Formålsbestemt design eller fornuftløs proces?

I 1802 gjorde den engelske præst og teolog William Paley rede for hvorfor han troede på en Skaber. Han forklarede at hvis han på vej over en hede fandt en sten på jorden, ville han logisk nok konkludere at den var endt der som følge af naturlige processer. Men hvis han fandt et ur, ville han næppe drage den samme konklusion. Hvorfor ikke? Af den simple grund at et ur på alle måder bærer præg af at være designet med et bestemt formål for øje.

PALEYS tanker øvede en stærk indflydelse på den britiske naturforsker Charles Darwin. Men i modsætning til Paleys logiske slutning fremsatte Darwin senere den teori at de tydelige tegn på design i levende organismer kunne forklares ved hjælp af en proces han kaldte „naturlig udvælgelse“. Darwins evolutionslære blev af mange betragtet som den endegyldige forklaring på hvorfor troen på design i naturen er forkert.

Siden Paleys og Darwins tid er der blevet skrevet meget om dette emne. Både argumenterne for design og argumenterne for naturlig udvælgelse er ofte blevet finpudsede, gjort mere detaljerede og ført ajour. Og begge synspunkter har haft stor indflydelse på om mennesker  tror på at der er en mening med universet eller ej. Hvordan du selv stiller dig til dette spørgsmål, kan meget vel have indflydelse på hvor meningsfyldt du mener dit liv er. Hvordan det?

Darwinismens logiske konsekvenser

Troen på Darwins teori har fået mange til at drage den konklusion at deres tilværelse er blottet for mening. Hvis universet og alt i det er et resultat af spontane kombinationer af forskellige grundstoffer efter big bang, så kan der ikke være nogen mening med livet. Den nu afdøde nobelpristager i biologi Jacques Monod har skrevet: „Mennesket ved omsider, at det er alene i det ufølsomme, umådelige univers, det tilfældigt opstod af. Lige så lidt som dets skæbne er dets pligt indskrevet nogetsteds.“

Peter William Atkins der er professor i kemi ved Oxford-universitetet, har givet udtryk for en lignende tanke. Han skriver: „Jeg synes at der er noget ganske forunderligt og storslået over dette unikke univers. Det hænger der i al sin herlighed, helt og aldeles nytteløst.“

Det er bestemt ikke alle forskere der tilslutter sig dette synspunkt, og det af gode grunde.

Finjustering — et vidnesbyrd om formålsbestemt design?

Mange af de forskere der undersøger naturlovene, vægrer sig ved tanken om at der ikke skulle være nogen mening med universet. For eksempel er de imponerede over de grundlæggende naturkræfter som styrer universet. De love der ligger til grund for disse naturkræfter, synes at være afstemt på en sådan måde at der kan eksistere liv i universet. „Det kunne få dødbringende konsekvenser hvis de eksisterende love blev ændret blot den mindste smule,“ siger kosmologen Paul Davies. Hvis for eksempel protonerne var en anelse tungere end neutronerne, og ikke omvendt, som det er tilfældet, ville alle protoner være blevet omdannet til neutroner. Ville det have betydet så meget? „Uden protoner og deres yderst vigtige elektriske ladning kunne der ikke eksistere atomer,“ forklarer Paul Davies.

Den elektromagnetiske kraft bevirker at elektroner tiltrækkes af protoner så der kan dannes molekyler. Hvis denne kraft var væsentligt svagere, ville elektronerne ikke kunne fastholdes i et kredsløb omkring atomets kerne, og der ville ikke kunne dannes molekyler. Hvis denne kraft derimod var meget stærkere, ville elektronerne ikke kunne fjerne sig fra atomets kerne. I så fald ville der ikke kunne foregå nogen kemiske reaktioner, og der ville ikke kunne eksistere liv.

 Blot en lille ændring af den elektromagnetiske kraft ville påvirke solen og den energi fra solen der når jorden. En sådan ændring kunne let hæmme fotosyntesen i planter eller umuliggøre den. Den præcise styrke af den elektromagnetiske kraft har altså afgørende betydning for om der kan eksistere liv på jorden eller ej. *

Bogen Science & Christianity — Four Views gør på en interessant måde rede for den fine balance der er mellem naturkræfterne og grundstofferne i universet. Forfatteren beder sine læsere om at forestille sig en der kommer ind i et fiktivt „kontrolrum for hele universet“. Her ser han række efter række af knapper der kan indstilles forskelligt, og han finder ud af at hver enkelt knap skal være indstillet helt præcist for at der kan eksistere liv. Med én knap indstilles tyngdekraftens styrke, med en anden styrken af den elektromagnetiske tiltrækning og med en tredje forholdet mellem neutronens og protonens masse, og så videre. Efterhånden som han undersøger disse mange knapper, forstår han at de kunne have været indstillet anderledes. Det går også op for ham, efter grundige beregninger, at selv den mindste ændring kunne forandre universet på en sådan måde at livet i det ville ophøre med at eksistere. Men hver enkelt knap er indstillet netop sådan at universet kan fungere og være beboeligt. Hvilken konklusion vil manden i kontrolrummet drage med hensyn til hvordan knapperne er blevet indstillet?

Astronomen George Greenstein skriver: „Når vi undersøger alle foreliggende vidnesbyrd, opstår den tanke gang på gang at en eller anden overnaturlig kraft — eller rettere, Kraft —  har haft en finger med i spillet. Er det tænkeligt at vi pludselig, ganske utilsigtet, er snublet over et videnskabeligt bevis for at der findes et højeste Væsen?“

Hvad mener du? Hvilken forklaring passer bedst med den finjustering vi ser i universet? Er det formålsbestemt design eller fornuftløs proces?

’Vi er her bare — mere er der ikke at sige om det’

Ateister har selvfølgelig deres modargumenter. Nogle afviser al tale om finjustering i naturen og ræsonnerer som så: ’Selvfølgelig er der de rette betingelser for at mennesker kan leve i det synlige univers. Hvis ikke der var, ville vi ikke bekymre os om det, for vi ville jo ikke være her. Så der er ikke noget at forklare. Vi er her bare, og mere er der ikke at sige om det.’ Men synes du at det er en tilfredsstillende forklaring på hvordan vi er kommet her?

Ifølge et andet argument vil det en dag blive bevist at der kun er en bestemt række tal der passer ind i de ligninger som udtrykker de grundlæggende naturlove. Det vil sige at de førnævnte knapper var nødt til at være indstillet helt nøjagtigt for at universet overhovedet kunne eksistere. ’Sådan måtte det nødvendigvis være!’ vil nogen sige. Selv hvis dette cirkelbevis var sandt, ville det ikke være nogen fyldestgørende forklaring på hvorfor vi eksisterer. Er det kort sagt blot et tilfælde at universet eksisterer, og at det har de rette betingelser for liv?

Andre der forsøger at forklare at vidnesbyrdene om design og finjustering i universet alene er et resultat af naturlige processer, hælder til den såkaldte multivers-teori, eller teorien om at der findes mange universer. Ud fra denne hypotese lever vi måske i blot et ud af utallige universer — forholdene er forskellige, men fælles for dem er at de ikke er blevet designet eller blevet til som følge af en  hensigt. Ifølge dette ræsonnement og sandsynlighedslovene ville der, forudsat at der eksisterer tilstrækkeligt med universer, på et tidspunkt være et hvor der ville være de rette betingelser for liv. Men der er faktisk ingen videnskabelige vidnesbyrd der støtter denne multivers-teori. Det er ren spekulation.

Biokemikeren og nobelpristageren Christian de Duve, som ikke tilslutter sig denne hypotese, har sagt: „Uanset om der findes mange universer hvor livet og menneskehjernen kunne opstå eller ej, så er livet og menneskehjernen en så fantastisk manifestation af stof at der må være en mening bag. At nogen siger at der findes trillioner af andre universer, svækker ikke på nogen måde betydningen af vores univers med dets unikke kendetegn, som jeg ser som tydelige spor der leder hen til ’Den Højeste Virkelighed’ der står bag.“

Bevidstheden

At vi overhovedet udformer teorier om universets eksistens, er bemærkelsesværdigt. Hvis der ingen mening var med universet, ville en sådan evne blot være et resultat af en fornuftløs proces. Synes du det lyder logisk?

Menneskehjernen er blevet beskrevet som „den mest fantastiske og gådefulde genstand i hele universet“. Ingen viden inden for fysikken og kemien, hvor stor den end måtte være, kan give en tilstrækkelig forklaring på hvorfor mennesket kan tænke abstrakt og søger så ivrigt efter en mening med livet.

Enten blev menneskesindet med dets higen efter forståelse af tingene dannet af en højere intelligens, eller også opstod det tilfældigt. Hvilken af de to muligheder synes du lyder mest fornuftig?

En anden forklaring?

Vi har gennem videnskaben fået stor indsigt i hvordan universet, verden og levende organismer fungerer. Nogle synes at jo mere videnskaben fortæller os, „jo mere usandsynligt forekommer det at vi eksisterer“. Usandsynligt, ja, hvis vi blot var her som et resultat af en evolution. Men som videnskabsforfatter John Horgan siger: „Virkeligheden synes at være alt for godt designet og i nogle henseender alt for skøn til at være et produkt af tilfældigheder.“ Fysikeren Freeman Dyson har sagt noget lignende: „Jo mere jeg undersøger universet og studerer detaljerne ved dets opbygning, jo flere vidnesbyrd finder jeg om at universet på en eller anden måde må have vidst at vi skulle komme.“

Ville det ikke være logisk i betragtning af vidnesbyrdene — naturens kompleksitet, finjusteringen i universet, de tydelige tegn på design samt menneskets bevidsthed — i det mindste at overveje muligheden for at der findes en Skaber? En god grund til at gøre det er at en Skaber ville kunne fortælle os hvordan livet opstod, og om der er en mening med livet — spørgsmål som videnskaben ikke kan give svar på.

Disse spørgsmål bliver behandlet i den bog der kaldes Bibelen. De der skrev Bibelen, hævdede at de var inspireret af Skaberen. Hvorfor ikke undersøge det Bibelen har at sige?

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 8]

Er menneskehjernen et resultat af en fornuftløs proces?

[Ramme/​illustration på side 6]

Hvad gør videnskab mulig?

Videnskabelig forskning er mulig fordi den fysiske verden er ordenspræget, og fordi energi og stof under bestemte forhold vil opføre sig på en forudsigelig og ensartet måde. Denne orden kan beskrives ud fra grundlæggende love, som for eksempel dem man opererer med inden for matematik, fysik og kemi. Uden denne orden ville videnskabeligt arbejde, teknologi og selve livet være en umulighed.

Det rejser følgende spørgsmål: Hvorfra stammer de fysiske love? Og hvorfor fungerer de som de gør? Mange mener at det mest logiske svar er at der står en højere intelligens bag. Hvad mener du?

[Ramme/​illustrationer på side 7]

Opstod det af intet?

DNA-molekylerne (DNA står for deoxyribonukleinsyre) i hver levende celle indeholder komplekse og detaljerede instruktioner der er nødvendige for at organismer kan udvikle sig rigtigt. DNA kan sammenlignes med den digitale information der er lagret på en DVD, om end DNA naturligvis er meget mere komplekst. Når man afspiller de kodede data fra en DVD, kan man se en video eller lytte til musik. På lignende måde indeholder DNA-molekyler, der er formet som snoede rebstiger, indkodede informationer der danner grundlag for alt liv, og som for eksempel bevirker at bananer adskiller sig fra bønner, zebraer fra myrer og mennesker fra hvaler.

Der er nok ingen der vil påstå at den digitale information på en DVD er et resultat af tilfældigheder. Er det rimeligt at antage at de meget komplekse informationer i DNA er opstået af intet?

[Kildeangivelse på side 6]

Sombrero-galaksen: NASA og The Hubble Heritage Team (STScI/​AURA)