Kan fælles måltider styrke sammenholdet i familien?

„Livet er ikke kun fyldt med smil og glæde, men også med sorg og tårer. Uanset om vi er glade eller kede af det, skal vi have noget at spise. Både glade og bedrøvede mennesker liver op når de får et dejligt måltid.“ — Laurie Colwin, amerikansk forfatter.

FOR en del år siden fandtes der i de vestlige lande en god tradition i mange hjem. Hele familien var samlet om bordet til et måltid, mindst én gang om dagen. Der måtte ikke være nogen afbrydelser. Ingen så fjernsyn, brugte hovedtelefoner eller sendte sms’er. Den fredelige stemning gav alle mulighed for at lære livsvisdom, styrke familiebåndene og more sig over det der var sket i dagens løb, samtidig med at de nød den gode mad.

Ordet familiemåltid kan i manges ører lyde som noget gammeldags. I flere familier er det snarere undtagelsen end regelen at spise sammen. Hvorfor er det så vanskeligt for nogle familier? Er det en tradition der er værd at bevare? Hvordan kan hver enkelt i familien få gavn af det?

Måltider i familien — en skik der er ved at forsvinde

„At aftensmåltidet tydeligvis er kommet til at spille en stadig mindre rolle i løbet af en enkelt generation, . . . er et bemærkelsesværdigt tegn på hvor hurtigt vores sociale relationer har forandret sig,“ forklarer Robert Putnam i bogen Bowling Alone (At bowle alene). Hvad har bidraget til denne udvikling? For det første har de høje leveomkostninger bevirket at manden og konen har en længere arbejdsdag. Eneforsørgere, hvis økonomiske situation ofte er mere usikker, oplever et endnu større tidspres. For det andet har hverdagens stress fået flere til at vælge junkfood og hurtige måltider. Ikke bare voksne, men også børn, har meget de skal. Nogle børn dyrker for eksempel sport eller deltager i andre aktiviteter efter skoletid.

Desuden foretrækker nogle fædre at komme hjem når de små sover, for at undgå deres skrig og skrål ved middagsbordet. Andre forældre vælger at give børnene mad først og derefter sende dem i seng. Så kan faderen og moderen nyde en stille stund sammen over aftensmaden.

Sådanne omstændigheder medfører at de enkelte i familien spiser på forskellige tidspunkter. Beskeder på køleskabet erstatter samtalen ved middagsbordet. De enkelte i familien kommer hjem, varmer en færdigret og sætter sig foran fjernsynet, computeren eller spillekonsollen. Denne udvikling synes umulig at vende. Er det besværet værd at tænke alvorligt over hvordan den kan bremses?

Det gode ved denne tradition

Måltiderne giver forældre en enestående mulighed for at tage sig af børnenes følelsesmæssige behov. Middagsbordet er „det helt naturlige sted for børnene at være sammen med deres forældre på regelmæssig basis og få deres opmærksomhed i en afslappet atmosfære“, forklarer Miriam Weinstein i sin bog The Surprising Power of Family Meals (Familiemåltidets overraskende virkning). „At spise aftensmad  sammen som familie er måske ikke et universalmiddel, men det synes bestemt at være en forholdsvis smertefri løsning.“

Det kan Eduardo, en midaldrende far fra Spanien, tilslutte sig. „Da jeg boede sammen med mine forældre, sad vi hver dag 11 til bords,“ erindrer han. „Min far gjorde en stor indsats for at komme hjem til middag og spise sammen med familien. Det var på alle måder et højdepunkt. Vi fulgte med i hvordan det gik i hinandens liv. Der var ofte godt humør og latter omkring bordet. Disse dejlige minder gav mig lyst til at følge min fars eksempel.“

Fælles måltider hjælper også børn til at leve et mere ligevægtigt og sundt liv. Det nationale center for afhængighed og stofmisbrug ved Columbia-universitetet i USA har konstateret at unge der spiser sammen med deres familie cirka fem gange om ugen, har færre problemer med angst, kedsomhed eller manglende interesse for deres omgivelser, og de får bedre karakterer i skolen.

„Jeg tror at familiemåltiderne gør børnene mere følelsesmæssigt ligevægtige,“ tilføjer Eduardo. „Mine døtre bekymrer sig ikke om hvornår de vil få mulighed for at fortælle os noget. Dét er familiens daglige måltider en perfekt lejlighed til. Desuden giver det mig mulighed for som far at være opmærksom på mine døtres problemer.“

Når familien spiser sammen, er det tilsyneladende en hjælp til at undgå dårlige spisevaner. Hvis man spiser alene, er der ifølge Navarra-universitetet i Spanien en øget risiko for at få en spiseforstyrrelse. Det er sandt at man kan få en sådan lidelse under andre omstændigheder, men hvis man aldrig spiser sammen med andre, er der større sandsynlighed for at det sker. „Når det bliver en fast rutine at familien spiser sammen, føler børnene at der bliver draget omsorg for dem. Måltiderne giver dem en fornemmelse af tryghed i en varm og kærlig familie,“ siger Esmeralda, som er mor til to døtre.

Ved måltiderne har forældrene også mulighed for at sørge åndeligt for deres børn. For cirka 3500 år siden opfordrede Gud israelitterne til at bruge tid sammen med deres børn for at indprente dem åndelige værdier. (5 Mosebog 6:6, 7) „Når familien beder sammen og drøfter et bibelvers, er måltidet en lejlighed til at blive åndeligt styrket,“ siger Ángel, som er far til to. I betragtning af de mange fordele der er ved at spise sammen, hvad har nogle familier så gjort for at gøre det til en fast del af deres liv?

Hvordan det lader sig gøre

„Planlægning og samarbejdsvilje er vigtige elementer,“ siger Esmeralda. „De andre i familien bliver nødt til at indrette sig efter den der kommer sidst hjem.“ Maribel, som er mor til to, siger: „Vi spiser altid aftensmad sammen, uanset hvad der sker.“ Nogle familier bruger tid i weekenden på at tilberede hele måltider eller nogle få ingredienser til aftensmaden i den kommende uge.

Det er også en hjælp at man prioriterer familiemåltidet højt. „Jeg måtte tilpasse mine arbejdstider for at kunne være hjemme og spise aftensmad sammen med familien; men det var det værd,“ siger Eduardo. „Nu har jeg mere føling med hvad der foregår i familien. Mit arbejde kræver at jeg må koncentrere mig i mange timer hver dag, og det ville være ukærligt af mig hvis jeg ikke koncentrerede mig om familien på samme måde ved måltiderne.“

Hvad med de ting der kan forstyrre? „Vi spiser et sted hvor der ikke er fjernsyn,“ siger David på 16. „Vi udnytter tiden til at fortælle mor og far hvordan dagen er gået, og vi får ofte gode råd.“ David tilføjer: „I dag snakker unge ikke ret meget med deres forældre . . . Selv når hele familien er hjemme, spiser de hver for sig mens de ser fjernsyn. De ved ikke hvad de går glip af.“ Sandra på 17 er enig. Hun siger: „Jeg bliver ked af det når jeg hører mine klassekammerater sige: ’Gad vide hvad mor har sat i køleskabet til mig.’ Et måltid med familien skal i mine  øjne ikke bare stille sulten. Når vi spiser sammen, giver det os tid til at le, at tale sammen og at vise at vi holder af hinanden.“

At spise sammen som familie kan blive „et bolværk mod det pres vi alle udsættes for hver dag“, fastslår bogen The Surprising Power of Family Meals. Kunne det også give jeres familie mulighed for at få et nærmere forhold til hinanden? Hvis du har en travl hverdag, kan et måltid sammen med familien give dig en chance for at geare ned og tale med dem du holder af. Det vil være anstrengelserne værd.

[Ramme/​illustration på side 15]

VED ET FAMILIE- MÅLTID LÆRER MAN AT . . .

tale sammen. Børn lærer at tale og lytte med respekt. Samtale øger deres ordforråd og lærer dem at udtrykke sig.

spise sund mad på faste tidspunkter.

vise gode manerer. Man må være gavmild ved at lade de andre tage først og ikke insistere på at få det bedste stykke. Vær også opmærksom på om de andre ved bordet har brug for noget.

arbejde sammen. Børnene kan samarbejde og give en hånd med ved at dække bord, rydde af eller vaske op. Når de bliver ældre, kan de også være med til at lave maden.