Unge spørger

Hvordan får jeg talt med mine forældre?

„Jeg forsøgte virkelig at fortælle mine forældre hvad jeg følte, men jeg fik ikke udtrykt det rigtigt — og så afbrød de mig bare. Det havde krævet mod at sætte ord på mine følelser, men det blev en ren fiasko!“ — Rosa. *

DA DU var yngre, spurgte du sikkert dine forældre til råds om alt, både stort og småt. Du gav frit udtryk for dine tanker og følelser, og du stolede på deres råd.

Men i dag føler du måske ikke længere at dine forældre forstår dig. En pige ved navn Edie siger: „En aften mens vi sad og spiste, begyndte jeg at græde og udøse mit hjerte for dem. Mine forældre lyttede ganske vist, men det virkede ikke som om de forstod mig.“ Hvad var resultatet? „Jeg gik bare ind på mit værelse og græd videre!“

Omvendt kan det være at du nogle gange foretrækker ikke at åbne dig for dine forældre. „Jeg taler med mine forældre om mange forskellige emner,“ siger en dreng ved navn Christopher. „Men jeg vil helst have at de ikke altid kender alle mine tanker.“

Er det forkert at du holder nogle tanker for dig selv? Ikke nødvendigvis — så længe du ikke prøver at føre dine forældre bag lyset. (Ordsprogene 3:32) Hvad enten du føler at dine forældre ikke forstår dig eller du somme tider holder dig tilbage fra at tale med dem, er én ting dog sikker: Du har behov for at tale med dine forældre — og dine forældre har behov for at høre hvad du har at sige.

Bliv ved med at kommunikere!

Hvis kommunikationen med dine forældre går lidt i stå, så tænk på hvad du ville gøre hvis du kørte en tur og kom til en vejspærring. Du ville nok ikke give op, men prøve at finde en anden rute. Her følger nogle eksempler.

1. vejspærring: Du har behov for at tale med dine forældre, men det virker ikke som om de lytter. „Jeg har svært ved at kommunikere med min far,“ siger en pige ved navn Lea. „Det sker at han efter at jeg har stået og talt til ham et stykke tid, siger: ’Undskyld, sagde du noget til mig?’“

SPØRGSMÅL: Hvad kan Lea gøre hvis hun virkelig har behov for at få talt om et problem? Hun har mindst tre valgmuligheder.

Mulighed A

Tale højt og ophidset til sin far: „Far, det her er altså vigtigt! Hør nu efter!“

Mulighed B

Holde op med at tale med sin far. Hun kan ganske enkelt opgive at fortælle sine forældre om sine problemer.

Mulighed C

Vente til et bedre tidspunkt hvor emnet tages op igen. Lea kan vælge at tale ansigt til ansigt med sin far, eller hun kan endda skrive til ham om problemet i et brev.

Hvad synes du at Lea skal vælge at gøre? ․․․․․

 Lad os se lidt nærmere på hvad de nævnte muligheder kan medføre. Leas far er optaget af noget og lægger ikke mærke til hendes frustration. Hvis Lea vælger mulighed A, kan hendes vrede udbrud derfor synes helt umotiveret. Det gør sikkert ikke hendes far mere modtagelig over for det hun siger, og samtidig viser hun ikke sine forældre ære og respekt. (Efeserne 6:2) Alt i alt fører denne metode til et dårligt resultat.

Måske er mulighed B den letteste, men det er ikke den klogeste. Hvorfor ikke? Fordi „planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd, men når der er mange rådgivere gennemføres de“. (Ordsprogene 15:22) For at Lea kan få løst sine problemer, må hun tale med sine forældre — og for at hendes forældre kan hjælpe hende, må de vide hvad der foregår i hendes liv. Hvis hun holder op med at kommunikere med dem, vil ingen af delene lykkes.

Ved at vælge mulighed C lader Lea ikke en ’vejspærring’ standse al videre kommunikation. Hun sørger derimod for at få drøftet emnet på et andet tidspunkt. Hvis hun vælger at skrive et brev til sin far, kan det være at hun får det bedre med det samme. I et brev kan hun måske lettere udtrykke sine følelser over for sin far. Når han har læst brevet, kan han bedre sætte sig ind i hendes situation og vise forståelse. Mulighed C vil derfor føre til noget godt for både Lea og hendes far.

Har Lea andre valgmuligheder? Skriv et forslag herunder. Skriv også hvad udfaldet kan blive.

․․․․․

2. vejspærring: Dine forældre vil gerne tale med dig, men du vil helst være fri. „Der er ikke noget værre end at blive bombarderet med spørgsmål så snart man træder ind ad døren efter en hård dag i skolen,“ siger en pige der hedder Sarah. „Jeg vil helst bare glemme alt om skolen, men mine forældre begynder straks at spørge: ’Hvordan er det gået i dag? Har du haft nogle problemer?’“ De spørger uden tvivl i en god mening, men som Sarah siger: „Jeg har svært ved at tale om skolen når jeg er træt og stresset.“

SPØRGSMÅL: Hvordan kan Sarah tackle situationen? Som i førnævnte tilfælde har hun mindst tre valgmuligheder.

Mulighed A

Nægte at tale med dem. Hun kan sige: „Bare lad mig være i fred. Jeg har ikke lyst til at tale lige nu!“

Mulighed B

Svare selvom hun ikke har lyst. På trods af at hun er stresset, kan Sarah modvilligt svare på sine forældres spørgsmål.

Mulighed C

Udskyde at tale om skolen, men holde samtalen kørende ved at tale om noget andet. Hun kan foreslå at de taler om skolen på et andet tidspunkt hvor hun ved at hun vil være mere oplagt til det. Derefter kan hun med oprigtig interesse spørge sine forældre: „Fortæl mig hvad I har oplevet i dag. Har I haft en god dag?“

Hvad synes du at Sarah skal vælge at gøre? ․․․․․

 Lad os igen se lidt nærmere på hvad de nævnte muligheder kan medføre.

Inden Sarah vælger mulighed A, føler hun sig stresset og har ikke lyst til at snakke, men bagefter vil hun stadig føle sig stresset. Desuden vil hun føle sig skyldig over at have vrisset ad sine forældre. — Ordsprogene 29:11.

Sarahs forældre vil ikke bryde sig om hendes irriterede udbrud — eller efterfølgende tavshed. De tror måske at hun holder noget hemmeligt, og vil i endnu højere grad prøve at få hende til at åbne sig, og det vil naturligvis gøre Sarah endnu mere frustreret. Denne mulighed giver altså på ingen måde et godt resultat.

Mulighed B er helt klart et bedre valg end mulighed A. I det mindste taler Sarah og hendes forældre med hinanden. Men eftersom samtalen ikke kommer fra hjertet, opnår hverken Sarah eller hendes forældre det som begge parter ønsker — en afslappet og åben samtale.

Sarah vil derimod få det bedre hvis hun vælger mulighed C, fordi samtalen om skolen bliver udsat til et andet tidspunkt. Hendes forældre vil sætte pris på at hun bestræber sig for at tale med dem, så de vil også være tilfredse. Denne metode har de bedste betingelser for at lykkes fordi begge parter følger princippet i Filipperbrevet 2:4: „Vær opmærksomme på hinandens interesser, ikke blot jeres egne.“ — Today’s English Version.

Der findes flere artikler fra serien „Unge spørger“ på hjemmesiden www.watchtower.org/​ypd

[Fodnote]

NOGET AT TÆNKE OVER

▪ Hvor vigtigt er det at finde det rigtige tidspunkt til at tale sammen? — Ordsprogene 25:11.

▪ Hvorfor er det anstrengelserne værd at tale med dine forældre? — Job 12:12.

[Ramme/​illustration på side 18]

UKLARE SIGNALER?

Har du svært ved at kommunikere med dine forældre? Måske hører de noget andet end det du siger.

Når du siger:

„Jeg har ikke lyst til at tale om det,“

hører dine forældre det som:

„Jeg fortæller rask væk mine venner hvad jeg føler og tænker, men I betyder ikke nok for mig til at jeg vil åbne mig for jer.“

Når du siger:

„I vil ikke kunne forstå det,“

hører dine forældre det som:

„I er for gamle og umoderne. Glem alt om at forstå min verden.“

 [Ramme/​ilustrationer på side 21]

HVAD ANDRE UNGE SIGER

„Jeg fortalte mine forældre om et problem jeg havde i skolen, og jeg blev overrasket over hvor villige de var til at lytte. Med deres hjælp var det nemt at løse problemet!“ — Natalie.

„Det er ikke altid så let at tale med sine forældre, men når man åbner sig for dem og vi drøfter tingene sammen, er det som om der bliver løftet en tung byrde af ens skuldre.“ — Devenye.

[Ramme på side 21]

TIL FORÆLDRE

Du tænker måske på om dine børn synes at det er vanskeligt at tale med dig. Læg mærke til hvad nogle unge har sagt til Vågn op! om grundene til at de holder sig tilbage fra at tale med deres forældre. Stil derpå dig selv de tilhørende spørgsmål, og slå de anførte skriftsteder op.

„Jeg har svært ved at henvende mig til min far fordi han har så meget at se til, både på sit arbejde og i menigheden. Der lader aldrig til at være et belejligt tidspunkt at tale med ham på.“ — Andrew.

’Har jeg ubevidst signaleret at jeg har for travlt til at tale med mine børn? Hvad kan jeg gøre for at blive lettere at tale med? Hvad vil være gode tidspunkter til at tale med mine børn?’ — 5 Mosebog 6:7.

„Jeg gik grædende til min mor og fortalte hende om et skænderi jeg havde haft i skolen. Jeg håbede at hun ville trøste mig, men i stedet irettesatte hun mig. Siden da har jeg ikke henvendt mig til min mor om noget vigtigt.“ — Kenji.

’Hvordan reagerer jeg når mine børn kommer til mig med et problem? Kan jeg lære at være mere medfølende og give mig tid til at lytte inden jeg kommer med gode råd, også selvom der er grund til at give en irettesættelse?’ — Jakob 1:19.

„Selvom forældre siger at vi kan fortælle dem alt, og at de ikke bliver vrede, bliver de næsten altid sure alligevel. Og så er det at teenagere føler sig svigtet.“ — Rachel.

’Hvordan kan jeg bevare roen hvis mit barn fortæller mig noget der virker foruroligende?’ — Ordsprogene 10:19.

„Når jeg åbnede mig for min mor og fortalte hende noget meget personligt, skete det tit at hun fortalte det videre til sine venner. I lang tid stolede jeg ikke på hende.“ — Chantelle.

’Tager jeg hensyn til mit barns følelser ved ikke at fortælle andre noget som min søn eller datter har sagt til mig i fortrolighed?’ — Ordsprogene 25:9.

„Der er meget jeg gerne vil tale med mine forældre om. Jeg har bare brug for deres hjælp til at indlede samtalen.“ — Courtney.

’Kan jeg tage initiativet til at tale med mit teenagebarn? Hvilke tidspunkter er det bedst at tale sammen på?’ — Prædikeren 3:7.

[Illustration på side 19]

En ’vejspærring’ behøver ikke at gøre ende på al kommunikation — det er muligt at finde en metode til at få talt med dine forældre!