Hvad siger Bibelen?

Er alle dele af Bibelen stadig relevante?

„Bibelen har nærmest ingen praktisk betydning for mennesker i dag bortset fra at give lidt almenviden til løsning af krydsogtværser og til at besvare quizspørgsmål.“

„Bibelens omtale af slægtslinjer, jomfruelighed og gudsfrygt var relevante kulturelle begreber på Bibelens tid, men kan ikke bruges til særlig meget her i det 21. århundrede.“

„Bibelen var forældet allerede inden den kom på tryk første gang.“

DISSE kommentarer er hentet fra et websted hvor brugerne for nylig diskuterede emnet „Er Bibelen forældet og irrelevant?“ Hvad mener du om de synspunkter? Er det også sådan du tænker?

Du er måske uenig med dem der afviser Bibelen så kategorisk, men spekulerer alligevel på om alt i Bibelen er relevant. Også når man tager i betragtning at de bibler der bruges i de fleste kirker, er opdelt i hvad der almindeligvis kaldes Det Gamle og Det Nye Testamente. Og eftersom Det Gamle Testamente udgør over 75 procent af Bibelen, kunne det give folk det indtryk at en stor del af den er gammel og forældet.

I dag bringer ingen de ofre som er foreskrevet i Moseloven. Så hvad er idéen med at bevare alle de detaljer om ofre der findes i Tredje Mosebog? (3 Mosebog 1:1–7:38) Og hvad med de indledende kapitler i Første Krønikebog, som næsten udelukkende er fortegnelser over slægtsregistre? (1 Krønikebog 1:1–9:44) Hvis ingen i dag kan føre sin slægt direkte tilbage til nogle af dem der er nævnt i de kapitler, hvad skal man så bruge slægtsregistrene til?

Lad os sige at du plukker et æble fra et æbletræ. Vil du sige at træet der har båret det, er uden betydning så snart du har æblet i hånden? Ikke hvis du gerne vil have flere æbler! På nogle punkter kan Bibelen sammenlignes med æbletræet. Nogle dele af Bibelen, som for eksempel Salmernes Bog eller Bjergprædikenen, virker nemme at gå til og „lige til at spise“. Det er dele vi måske sætter stor pris på — ligesom vores yndlingsfrugt — men bør det få os til at forkaste resten af den grund? Hvad siger Bibelen selv om det?

Omkring år 65 skrev apostelen Paulus sit andet brev til Timoteus og huskede ham på følgende: „Fra den spæde barndom af har [du] kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig vís til frelse ved troen i forbindelse med Kristus Jesus.“ Derefter fortsatte han: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed.“ (2 Timoteus 3:15, 16) Da Paulus skrev at „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“, var det så Det Nye Testamente han tænkte på?

Læg mærke til at Paulus siger at Timoteus havde kendt „de hellige skrifter“ fra „den spæde barndom af“. Hvis Timoteus var i trediverne da dette brev blev skrevet, som det antages af nogle, var han kun et spædbarn omkring tidspunktet for Jesu død. Det var før nogen del af Det Nye Testamente, eller De Græske Skrifter, blev skrevet. Timoteus’ mor var jøde. Derfor må de hellige skrifter hun oplærte ham i da han var barn, have været Det  Gamle Testamente, eller De Hebraiske Skrifter. (Apostelgerninger 16:1) Udtrykket „hele skriften“, som Paulus bruger, har uden tvivl indbefattet hele Det Gamle Testamente med alle dets slægtsregistre og love om ofringer.

I dag, over 1900 år senere, har vi på flere måder stadig gavn af disse dele af Bibelen. For det første ville vi slet ikke have adgang til Bibelen hvis Gud ikke havde sørget for at den var blevet skrevet og bevaret af et folk udvalgt af ham. (Romerne 3:1, 2) I det gamle Israel var Moseloven ikke et helligt relikvie som blot skulle bevares til fremtidige generationer; men denne lov udgjorde faktisk nationens forfatning. De detaljer i Loven som synes uvæsentlige for os i dag, var afgørende for om det gamle Israel kunne overleve og fungere som samfund. For det andet var slægtsregistrene i Bibelen nødvendige for at man kunne identificere Messias. Om ham var det blevet forudsagt at han skulle være en direkte efterkommer af kong David. — 2 Samuel 7:12, 13; Lukas 1:32; 3:23-31.

Kristne er ikke underlagt Moseloven, men de skal alligevel tro på den forudsagte Messias, Jesus Kristus. De gamle slægtsregistre der er bevaret i Bibelen, viser at Jesus var den lovede „søn af David“. Og detaljerne om ofrene giver os større værdsættelse af det langt vigtigere offer som Jesus bragte, og er med til at styrke vores tro på værdien af det. — Hebræerne 9:11, 12.

I det første århundrede skrev Paulus til den kristne menighed i Rom: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ (Romerne 15:4) Dette skriftsted minder os om at Bibelen blev skrevet for at vi kunne have gavn af den, men ikke alene os. I mere end 3500 år har dens inspirerede ord vejledt, undervist og irettesat Guds folk — i Sinaj Ørken, i det forjættede land, under landflygtigheden i Babylon, i Romerriget og nu over hele jorden. Det kan ingen anden bog med rette gøre krav på. Ligesom man ikke umiddelbart kan få øje på rødderne på et æbletræ, kunne det til at begynde med være svært at forstå værdien af visse dele af Bibelen. Det kan være nødvendigt at gå lidt i dybden for at få øje på denne værdi, men det vil være indsatsen værd.

HAR DU SPEKULERET OVER?

● Hvor længe havde Timoteus kendt „de hellige skrifter“? — 2 Timoteus 3:15.

● Hvilke dele af Bibelen er inspirerede og gavnlige? — 2 Timoteus 3:16.

● Hvordan kan vi få gavn af „alt det der forud er skrevet“? — Romerne 15:4.

[Illustrationer på side 29]

Detaljerne i Bibelen giver os større værdsættelse af det offer Jesus bragte