Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hajens hud

Hajens hud

Står der en designer bag?

Hajens hud

● Hajens hud ser ud til at være glat, men hvis du rører ved den, naturligvis under sikre forhold, vil du opdage at den faktisk føles som sandpapir når du stryger hånden fra hale mod hoved. *

Tænk over dette: Det er de såkaldte hudtænder, som er bittesmå og furede, der giver denne effekt, og de hjælper hajen på to måder. For det første kanaliserer de vandet, og det sætter hajen i stand til at svømme med minimal modstand. For det andet bevæger hudtænderne sig mens hajen svømmer, hvilket skaber en ustabil overflade der hindrer parasitter i at fæstne sig.

Hajhudens egenskaber kan udnyttes på en lang række områder. For eksempel har forskere allerede fremstillet en svømmedragt med en overfladestruktur som er en efterligning af hajhud, og som derfor kan øge brugerens svømmehastighed med omkring tre procent. De mener at de samme principper kan anvendes til at udvikle biler og både med mindre vind- eller vandmodstand.

Forskere håber også at de kan efterligne hajhudens hygiejniske egenskaber og fremstille en skibsmaling som afviser mikroorganismer og er mere miljøvenlig end de antibegroningsmalinger der indeholder metaller. Andre anvendelsesmuligheder indbefatter medicinske produkter og instrumenter der vil mindske risikoen for at man kan pådrage sig hospitalsinfektioner.

Hvad mener du? Opstod hajens hud — med sine energibesparende og hygiejniske egenskaber — ved en tilfældighed? Eller står der en designer bag?

[Fodnote]

^ par. 3 Huden føles ikke ru når man stryger hånden fra hovedet mod halen.

[Illustration på side 10]

Et nærbillede af hudtænder

[Kildeangivelser på side 10]

Hudtænder: © Eye of Science/​Photo Researchers, Inc.; haj: © Image Source/​age fotostock