Unge spørger

Er det forkert at ville have et privatliv?

Sæt et ✔ ud for det du højst sandsynligt vil tænke i følgende situationer.

1. Du er på dit værelse med døren lukket, og en af dine søskende braser ind uden at banke på.

◯ ’Det er ikke noget problem . . . Jeg gør det samme over for dem.’

◯ ’Hvor frækt! Hvad nu hvis jeg var ved at tage tøj på?’

2. Du taler med en ven i telefonen, og din mor står lige i nærheden og hører tydeligvis hvert eneste ord.

◯ ’Det er ikke noget problem . . . Jeg har ikke noget at skjule.’

◯ ’Hvor irriterende! Jeg føler at jeg bliver udspioneret!’

3. Du er lige kommet hjem, og dine forældre begynder at bombardere dig med spørgsmål. „Hvor har du været? Hvad lavede du? Hvem var du sammen med?“

◯ ’Det er ikke noget problem . . . Jeg plejer alligevel at fortælle dem alting.’

◯ ’Det er bare så frustrerende. Mine forældre stoler ikke på mig.’

DA DU var yngre, gik du ikke så meget op i at have et privatliv. Hvis nogle af dine yngre søskende kom brasende ind på dit værelse, syntes du bare det var hyggeligt. Hvis dine forældre stillede dig et spørgsmål, svarede du med det samme. Dengang var dit liv en åben bog. Nu er der tidspunkter hvor du ville ønske du kunne smække den i. „Jeg kan godt lide at holde nogle ting for mig selv,“ siger Christoffer på 14. *

Hvorfor har du pludselig lyst til et privatliv? Det kan skyldes at du er ved at blive voksen. For eksempel kan de ændringer der sker med din krop i teenageårene, gøre at du bliver  meget optaget af dit udseende — selv når du er sammen med din familie. Efterhånden føler du et behov for at være alene og tænke over tingene. Det er et tegn på at du er ved at udvikle „evnen til at tænke“ — en evne som Bibelen sætter højt hos unge. (Ordsprogene 1:1, 4; 5 Mosebog 32:29) Selv Jesus tog hen til „et øde sted“ for at tænke over tingene. — Mattæus 14:13.

Du er naturligvis stadig underlagt dine forældres myndighed, og de har ret til at vide hvad der sker i dit liv. (Efeserne 6:1) Men dit behov for at ville være voksen kan støde sammen med dine forældres behov for at blive orienteret. Hvordan kan du tackle det? Lad os se på to områder der kan give problemer.

Når du gerne vil være alene

Der kan være mange gode grunde til at du vil være alene. Måske har du bare lyst til at ’hvile dig lidt’. (Markus 6:31) Eller hvis du gerne vil bede, kan du gøre hvad Jesus rådede sine disciple til: „Gå ind i dit inderste rum, luk din dør, og bed så til din Fader.“ (Mattæus 6:6; Markus 1:35) Problemet er at når du lukker døren til dit værelse (hvis du har et), tror dine forældre måske ikke at du beder. Og dine søskende kan have svært ved at forstå at du bare har lyst til at være for dig selv.

Hvad du kan gøre. I stedet for at forvandle dit værelse til en krigszone kan du gøre følgende:

● Når det gælder dine søskende, så prøv at blive enige om nogle få, rimelige grundregler så du kan få noget tid for dig selv. Det kan være nødvendigt at dine forældre hjælper dig.

● Når det gælder dine forældre, så prøv at se det fra deres side. „Nogle gange tjekker mine forældre hvad jeg foretager mig,“ siger Rebekka på 16. „Men helt ærligt, hvis jeg havde børn i teenagealderen, ville jeg også tjekke hvad de lavede — især med alle de fristelser unge kommer ud for i dag!“ Kan du, ligesom Rebekka, ikke godt forstå at dine forældre bekymrer sig? — Ordsprogene 19:11.

● Spørg dig selv ærligt: ’Har jeg givet mine forældre grund til at tro at jeg har gang i noget forkert når min dør er lukket? Har jeg været  så hemmelighedsfuld omkring mit liv at de føler de bliver nødt til at udspionere mig for at få noget at vide?’ Jo mere åben du er over for dine forældre, jo mindre mistænksomme vil de være. *

Handlingsplan. Skriv nedenfor hvad du kan sige til dine forældre for at bringe emnet på bane.

․․․․․

Når du knytter venskaber

Under din opvækst er det normalt at du får venner uden for familien. Det er også normalt at dine forældre tænker over hvem du er venner med, og hvad I foretager jer sammen. For dine forældre er det blot en del af deres job — en slags standardprocedure. Men for dig virker det som om dine forældres interesse grænser til det sygelige. „Jeg vil bare gerne have min mobiltelefon og mine e-mails i fred, uden at mine forældre kigger mig over skulderen hvert tiende minut for at spørge mig hvem jeg taler med,“ siger Amalie på 16.

Hvad du kan gøre. I stedet for at lade dine venskaber blive en barriere mellem dig og dine forældre kan du prøve følgende:

● Fortæl åbent og ærligt hvem dine venner er, og sørg for at dine forældre lærer dem at kende. Du bryder dig måske ikke om at de leger detektiver, men giver du dem noget andet valg hvis dine venner er et mysterium? Husk at dine forældre véd at dit valg af venner vil have stor indflydelse på dig. (1 Korinther 15:33) Jo mere dine forældre ved om dem du er sammen med, jo mere trygge vil de være med hensyn til dit valg af venner.

● Tal respektfuldt med dine forældre om sagen. Beskyld dem ikke for at blande sig. I stedet kunne du sige: „Jeg føler at alt hvad jeg siger til mine venner, bliver vendt og drejet. Det er meget svært for mig overhovedet at føre en samtale.“ Måske vil dine forældre give dig lidt mere privatliv når du er sammen med dine venner. — Ordsprogene 16:23.

● Vær ærlig over for dig selv: Drejer det sig om at du vil have et privatliv, eller drejer det sig om at holde noget hemmeligt? Maria på 22 siger: „Hvis man bor hjemme og ens forældre bekymrer sig om en, skal man hellere tænke: ’Det jeg gør, er ikke forkert, så hvorfor skulle jeg skjule det?’ Hvis man på den anden side har behov for at skjule det, så er der noget andet der spiller ind.“

 Handlingsplan. Skriv nedenfor hvad du kan sige til dine forældre for at bringe emnet på bane.

․․․․․

Dit privatliv og dig

Her har du mulighed for at komme med nogle idéer til at løse et specifikt problem der går dig på angående dit privatliv.

Trin 1: Identificér problemet.

Hvornår kunne du godt tænke dig lidt mere privatliv?

․․․․․

Trin 2: Se det med dine forældres øjne.

Hvorfor tror du de bekymrer sig?

․․․․․

Trin 3: Arbejd på at løse problemet.

(a) Hvis du, uden at ville det, bidrager til et problem, så skriv ned hvad det kunne være.

․․․․․

(b) Hvilke ændringer kunne du gøre i forbindelse med det du har skrevet?

․․․․․

(c) På hvilken måde kunne du tænke dig at dine forældre skulle hjælpe dig?

․․․․․

Trin 4: Få en snak om det.

Tal på et passende tidspunkt med dine forældre om hvad du har skrevet.

Der findes flere artikler fra serien „Unge spørger“ på hjemmesiden www.watchtower.org/ypd

[Fodnoter]

NOGET AT TÆNKE OVER

● Hvorfor har dine forældre ret til at blande sig i dit liv?

● Hvorfor kan dine forsøg på at blive bedre til at tale med dine forældre gøre dig bedre til at kommunikere med andre voksne senere i livet?

[Ramme/​illustrationer på side 19]

HVAD ANDRE UNGE SIGER

„Hvis de unge er åbne over for deres forældre, vil forældrene have mindre grund til at læse deres børns e-mails og sms’er for at finde ud af hvad de går og laver.“

„Jeg ville ikke blive vred hvis mine forældre læste mine e-mails. Hvis arbejdsgivere i nogle lande har ret til at tjekke deres ansattes e-mails, hvorfor skulle forældre så ikke kunne læse deres børns?“

„Nogle gange virker det som om forældre blander sig, men det er ikke fair — de vil bare ikke have at der sker deres børn noget. Og helt ærligt, hvis jeg havde børn, ville jeg sikkert gøre det samme.“

[Illustrationer]

Eden

Kevin

Alana

[Ramme på side 21]

TIL FORÆLDRE

● Din søn er på sit værelse med døren lukket. Går du ind uden at banke på?

● Din datter har glemt sin mobiltelefon fordi hun skulle skynde sig i skole. Kigger du hendes beskeder igennem?

Sådanne spørgsmål er ikke lette at svare på. På den ene side har I ret til at vide hvad der sker i børnenes liv, og er forpligtet til at beskytte dem. På den anden side kan I ikke for evigt være „helikopterforældre“ der mistænksomt svæver over børnene og følger deres mindste bevægelse. Men hvordan kan man finde balancen?

For det første: Forstå at unges ønske om et privatliv ikke altid er ensbetydende med problemer. Det er en normal del af unges personlige udvikling. Det at have et privatliv hjælper dem til at ’prøve vingerne’ når de knytter venskaber, og lærer at løse problemer ved at bruge deres sunde fornuft. (Romerne 12:1, 2) At være alene giver også de unge mulighed for at udvikle deres tænkeevne — en evne der er vigtig hvis de skal fungere som ansvarlige voksne. (1 Korinther 13:11) Det giver dem også lejlighed til at overveje vanskelige spørgsmål. — Ordsprogene 15:28.

For det andet: Hvis I forsøger at holde øje med alt hvad de unge foretager sig, kan det medføre vrede og oprørskhed. (Efeserne 6:4; Kolossenserne 3:21) Betyder det at I slet ikke skal blande jer? Nej, for det er stadig jer der er deres forældre. Men målet er at de unge skal have deres samvittighed oplært. (5 Mosebog 6:6, 7; Ordsprogene 22:6) I sidste ende er rådgivning bedre end overvågning.

For det tredje: Tal det igennem med de unge. Lyt til det der bekymrer dem. Kunne I somme tider give jer? (Filipperne 4:5) Lad dem forstå at I vil tillade dem et vist mål af privatliv så længe de ikke svigter jeres tillid. Bliv enige om følgerne af ulydighed, og vær konsekvente om nødvendigt. Vær forvisset om at I kan give jeres børn et vist mål af privatliv uden at frasige jer rollen som omsorgsfulde forældre.

[Illustration på side 20]

Tillid er som en løn man må gøre sig fortjent til