Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Nøgle nr. 6: Vær tilgivende

Nøgle nr. 6: Vær tilgivende

Nøgle nr. 6: Vær tilgivende

„Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden.“ — Kolossenserne 3:13.

Hvad det vil sige. Ægtepar der har det godt sammen, lærer af de erfaringer de har gjort, men de holder ikke regnskab med hinandens fejl og ripper heller ikke op i dem ved at bruge generaliserende udtalelser som ’du kommer altid for sent’, eller ’du lytter aldrig til mig’. Begge ægtefæller mener at ’det er til hæder at bære over med hinandens overtrædelse’. — Ordsprogene 19:11.

Hvorfor det er vigtigt. Gud er „rede til at tilgive“, men det er vi mennesker ikke altid. (Salme 86:5) Uløste problemer kan få negative følelser til at hobe sig op i en sådan grad at tilgivelse synes umulig. Begge ægtefæller isolerer sig måske følelsesmæssigt fra hinanden og er ligeglade med hvordan den anden har det. De føler sig fanget i et kærlighedsløst ægteskab.

Prøv dette. Se på nogle af de gamle fotografier der blev taget af dig og din ægtefælle tidligere i jeres ægteskab eller mens I kom sammen. Prøv at genoplive den kærlighed du følte før der opstod problemer som ændrede dit syn på den anden. Tænk på de egenskaber hos den anden som du følte dig tiltrukket af da I begyndte at lære hinanden at kende.

Hvilke egenskaber hos din ægtefælle beundrer du mest i dag?

Tænk på nogle af de positive virkninger det kan få for dine børn hvis du er mere tilgivende.

Gør noget ved det. Tænk på en eller to måder hvorpå du kan undgå at bringe ægtefællens tidligere fejltrin på bane hvis nye uoverensstemmelser opstår.

Ros din ægtefælle for de egenskaber du beundrer hos ham eller hende. — Ordsprogene 31:28, 29.

Overvej forskellige måder du kan vise tilgivelse på over for dine børn.

Tal med dine børn om tilgivelse, og om hvordan det at være tilgivende kan være til gavn for alle i familien.

[Illustration på side 8]

Når du tilgiver, er gælden ude af verden. Du vil ikke senere kræve at gælden skal betales én gang til