Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vågn op! medvirker til at redde et ufødt barn

Vågn op! medvirker til at redde et ufødt barn

Vågn op! medvirker til at redde et ufødt barn

● Anita, en kvinde fra Mexico, havde tre børn og var nu gravid igen. * Hun fortalte sin mand at hun ikke ønskede endnu et barn, og at hun ville gøre hvad som helst for at skille sig af med det. Hun truede endda med at begå selvmord. På det tidspunkt studerede Anita Bibelen med Jehovas Vidner, men hun brugte ikke meget af det hun lærte. „Jeg var arrogant og indbildsk,“ siger hun.

Det Jehovas vidne der studerede med Anita, forklarede hvilke bibelske principper der var relevante i hendes situation. Blandt andet viste hun at det ufødte barns liv er helligt i Guds øjne. Hvis nogen i det gamle Israel var årsag til at en gravid kvinde kom til skade, og at resultatet blev at hun eller hendes ufødte barn mistede livet, krævede Guds lov at overfaldsmanden blev kendt skyldig i mord. (2 Mosebog 21:22, 23) * Men Anita hørte ikke rigtig efter. Hun havde truffet sin beslutning.

„Nogen fortalte mig at hvis jeg tog en indsprøjtning med et bestemt medikament, ville det fremprovokere en spontan abort,“ siger Anita. Så jeg købte midlet og bad en ven om at give mig indsprøjtningen. Det gjorde han så, men der skete ingenting. Jeg fandt senere ud af at han havde udskiftet medikamentet med rent vand fordi han ikke ville være medskyldig.“

Men Anita holdt stadig fast ved sin beslutning. Da hun var fire måneder henne, fandt hun en læge der var villig til at udføre en abort. Seks dage før indgrebet gav det Jehovas vidne Anita havde kontakt med, hende en kopi af artiklen „Et ufødt barns dagbog“ fra Vågn op! for 22. maj 1980. ’Dagbogen’ sluttede med ordene: „I dag tog min mor livet af mig.“ Disse ord chokerede Anita, og hun græd i flere timer. „Den artikel åbnede endelig mine øjne,“ siger hun.

Anita, der fødte en sund og rask lille pige, siger: „I dag har jeg den forret at kende Jehova, som jeg elsker af hele mit hjerte.“ Hun underviser desuden sin datter i Bibelen så hun også vil vokse i kærlighed til Jehova. Ja, hendes datter erkender fuldt ud at hun skylder Gud sit liv — fordi han er livets kilde, og fordi de lærepunkter der findes i hans ord, og som blev behandlet i Vågn op!, reddede hendes liv.

[Fodnoter]

^ par. 2 Navnet er ændret.

^ par. 3 Ordlyden af teksten på Bibelens originalsprog indeholder tanken om at moderen eller barnet dør.