at bygningernes arkitektur passede ind i den naturlige topografi. Hans paladser var udsmykket med kunstfærdige freskomalerier, prægtig stuk og mosaikgulve. Han indførte også badehuse i romersk stil i Judæa, hvor der var varme og kolde rum samt varmeanlæg i gulvet. Han byggede praktisk taget hele byer, en af dem med en kunstig havn.

Cæsarea — en havneby

Herodes byggede en af de største havne i den romerske verden i Cæsarea. Dens størrelse har overrasket arkæologerne. Havnen havde ankerplads til over hundrede skibe, og er i dag et tavst vidnesbyrd om at Cæsarea engang var et internationalt handelscenter.

Anløbsbroerne og molerne blev bygget efter datidens mest avancerede teknikker. Dog har eksperter spekuleret over hvordan byggearbejderne har kunnet håndtere de kolossale blokke på 15 x 3 x 3 meter, som den jødiske historieskriver Flavius Josefus beretter om. I nyere tid har dykkere fundet ud af at de blokke Herodes anvendte, rent faktisk var lavet af beton. Til bygning af anløbsbroer og moler hældte arbejderne betonen i trærammer, som de sænkede i havet og fastgjorde.

Den velgennemførte havneby indbefattede et tempel indviet til kejser Augustus, et palads, en hippodrom, et teater med 4000 siddepladser og et underjordisk kloaksystem. Ved hjælp af akvædukter og tunneler fik byen tilført ferskvand fra kilder i området omkring Karmels Bjerg, næsten 6 kilometer derfra.

Jerusalem og Herodes’ tempel

Det største af Herodes’ byggeprojekter var templet som han byggede i Jerusalem. Det oprindelige tempel på dette sted blev bygget af kong Salomon, der fulgte de planer hans far, David, havde modtaget fra Gud gennem inspiration. (1 Kongebog 6:1; 1 Krønikebog  28:11, 12) Dette tempel blev omkring 420 år senere ødelagt af babylonierne, og cirka 90 år derefter byggede den jødiske landshøvding Zerubbabel et nyt, om end mere beskedent, tempel på samme sted.

Angående det tempel Herodes byggede her, skrev Josefus: „Det var nemlig overalt beklædt med svære guldplader, og ved solens første stråler tilbagekastede det et så skærende lys, at også de, der absolut ville se på det, måtte vende blikket bort, som om det var selve solstrålerne. Når fremmede nærmede sig det, forekom det dem på afstand, at det måtte være en sneklædt bjergtop; for der, hvor det ikke var beklædt med guld, var det skinnende hvidt.“

Tusinder af mænd var med til at bygge templets støttemur, som på vestsiden var omkring 500 meter lang. De kæmpestore sten blev lagt uden mørtel. En af dem vejede næsten 400 tons og havde en størrelse der ifølge en forsker var „uden sidestykke i oldtidens verden“. Det er let at forstå hvorfor Jesu disciple var imponerede! (Markus 13:1) Murene omkransede en stor, åben plads kaldet Tempelbjerget — oldtidens største menneskeskabte platform. Der kunne have ligget mere end 25 amerikanske fodboldbaner på den!

Herodes stod også for andre bygningsværker i Jerusalem. Et af dem var Antoniaborgen ved siden af templet, som han havde bygget på et tidligere tidspunkt. Herodes byggede desuden et palads og tre usædvanlige fleretages tårne ved indgangen til byen.

 Samaria og Jeriko

Herodes fik byen Samaria, som han kaldte Sebaste, i gave af kejser Augustus. Han forskønnede byen med mange forskellige bygningsværker, blandt andet noget der sandsynligvis var et stadion omgivet af søjlegange. Han byggede også mange store huse der var udsmykket med detaljerede freskomalerier.

Jeriko ligger i Jordandalen omkring 250 meter under havets overflade og har et dejligt subtropisk klima. Byen strakte sig over omkring 1000 hektar og havde karakter af en haveby. Her byggede Herodes et vinterpalads. Han forbandt tre paladser som han havde bygget, til ét stort beboelseshus og udstyrede hver bygning med indgangshaller, bade, haver og svømmebassiner. Der er ikke noget at sige til at han foretrak at bo i Jeriko om vinteren!

Imponerende fæstningspaladser

Herodes havde dog en alternativ vinterbolig. Han anlagde en fæstning på et klippeplateau kaldet Masada, mere end 400 meter over Det Døde Hav. Derforuden byggede han et elegant palads i tre etager med en terrasse og badebassiner samt et andet palads med et romersk badehus der havde varmerør i murene og toilet med skyl!

I dette golde ørkenområde skabte Herodes hvad man kunne kalde et kongeligt kursted. Han udstyrede det med 12 cisterner der indeholdt omkring 40 millioner liter vand. Eftersom fæstningen også var udstyret med et effektivt system til opsamling og opbevaring af regnvand, var der rigeligt med vand, både til at dyrke afgrøder og til bassiner og bade.

En anden af Herodes’ imponerende ingeniørbedrifter var paladsfæstningen Herodion der lå på en fremtrædende bakke omkring 5 kilometer sydøst for Betlehem. Den bestod af to hoveddele: øvre Herodion og nedre Herodion. Den øvre del indbefattede en imponerende paladsfæstning med et femetages tårn mod øst, der nu er i ruiner, men som engang knejsede mod himmelen. For to år siden rapporterede internationale nyhedsbureauer at man havde fundet resterne af Herodes’ grav på de øverste skråninger af Herodion. Man sagde at det var en bekræftelse af det Josefus havde berettet om i det første århundrede angående Herodes’ begravelsesoptog på dette sted.

Nedre Herodion havde engang en samling paladsannekser og kontorer. Hovedattraktionen var en have i romersk stil — prydet med søjler — omkring et stort bassin med en smuk ø i midten. Bassinet var næsten dobbelt så stort som et af vor tids olympiske svømmebassiner. Det tjente som vandreservoir, men blev også benyttet til svømning og endda til sejlads. Via en akvædukt kom vandet dertil fra en kilde 5 kilometer borte.

For nogle år siden sagde en besøgende om det omkringliggende landskab: „Mod øst kunne vi se helt til Det Døde Hav. Foran os lå den judæiske ørken hvor det lykkedes David at undslippe Saul som forfulgte ham. Da vi så hvor barsk området var, forstod vi hvordan det var muligt for David at skjule sig, især fordi han siden sin ungdom må have været godt kendt med stedet. Vi forestillede os også at David, mens han passede får, af og til klatrede op på denne bakke for ligesom os at nyde den betagende udsigt.“

Der er skrevet et utal af bøger om Herodes’ byggeprojekter, og mange har spekuleret over hvorfor han iværksatte så mange omfattende byggerier. Nogle mener at det var for at blive berømt eller for at indynde sig rent politisk. Uanset hvad hans motiv har været, bekræfter denne korte gennemgang den kendsgerning at Herodes ud over at have været en skånselsløs hersker, også var en dygtig bygherre.

 [Illustration på side 25]

CÆSAREA

En kunstners gengivelse

[Illustration på side 25]

PALADS I JERUSALEM

Model

[Illustration på side 25]

HERODES’ TEMPEL

Model

[Illustration på side 26]

MASADA

Ruinerne af det treetages palads

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustration på side 26]

HERODION

En kunstners gengivelse

[Kildeangivelser på side 25]

Cæsarea: Hiram Henriquez/​National Geographic Stock; Palads: Med tilladelse fra Israel Museum, Jerusalem, og Todd Bolen/​Bible Places.com