Verdens mindste flagermus

● I 1973 indsamlede den thailandske biolog Kitti Thonglongya og hans hold i hulerne ved Sai Yok-vandfaldet i Thailand mere end 50 flagermus som ikke var blevet artsbestemt. Han sendte nogle eksemplarer til biologen J. E. Hill ved det naturhistoriske museum i London. Desværre døde Kitti før han fandt ud af at han havde opdaget en ny flagermuseart, som Hill navngav Craseonycteris thonglongyai til ære for Kitti. Dens gængse navn er grisenæsen.

Med en længde på omkring 3 centimeter og et vingefang på cirka 13 centimeter er grisenæsen den mindste flagermus man kender til, og er et af de mindste pattedyr. Den er faktisk så lille at den af nogle kaldes for humlebiflagermusen. Andre karakteristiske kendetegn er dens griselignende næse (som det også fremgår af navnet), dens manglende hale og de store ører med den opsvulmede hudfold ved øreåbningens forkant.

Et lille leveområde

Disse flagermus findes kun i nationalparken Sai Yok i Thailand og i nærliggende egne af Myanmar (Burma). Som mange andre arter gør også grisenæsen brug af ekkolokalisering når den jager insekter. Dette pattedyr er særlig egnet til at stå stille i luften fordi dets vinger er lange i forhold til dets størrelse — dette sætter det i stand til at tage byttedyr fra træernes blade. Som soveplads foretrækker grisenæsen kalkstenshuler hvor der er højt til loftet, og mange kamre. Øverst oppe, hvor der er varmt, er den godt beskyttet og mister ikke så meget varme, noget et lille varmblodet pattedyr også må tage i betragtning. Man må sige at Skaberen har udstyret disse små væsener med utrolige evner og instinkter. — Åbenbaringen 4:11.

Da grisenæsen er meget sjælden og kun lever i et lille område, er den i fare for at uddø hvis ikke situationen forbedres. Meget er blevet gjort for at beskytte den, men skovrydning, skovhugst, vejbyggeri og turisme udgør fortsat en trussel. Om dette lille pattedyr er hårdført nok til at overleve menneskenes indtrængen på dets sårbare levested, står endnu hen i det uvisse.

[Ramme/​illustration på side 21]

DEN STØRSTE OG DEN MINDSTE

Der findes næsten 1000 flagermusearter, og de er de eneste pattedyr der kan flyve. De største flagermus (1), som kaldes flyvende hunde, kan have et vingefang på over 1,5 meter og veje omkring et kilo. Til sammenligning har grisenæsen (2) et vingefang på cirka 13 centimeter og vejer bare 2 gram.

[Kildeangivelse på side 21]

Billeder: © Merlin D. Tuttle, Bat Conservation International, www.batcon.org