Se Guds navn i Danmark
Se Guds navn i Danmark
HVERT år bliver en del af de tusinder af turister der besøger København, overraskede over at se Guds navn, Jehova, eller dets hebraiske modstykke, יהוה, i inskriptioner på slotte og andre bygninger i og omkring hovedstaden. * Midt i byen over en af indgangsdørene til Holmens Kirke kan man for eksempel se Guds navn stå skrevet med store guldbogstaver. Lige inden for denne dør findes navnet også på en mindetavle fra 1661.
Nogle få minutters gang fra Holmens Kirke ligger Rundetårn. På muren ses Guds navn med kæmpestore hebraiske bogstaver i en rebus på latin. Oversat til dansk står der: „Måtte Jehova lede retfærdighed og gudsfrygt ind i hjertet på den kronede konge Christian den Fjerde.“ Hvordan gik det til at Guds navn blev så kendt i Danmark?
Reformationen og bibeloversættelse
En væsentlig grund til at Guds navn blev så udbredt, var reformationen. Reformatorer som Martin Luther, Johannes Calvin og Ulrich Zwingli granskede Bibelen og studerede de sprog den oprindelig blev skrevet på — hebraisk, aramaisk og koiné- eller fællesgræsk. Det førte til at de blev bekendt med Guds personlige navn. „Dette navn, Jehova . . . tilhører alene den sande Gud,“ udtalte Luther i en prædiken.
Da Luther oversatte Bibelen til tysk, fulgte han dog traditionen med at gengive Guds navn med titlerne „Herren“ eller „Gud“ i stedet for at bruge Guds personlige navn. Senere bad Luther sin medarbejder Johannes Bugenhagen om at udarbejde en oversættelse af hans bibel til nedertysk, det sprog der blev talt i Nordtyskland og i den sydlige del af Danmark. I sit forord til udgaven fra 1541 (den første var udkommet i 1533) omtalte Bugenhagen flere gange Guds navn. Blandt andet skrev han: „Jehova er Guds hellige navn.“
I 1604 fik en teolog ved navn Hans Poulsen Resen kong Christian IV i tale, og han påpegede visse fejl i den danske oversættelse af Luthers bibel fra 1589 (Frederik II’s foliobibel). Resen bad derefter om tilladelse til at udarbejde en ny oversættelse ud fra den hebraiske og græske grundtekst, og denne tilladelse fik han. I en note til Første Mosebog 2:4 skrev Resen: „Jehova/Jova / som er aff sig self / af evighed idel væsen / idel Herre.“ *
Efterhånden som Guds navn blev kendt, begyndte det at dukke op på offentlige steder. Efter at Hans Poulsen Resen var blevet udnævnt til biskop, sørgede han for eksempel for at der i 1624 blev opsat en bispetavle i Brønshøj Kirke. Øverst på tavlen står Guds navn, Jehova, skrevet med guldskrift. Og når biskop Resen indførte sit navn i forskellige stambøger, skrev han altid på hebraisk „Jehova ser“.
I slutningen af det 18. århundrede blev Johann David Michaelis’ tyske bibel oversat til dansk. Også i denne bibel forekommer gudsnavnet talrige steder. I det 19. århundrede indsatte bibeloversættere som Christian Kalkar også Guds navn de fleste af de steder hvor det forekommer i grundteksten. I 1985 udgav Jehovas Vidner så Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter på dansk. Bibelelskere var meget glade for her at se at man trofast havde gengivet Guds navn med Jehova de mere end 7000 gange det findes i grundteksten.
Jesus Kristus sagde i en bøn til Gud: „Jeg har gjort dit navn kendt.“ (Johannes 17:6) Og i bønnen Fadervor udtalte han: „Lad dit navn blive helliget.“ (Mattæus 6:9) Som den religiøse historie i Danmark viser, har mange taget disse ord alvorligt.
[Fodnoter]
^ par. 2 Disse fire bogstaver, kaldet tetragrammet, er konsonanter som skal læses fra højre mod venstre. De translittereres sædvanligvis med JHVH. I gammel tid indsatte læseren selv de manglende vokaler, som man gør det i dag når man læser forkortelser.
^ par. 7 Første gang Guds personlige navn forekommer i den oprindelige bibeltekst, er i Første Mosebog 2:4. Dette navn, som findes omkring 7000 gange i grundteksten, betyder „Han lader blive“, hvilket identificerer Jehova som den der altid gennemfører sin hensigt. Det han siger, vil ske.
[Ramme/illustration på side 25]
TYCHO BRAHE OG GUDS NAVN
I 1597 forlod den berømte danske astronom Tycho Brahe Danmark efter at være kommet på kant med den danske adel og kong Christian IV. I et afskedsdigt til Danmark skrev Tycho Brahe på latin: „Fremmede Folk skal gøre mig godt — det er så Jehovas Vilje.“
[Illustration på side 24, 25]
Indgangsdør til Holmens Kirke
[Illustration på side 24, 25]
Rundetårn
[Illustration på side 25]
Hans Poulsen Resen
[Illustration på side 25]
Johannes Bugenhagen brugte Guds navn i forordet til den nedertyske udgave af Lutherbibelen, 1541
[Kildeangivelse på side 25]
Hans Poulsen Resen og Tycho Brahe: Kobberstiksamlingen, Det Kongelige Bibliotek, København
